Eleverne tager afstandshenstillingen meget alvorligt. Din udsendte undervisningsjournalist fandt Anna Kathrine og Oceania på hovedgangen uden for det gamle SFO, der snart skal se helt nyrenoveret ud og genopstå som undervisningslokale efter sommerferien.
De var alene, ingen andre elever i nærheden, og de arbejdede koncentreret og ihærdigt.
– Vi er ved at sætte lyd til og åbne op for noget reklame, erklærer Oceania, der har set en del coronafjernsyn, og sætter fingeren på iPadens optageknap:
– ååyåååyååyåååyåååå, å, åy, siger hun med en lyd, der er meget vanskelig at gengive med bogstaver. Det hedder noget så fint som et onomatopoietikon: Bøjning: Bestemt ental: -et, Ubestemt flertal: onomatopoietika. Bestemt flertal: onomatopoietikaene. Udtale [onomatopoˈeˀtikʌn] pluralis (flertal, fra latin) [-poˈeˀtika] Oprindelse fra græsk onoma 'navn' og afledning af poiein 'gøre, skabe'.
Jeg vil opfordre skolen til at give de ældste elever indblik i dette skønne ord (sig det lige for dig selv: onomatopoietikon) og lade det være dagens lektie, hvis det begreb stadig eksisterer. Stav det, bøj det, forklar det. Og - derefter skriv en tekst, hvori forekommer handlinger, der indebærer lyde som eksempelvis plask eller pang eller fuuuiiiit. Det sidste stammer fra en tegneserie, som er et begreb, der vistnok er ved at blive afløst af begrebet tegnefilm.
– aeiiiiii, aeiiiii, aeiiiii, aeiiii, fortsætter Oceania ufortrødent. De lytter til lydene fra iPaden og synes at være tilfredse.
– Det skal nok gå, siger Anna Kathrine, og Oceania nikker.
Det bliver en spændende reklame. Skolen har emnedage med forskellige overskrifter, og SILDENE, som de to piger går i, beskæftiger sig med reklame, avisartikler, videooptagelse og effekten af forskellige virkemidler. Noget, professionelle reklamebureauer måske kunne lære lidt af.
Et øjeblik …
