Fra 67 til 17 på 7 sekunder uden mellemlanding (14. af 23)

Da jeg er færdig hos Folkevogn, kører jeg tilbage til gågaden. Jeg må have en Versace.
I den første, den bedste herretøjsforretning spørger jeg efter en Versace sort hættetrøje, sådan en som Karsten har.
– Øh, det mærke fører vi desværre ikke, siger ekspedienten. – Det er for dyrt for de fleste.
– Det er da ærgerligt. Min sønnesøn har sådan en, og så skal jeg også.

Han kigger lidt på mig:
– Du er klar over, det er en hættetrøje?
– Åh, gør det noget?
– Ja, det er jo noget, de unge mennesker går med. Ikke ældre.

Jeg går helt tæt ind til ham og siger dæmpet:
– Er jeg ældre? Er jeg gammel?

Han ryster på hovedet, så det er lige ved at ryge af.
– Neeejj, ikke sådan. Det må du undskylde, hvis du opfattede det sådan. Det var mere sådan i al almindelighed, jeg …
– Hold op med det, siger jeg, – ellers …
– Ja, ja, men det er ikke noget problem.
– Vi kom fra det her Versace. Det har I ikke.
– Nej, jeg er ked af det. Jeg skulle selv købe min over nettet.
– Er det den, du har på der?
– Ja.
– OK, vi er vist lige høje. Sælg den til mig. Hvad skal du have for den?
– Øh, det er en Versus Versace hættetrøje, der kostede 2400 kroner.
– Her er 2000.
– Neej. Det … det … er altså for lidt.
– OK, du får 300 mere.
– Nej, nej, du har misforstået. Den er mere værd i dag.
– Vil du bilde mig ind, at den stiger i værdi?
– Ja. Altså det er ikke bare den. Det gør de alle.
– Hvad skal den så koste?
– 3000 kroner.
– Det er da en pris. Men OK, giv mig den. Her!

Han flår trøjen af, napper mine penge og virker lidt nervøs. Tager sin computer. Jeg stiller mig tæt ind på ham:
– Nu fucker du mig ikke op, vel?

Jeg ser undersøgende på ham, mens jeg smider trøjen over skulderen og binder ærmerne foran.
– For så kommer jeg nok tilbage og rører ved dig.
– Nej, nej, det er helt efter bogen. Se selv!

Jeg studerer den hjemmeside, han har klikket ind på. Det ser ud, som om alt er i orden. Jeg nikker og går.

(Fortsættes)