Eshøj er uden møg og støj

Eshøj er uden møg og støj

Eshøj er en lille perle nogle få kilometer øst for Thisted. En smule skov, en smule bakker, en smule fjord og et dejligt område.

Ny Eshøj Plantage er en mindre nyetableret bynær skov, beliggende kun 1,5 kilometer øst for Thisted tæt ved Limfjorden. Skoven er etableret som erstatningsskov for skovfældningen i testcentret for store vindmøller i Østerild i 2013

Den nyplantede skov nord for Eshøj er forbavsende hurtigt vokset op og blevet attraktiv.

Skoven er etableret med henblik på at udvide og skabe sammenhæng til den kommunale naboskov ”Eshøj Plantage”, som er en ældre løvskovsdomineret lystskov etableret i 1895. Den nye skov ligger nord for den kommunale skov og omfatter den store 44 meter høje rundhøj Eshøj, som giver navn til området. Arealet er lettere skrånende ned mod Limfjorden.

Der er opsat smarte metoder til informationer om plantagen. De kræver selvfølgelig, at du har din mobil med scanningsprogram med i skoven.

Indtil slutningen af 1800-tallet var her kun lyngklædte bakker, men en gruppe borgere i Thisted opkøbte området og tilplantede det med henblik på at skabe en lystskov til glæde for byens borgere. Skoven er plantet i 1895 af en gruppe Thisted borgere. I 1907 blev der opført en dansepavillon samtidig med, at der blev oprettet dampskibsfart fra havnen i Thisted. Begge dele er dog for længst ophørt igen.

Fra 1979 drives skoven af Thisted Kommune.
Skoven blev tilplantet med træer og buske fra hele verden og fremstår også i dag som en slags botanisk have med en stor variation i bevoksningen. En del træer er mærket med navn og oprindelsessted. I skovbunden er der om foråret et tæt tæppe af anemoner, hvoraf der findes 3 arter: den hvide, den gule og den blegblå. Senere på året findes der mange forskellige svampe i skoven.
Selvom skoven er godt besøgt på grund af sin bynære beliggenhed, er det altid en fornøjelse at færdes på skovens mange stier eller blot nyde udsigten over fjorden.

Nogle velmenende råd til begyndersvampeplukkere!

Nogle velmenende råd til begyndersvampeplukkere!

Går du tur i skoven i disse uger, specielt i dag med det flotte sommervejr, vi også kan have, vil du få øje på krumryggede, ældre mennesker, der alle er forsynet med en kurv i den ene hånd og en drabelig kniv i den anden. Det er her, det slår ned i dig: Det kunne være sjovt at plukke nogle, man bare kunne tage med hjem og forgylde maden med! Her er lidt begynderhjælp.

De letteste at finde, identificere og plukke er kantarellerne. De er smørgule og ikke til at tage fejl af.  Er du i tvivl, må du enten lade den stå eller plukke den og vise den til en, der ved bedre. Eller konsultere en svampebog. Mange tager fejl af den almindelige kantarel og forveksler den med andre kantareller som ametyst-kantarellen, den blege kantarel og orangekantarellen. Med de to førstnævnte gør dette ikke det store, da begge kantareller er spiselige og derfor ikke vil gøre dig syg. Derimod kan orangekantarellen give mavebesvær, hvis man spiser den. Orangekantarellen har en stærkere orange farve og har tyndere lameller end den almindelige kantarel, som har mere grove ribber på undersiden.

Hvor i skoven står de så? Det lyder altid til på inkarnerede svampesamlere, at de findes i store stimer lige der, hvor de leder. Når du så står derude, kigger du forgæves. Du skal aldrig regne med, at svampesamlere afslører de gode steder. Aldrig.

Du skal se efter fugtige steder, gerne med mos i skoven. Er der mos, kan der være kantareller. Aldrig i højt græs eller under gamle, høje graner. Sjældent, i hvert fald. Nøjes ikke med at gå på skovstierne eller på vejen, for skulle der stå nogen der, er der andre, der forlængst har plukket dem. Gå ind i skoven, hvor der er en blanding af graner og løvtræer. De kan kun leve nær træer, da de danner forbindelse med rodnettet.

Lad de mindste stå. Det er til gavn for den, der kommer efter dig, men sådan er det. Man skal ikke slagte kyllingen lige efter, den er kommet ud af ægget.

Ryk kantarellen forsigtigt op af jorden og skær den jordholdige klump af eller endnu bedre: Skær stokken over lige over jorden, så klumpen bliver siddende og kan danne en ny. Befri kantarellen for blade og eventuelle snegle, orme og andre næringsrige smådyr. Smid svampen ned i din medbragte fletkurv. Den er god at samle dem i, for den giver luft og tørrer eventuel fugt bort.

Kør tilfreds og fløjtende hjem.

Solskin på Ydby Hede

Solskin på Ydby Hede

Ydby Hede

ligger mellem Ydby og Boddum i Sydthy og er - måske - lidt ukendt for de fleste thyboer?

Der er tale om et lille område på godt 10 ha beliggende umiddelbart syd for den noget større Dover Plantage, som er privatejet. Naturstyrelsens areal indgår i et større naturområde omkring Boddum Bæk ådal og indgår sammen med privatejede arealer i det kulturhistorisk vigtige landskab Ydby Skjold, der tidligt blev fredet på grund de mange, tæt beliggende og højt i landskabet placerede bronzealderhøje.

Her er en samling af 50 gravhøje fra ældre bronzealder. Den er den største samling af gravhøje i Danmark, og mellem højene kan man se bevarede hjulspor, der formentlig er lige så gamle som højene selv

Raps

Raps (Brassica napus) er en 100-140 cm høj plante med karakteristiske gule blomster. Den er almindeligt dyrket, men findes desuden forvildet på affaldspladser og langs vejkanter. Planten dyrkes på grund af de olieholdige frø, der bruges til fremstilling af rapsolie.

P-plads

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden. Den eksisterende pleje fremgår af de følgende tekster.

hedearealer

Størstedelen af arealet består af kuperede hedearealer med spredt opvækst af træer. Kun godt to ha er bevokset, med eg som den dominerende træart.

Hedearealerne ligger på et højdedrag mellem Limfjorden og Dover Plantage i et landskab der veksler mellem skov, lysåbne heder og små marker. Mod øst falder terrænet ned mod Boddum Bæk.

lyse arealer

Området fastholdes som et naturområde præget af lysåbne arealer, der både er henholdsvis tørre og våde og hvor vegetationen enkelte steder er brudt, så der forekommer blottet sand. Den løbende naturpleje består af nedskæring af opvækst herunder særlig fokus på den invasive art almindelig tornblad. Denne suppleres med græsning og afbrænding, der også bevirker foryngelse af hedelyngen. En mosaik i naturplejen, varierende fugtighedsforhold og naturtyper bidrager til at sikre levesteder for de mange forskellige arter af sommerfugle, som er registreret på arealet, herunder eksempelvis spættet bredpande.

kuperet hede

Hensigten er at bevare arealerne som et område præget af de kuperede heder med spredt opvækst af træer og en åben moseparcel. De eksisterende skovbevoksede arealer udvikles gennem aktiv hugst til lysåbne fuldkronede enkeltstående træer, med høj landskabsværdi på sigt.

Der er registreret et højt antal af sjældne sommerfuglearter på Ydby Hede og det stiller krav til naturplejen. Det vigtigste krav sommerfuglene har, er blomsterrige heder og for bølleblåfuglens vedkommende også fugtige områder, såsom hedemoser, højmoser og hængesæk, hvor larvens værtsplante især er mosebølle og tranebær. Omvendt kræver spættet bredpande, tørre lysninger med forekomst af skovjordbær, krybende potentil, tormentil og agermåne Det er derfor vigtigt med en mosaik i naturplejen med græsning, så vegetationen holdes nede og der dannes tuer. Den lille bispetæge lever på mager og sandet jord og moderat våde hedeområder.

Skov?

Der er ikke udlagt skovudviklingstyper, idet landskabet på sigt udvikles til et lysåbent naturområde med spredte fuldkronede træer og som sådan ikke skovbevokset.

Den skovbevoksede del af Ydby Hede grænser op til den privatejede Dover Plantage. Arealet der udgør omkring to ha er bevokset med overvejende eg samt birk og lidt ædelgran. Skoven kan inddrages i det hegnede og afgræssede område med hede med henblik på udvikling af lysåben græsningsskov.

Skovarealerne er konverteret til lysåbne arealer, der forventes at udvikle sig til hede i løbet af en årrække.

Gravhøje

De fredede gravhøje i egebevoksningen plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor et kronetag skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene”.

får

Der er i sidste planperiode foretaget rydninger af de skovbevoksninger, der skønnes at have størst potentiale for udvikling af mere biodiversitet ved konvertering til lysåbne arealer. Alle ryddede arealer afgræsses så vidt muligt ved en justering af den nuværende indhegning.

Eg

Som led i den løbende naturpleje vil der med mellemrum blive ryddet forskellig træopvækst på de lysåbne arealer.

I løbet af planperioden foretages der tynding af eg i afdeling 607a med henblik på udvikling mod enkeltstående fuldkronede egetræer.

Her er en brandbil fra 1924

Her er en brandbil fra 1924

I anledning af Thisteds runde 500-års fødselsdag udstillede Thisted Veteranbilklub i samarbejde med Brandmandsforeningen en flot brandbil fra 1924. Den var så flot, at jeg simpelt hen MÅTTE fotografere den - her sammen med Lars og Bjarne.

Brandbilen er en Triangel Veteranbrandbil fra 1924 og renoveret i samarbejdet mellem Veteranbilklub Thy og Thisted Brandmandsforening med støtte udefra (se nedenfor).

Se et lygtehus! Det fås ikke flottere. Så kan vi andre køre nok så mange dyre, nye biler frem med LED- og matrixlygter.

Jeg glemte at spørge om, hvad de forskellige greb tjener. Jeg vil gætte på, at den runde ring giver en babu-lyd fra sig, når man hiver i den?? Måske har en læser et forslag, der er bedre?

Sprøjter og slanger og redskaber til det brandhæmmende befinder sig også i disse små skuffer, der OGSÅ er en pryd for øjet. Bilen har 480 meter slanger og 6 strålerør.

Brandbilen vejer 3,2 tons og har 50 heste. Min elbil har 286 heste mod 1,9 ton.

Galleri

Lidt historie

Brandvæsenet i Thisted har en lang og interessant historie, der strækker sig over mange årtier. Brandbiler har været en central del af denne historie, da de repræsenterer den teknologiske udvikling og effektivisering af brandbekæmpelse i området. Her er en oversigt over brandbilernes rolle i Thisted gennem tiden:

### Tidlige Dage og De Første Brandbiler
I Thisted, som i mange andre danske byer, var brandbekæmpelse i de tidlige årtier af 1900-tallet primært baseret på håndkraft og simple redskaber som håndpumper, spande og stiger. De første egentlige brandbiler i Thisted kom til i starten af det 20. århundrede.

- **De Første Motordrevne Brandbiler**: Den første motordrevne brandbil kom til Thisted i 1920'erne. Dette var en revolution inden for brandbekæmpelse, da det markant øgede brandvæsenets kapacitet og reaktionstid. Tidligere var hestevogne blevet brugt til at transportere udstyr og mandskab til brandstederne, men de nye motoriserede køretøjer gjorde det muligt at ankomme hurtigere og med mere udstyr.

### Udviklingen i Midten af det 20. Århundrede
Gennem midten af det 20. århundrede, især efter Anden Verdenskrig, skete der en betydelig teknologisk udvikling inden for brandkøretøjer. Thisted Brandvæsen fulgte med i denne udvikling og opdaterede løbende deres udstyr.

- **Moderne Pumper og Sprøjter**: Brandbilerne blev udstyret med moderne pumper, der kunne levere vand med større tryk og i større mængder, hvilket gjorde det muligt at bekæmpe brande mere effektivt. Desuden blev sprøjter mere avancerede og i stand til at nå højere bygninger, hvilket var særligt vigtigt, da byens arkitektur ændrede sig.

- **Specialiserede Køretøjer**: Ud over de almindelige brandsprøjter blev der også indført specialiserede køretøjer, såsom stigevogne, der kunne bruges til at nå høje bygninger og redde mennesker fra øvre etager. Disse specialiserede køretøjer var afgørende for at sikre, at brandvæsenet kunne håndtere forskellige typer af brande og nødsituationer.

### 1980'erne og Frem
I løbet af 1980'erne og frem til i dag har brandbilerne i Thisted gennemgået yderligere moderniseringer for at imødekomme de stigende krav og kompleksiteten i brandbekæmpelsen.

- **Teknologiske Fremskridt**: De moderne brandbiler i Thisted er udstyret med avanceret teknologi, herunder kommunikationsudstyr, GPS-navigation og termiske kameraer, som hjælper brandfolkene med at lokalisere brande og varme kilder i bygninger.

- **Miljøhensyn**: Der er også blevet lagt større vægt på miljøvenlige løsninger. Brandbilerne er blevet mere brændstofeffektive, og der er gjort forsøg på at reducere de miljømæssige påvirkninger fra brandbekæmpelse.

### Samarbejde og Organisation
Thisted Brandvæsen har gennem årene samarbejdet tæt med nabokommuner og andre brandvæsener i regionen for at sikre effektiv brandbekæmpelse. Dette samarbejde har også betydet deling af ressourcer, herunder brandbiler, i særligt krævende situationer.

- **Sammenlægning af Beredskaber**: I de senere år har der været en tendens til at sammenlægge beredskaber på tværs af kommuner i Danmark, hvilket også har påvirket Thisted. Dette har ført til en mere effektiv udnyttelse af brandbiler og mandskab på tværs af regionen.

### Brandvæsenets Rolle i Lokalsamfundet
Brandbilerne og brandvæsenet har altid spillet en central rolle i Thisteds lokalsamfund, ikke kun i forbindelse med brande, men også ved andre nødsituationer som trafikulykker, naturkatastrofer og redningsaktioner.

Brandvæsenet har også engageret sig i forebyggende arbejde, såsom brandøvelser og oplysning i skoler og virksomheder, hvor brandbiler ofte har været en del af aktiviteterne for at vise, hvordan brandbekæmpelse foregår i praksis.

### Konklusion
Brandbilerne i Thisted har udviklet sig markant fra de første motordrevne køretøjer til de avancerede enheder, der anvendes i dag. De har været et symbol på fremskridt inden for sikkerhed og beredskab og har spillet en central rolle i at beskytte byen mod brand og andre farer gennem hele det 20. og 21. århundrede.

Kantareltærte? Umm!

Kantareltærte? Umm!

Lad os antage, at du har plukket en del kantareller, der lige nu fylder lidt op i din fryser. Måske er det tilrådeligt at bevæge sig et skridt nærmere en god madoplevelse og samtidig skaffe plads i fryseren. En gang svampestuvning er ikke at foragte, men en tærte er lige et trin højere op ad gourmetstigen!

Kantareltærte er noget af det mest lækre, man kan lave, hvis man ønsker at få det bedste ud af Nationalparkens kantareller.

Tilberedningstid: Omkring to timer. Uanset om du er vant til køkkenarbejde.

1 rulle færdig butter- eller tærtedej.
1/2 kilo kantareller, det er så fint! De skal være rengjorte, inden du vejer dem!
3 spiseskefulde smør
2 æg
citronsaft
4 små tomater
2 forårsløg
1 dl. creme fraiche 18%
150 gram ost i skiver eller strimler

Rul dejen ud til en flad plade og beklæd en smurt tærteform hermed. Prik med en gaffel og forbag ved 225 grader i 15 minutter. Jeg kan høre, du spørger, om det er med eller uden varmluft. Det vil sige, du kender alligevel noget til den ovn. Godt nok! Jeg kører altid varmluftsovn, og medmindre der står noget andet, går jeg bare frem efter opskrifterne.

Svits de rensede, skivede kantareller i smørret i en gryde, såfremt du har fulgt rådet om at tørstege dem først, så vandet bliver siet fra. Bland delte tomater og snittede forårsløg i og lad det sautere (stege) nogle minutter. Kom det i den forbagte tærte og dryp med citronsaft.

Pisk æg og creme fraiche sammen og krydr med salt og peber. Hæld det over. Dæk med ost.

Bag tærten færdig endnu 10 til 15 minutter.

Har du spørgsmål, benyt netavisens mailservice.