Flat Preloader Icon Et øjeblik …
Jubilæumsfest Thisted 1974

Jubilæumsfest Thisted 1974

Thisted Købstadsjubilæum 1974 
Firmaoptog Tican
Foto- Jens Steffensen

Thisted Købstadsjubilæum 1974. Firmaoptog. Tican Foto- Jens Steffensen

Thisted Købstadsjubilæum 1974. Firmaoptog. Havnen Foto- Jens Steffensen

Thisted Købstadsjubilæum 1974. Folkedans på Store Torv. Foto- Jens Steffensen

Thisted Købstadsjubilæum 1974. Firmaoptog. Frøkjær Møbler på Strandvejen. Foto- Jens Steffensen

Købstadsjubilæum 1974 Børneoptoget Foto- Jens Steffensen

Købstadsjubilæum 1974 Børneoptoget. Thisted Garden i Vestergade. Foto- Jens Steffensen

Dette sker i avisen hver dag

Dette sker i avisen hver dag

Hvorfor skriver Her og Nu ikke bare navnet på byen? Man tror jo, det er her i Thisted … og må så slå det op, for hvad i alverden kan det være for en bygning? Og så viser det sig, at det er i en helt anden kommune. Det fænomen, at avisen (eller  fjernsynet for den sags skyld) lokker os til at se videre, hedder clickbait, som giver annoncekroner i kassen, fordi vi klikker videre - ofte af ren nysgerrighed.

Clickbaits

er altså oftest overskrifter, der skal gøre dig nysgerrig, så du klikker og læser videre. Det vil som skrevet betyde flere annoncer for mediet og dermed indtægtsstigning. Moralen er, at hvis man ikke i overskriften gør dig nysgerrig, vil ingen læse den pågældende avis. Herover ser du en tydelig clickbait. Hvis overskriften lød: Oscar kårer "Oppenheimer"  til årets bedste film, ville du aldrig finde på at læse artiklen, medmindre du var filminteresseret.

Clickbaits kalder man de overskrifter i aviser og på TV, der gerne skal lokke dig ind på siden for at læse, hvad det her nu drejer sig om. Gøre dig nysgerrig! Ved at gå ind på siden og læse historien, genererer det flere annoncer og dermed højere indtjening til avisen. Du har nok allerede gættet ovenstående, at det handler om Wegovy. Men det kunne de jo bare have skrevet?

Opdagelsen er foretaget af Statens Serum Institut og vedrører et protein, der kan gøre det muligt at måle udviklingen af skizofreni allerede kort før fødslen for derved at kunne forebygge sygdommen. Den er måske sværere at forklare i en overskrift. Et forslag: Skizofreni kan opdages tidligt hos nyfødte piger!

Det drejer sig såmænd om fødevarepriserne. Kunne de ikke bare skrive det?

Nå, JyskeVestkysten, nu spænder I da godt nok nysgerrigheden til bristepunktet! Hvad har den unge mand gjort? Hvorfor standsede politiet ham? Hvorfor midt om natten? Er han mon søn af borgmesteren? Eller er han en kommende politiker fra et regeringsparti? I det mindste fortæller I, at han sad bag rattet. Det er da i det mindste betryggende. Og så i en Mercedes Vito. Hvorfor har I informeret os om den? Hvad skal vi tænke om det? Hold da op. Noget mere spændende end en Barnaby.

Chanette Grete Petra Tina, en højst kunstig skabt dejlig kvindelig  journalist, forklarer, at Clickbaits er indhold, som er designet til at fange din opmærksomhed og få dig til at klikke på det, typisk med sensationelle eller overdrevent provokerende overskrifter. Målet er at øge trafikken til en hjemmeside eller platform, ofte med mindre fokus på indholdets kvalitet eller relevans. Det kan være lokkende, men leder som regel til skuffende eller overfladisk indhold.

Clickbaits er sensationelle eller vildledende overskrifter og tekster, der er designet til at lokke folk til at klikke på et link. Formålet er ofte at øge trafikken til en hjemmeside og dermed skabe højere annonceindtægter. Nogle af de karakteristiske træk ved clickbaits er:

  • Overdrevne eller sensationelle udsagn: Overskrifterne lover ofte noget ekstraordinært, kontroversielt eller mystisk, som ikke nødvendigvis afspejler indholdet bag linket.
  • Skabelse af nysgerrighed: Ved at undlade at afsløre alle detaljer, får de læseren til at ville vide mere og dermed klikke videre.
  • Potentielt lav indholdskvalitet: Selvom overskrifterne er designet til at fange opmærksomheden, er det faktiske indhold ofte overfladisk eller skuffende i forhold til den lovede sensation.

Kort sagt er clickbaits en metode, der primært bruges i online medier til at få flere klik og øge trafik, men som ofte kan gå på kompromis med indholdets dybde og ærlighed.

Mærket af mærker

Mærket af mærker

Det lyder forlokkende …

SuperBrugsen har et godt tilbud til dig. Godt? Sandheden er, at det er et stykke arbejde, der nu ligger foran én. Man skal nemlig samle små klistermærker, der til sidst giver op til 15% rabat.
Først skal man dog huske, hver gang man står ved kassen, at bede om mærker. Hvis man vel at mærke har købt for mere end 50 kroner.

Ja, nemt!

Du har i dit ansigts fodsved slæbt varerne hjem, hvorefter du leder efter de s..... mærker på bunden af din pose. Finder du dem, skal du bruge tid på at klæbe dem ind i det mærkeark, du glemte at få med dig, men som du så senere fik fat i. 

Der er 10 mærker

på hver linje. Hvis en linje ikke er helt fyldt ud, får du intet ud af den. 

Endelig oprinder den første af to weekender, hvor du så kan indløse mærkehefterne.

Kunne COOP ikke finde på en bedre og for kunden nemmere måde end denne Walt Disney- eller i gamle dage samle billeder af fodboldspillere i  Valoæskerne- bøvlede og irriterende næsten barnagtige måde?

Man kunne i medlemmernes app tydeligt og nemt se, hvor meget man har handlet i månedens løb. Her ville det være enormt let at beregne ens rabat! Voila!

Hermed er ideen stillet gratis til rådighed for ledelsen i COOP, der tilsyneladende stadig lever i klistre-mærker-ind-i-et-omslag-fortid!!

Har du klikket ind på Facebook-gruppen THYnu SPROGSJOV?

Har du klikket ind på Facebook-gruppen THYnu SPROGSJOV?

Klik på billedet over mod Søbadet og Thisted By og bliv medlem af THYpostens Facebook-gruppe, der giver det daglige (sproglige) smil på læben og linker til dagens artikel i THY.pt

Nej, det er vel nok et mysterium

Flot udspil!

Så hvis du melder dig som medlem …

… får du et lille smil hver dag SAMT link til dagens artikel i THY.pt

Måske købt af Pontius Pilatus?

Den forstår jeg ikke!

Sygt bjerg!

Underlige katte