Flat Preloader Icon Et øjeblik …

THYrapi

10. aug 2025 | 0 kommentarer

Få ugens nye historier fra THY.pt og jamenaltsaa.dk direkte i indbakken

Titelbilledet er fra Thisted Lokalarkiv og  fra 1967.

Måske er der ikke så mange psykologer i Thy? Almindelig nedtrykthed, tristhed, fornemmelse af meningsløshed kan afløses af mental opladning bare ved at gå en tur i Nationalparken - sådan en solskinsdag sidst på sommeren. Livets genvordigheder, bekymringer, trængsler, nedture og pinsler forsvinder med farveeksplosionerne i solen. Skovens dufte trænger ind i din hjerne og renser den. Et næsten terapeutisk forløb. September og oktober rummer en skønhed i farverne i naturen. Måske den tid bortset fra maj, hvor forskelligheden folder sig smukkest ud. Prøv det!

Elmelund Sansepark kunne være en god begyndelse

En frisk gåtur i en dansk bøgeskov kan være noget, der giver humør og livslyst. Jeg har selv prøvet det!

Når det har været varmest i vejret, er en tur i havet afsvalende køligt. Desuden er saltvandet vistnok bedre end nok så mange vitapro.

Thysk sommerlandskab. Nogle vil finde momenter i billedet, der godt kunne være anderledes.

Heldigvis er skoven tildels uberørt og kan give dig al den ilt og friske skovluft, du har brug for, når pres og stress skal viftes væk.

Få ugens nye historier fra THY.pt og jamenaltsaa.dk direkte i indbakken

0 Kommentarer

Indsend en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mona Lisa Olsen
Mona Lisa Olsen

Mona Lisa Olsen er ældre, end hun ser ud, og hun anmelder radio- og TV-udsendelser. Hun ligger naturligvis under for projektet med at benytte danske ord og ikke engelske eller amerikanske. Til nød kan italiensk gå, mener hun. Sophia Loren og Lollobrigida så hun op til. Også ham italieneren, Leonardo.