MIN KOLDE BARNDOM

Min Morfar og Mormor havde ikke centralvarme i halvtredserne. I den ene af to stuer med glasdør imellem stod en kamin, som blev tændt hver morgen, og som Morfar holdt ild i dagen igennem. Han hentede koks og kul ude i garagerummene og fyrede godt op. Allerede midt på formiddagen bredte en dejlig varme sig ud fra kaminen.
Vi vaskede os i køkkenet, det eneste sted med vand. Man aktiverede vandet ved at pumpe et håndtag frem og tilbage. Vandet løb ned i en balje og var koldt. Når der var frostvejr udenfor, var der meget koldt i køkkenet, og vandet var iskoldt.
Der var et toilet indenfor. Når man var færdig, skulle man hente vandet i en spand udenfor, hvor der var en udendørs pumpe. Fik man ikke det hele skyllet ud i første omgang, måtte man på den igen. Tænderne klaprede, og hænderne isnede. Træk og slip var noget, de andre havde.
Ovenpå var to soveværelser. Morfar og Mormor lå i det ene, Onkel i det andet. Han var i 30erne og ikke flyttet hjemmefra endnu.
Når jeg var på besøg, sov jeg oppe hos Morfar og Mormor. Der stod en tredje seng ovre ved den anden væg, og i den lå jeg.
Først på aftenen om vinteren lagde Morfar en mursten oven på kaminen. Når jeg skulle i seng, svøbte han en avis omkring den nu varme sten og lagde den i min seng.
Lige der, hvor ”varmedunken” lå, var der dejligt varmt. Ellers var der koldt. Dynen var en halv meter tyk, men desværre kun halvanden meter lang og bred. Så på et tidspunkt var jeg vokset så meget, at jeg skulle ligge meget krum for at holde varmen indenbords.
Til gengæld blev der ulidelig hedt under dynen. Den var helt fantastisk til at varme. Havde den da bare været større.
Så svedte jeg. Til sidst blev det for meget. Så slog jeg dynen til side, og efter blot to minutter frøs jeg, så tænderne klaprede.
Nu var det dejligt igen at putte sig under dynen og velgørende at mærke varmen brede sig. Godt et minut senere var det rigtig dejligt.
Herefter begyndte det igen at blive for varmt.
I søvne stødte jeg somme tider min fod ind i stenen, og det gjorde lidt ondt. Ud på morgenen var den kold, og hvis jeg vågnede, lagde jeg den forsigtigt ned på gulvet under sengen.

Forfatter

  • Finn Wilkens

    Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg