Lys over Cold Trafford?

KIF er en af to-tre klubber i Thy, der ejer sin egen bane. Resten er kommunale. Det er samme dilemma, som folk har, der bor på en privat vej. Man har selv vedligeholdelsespligten, og når noget går i stykker, skal man selv betale i modsætning til dem på nabogaden, der er kommunal. Så begge vejes folk er med til at betale for den kommunale gade, mens dem på den kommunale gade holder sig tilbage, når der skal betales til den private vej. Private veje er og bliver en dårlig investering, uanset hvordan man ser på dem.

Stadioninspektør Johnny Busch får i dag besøg af tekniker Bjarne K. Karlsen fra kommunens tekniske forvaltning, for Johnny har en plan.

– Lysene på træningsbanen, der er kommunens, er nemlig i en miserabel tilstand. På vores egen, som er den bane, der ligger tættest på klubhus og omklædningsfaciliteterne, har vi intet lys. Ergo kunne man ikke fortænke os i at ønske, at kommunen vurderede, om vi i fællesskab kunne udtænke en pragmatisk løsning, der kunne give os lys på vores egen bane.

Bjarne supplerer:

– Lad os se på det. Jeg lover intet.

Det løfte holder Bjarne. Sammen vandrer de to ned på den altså kommunale træningsbane, der har lys, selv om det er elendigt. Her vil de undersøge, om de telefonpæle, der bærer lysene, er rådnet i bunden. I deres orange beskyttelsesdragter vandrer de to side om side bevæbnet med spader og begynder straks at grave i foden af den første lysmast.

– Jeg tror, de er rådne forneden, siger Johnny.  De er trods alt fra før 1980 og altså mere end 40 år gamle!

Træ, der står ubeskyttet i direkte kontakt med jord, er i reglen ikke mere end 10 år om at gå i forrådnelse. Er det  behandlet, kan det godt tage lidt længere. De to orange mænd graver med kraft og saft og må efter at være nået 40 centimeter ned i jorden konstatere, at træet dernede ikke fejler en dyt.

– Det var li´godt, mener Johnny.

– Ja, de har sikkert brugt noget stærkt dengang, mener Bjarne og tager notater.

– Det tager jeg med mig hjem til min chef, men jeg lover ikke noget!

Sammen vandrer de videre hen mod den næste lysmast. Ved alle seks graver de 40 centimeter ned, og ingen af de seks viser det mindste tegn på at være ved at gå i råd og svamp. Ikke én!

– Det tyder på et farvel til den mulighed med lys på vores egen bane. I hvert fald kan vi dog håbe på, at kommunen går ind og forbedrer lysanlægget her, så pærerne og dermed lysintensiteten bliver bedre. Jeg håber på, at vi får LED-lys, der sparer os for mange kroner, og som er lige så godt.

– Hvad så med jeres egen bane?

– Der kommer ikke lys på den. Det var ellers praktisk, hvis vi kunne spille sene eftermiddagskampe i kunstlys, da mange af vore spillere først har fri der. Nu må vi se, om træningsbanen kunne blive stedet for disse kampe!

Johnny er ikke helt slået ud.

– Nej, nej. Et nyt anlæg til vores egen bane vil koste 400.000 kroner mindst, og en fornyelse af træningsbanens lys ligger på den billige side af 100.000. Så det …