Døgenigt, gelassen, brødflov, sporenstregs, vindbøjtel og trættekær genvordigheder, kradsbørstig og sporenstregs, vindskibelig og vindbøjtel optræder ikke længere i vort sprog. De er så at sige udgået og gør det ikke nemmere for os gamle kålhøgne fusentaster. Bruger vi dem, ser yngre mennesker spørgende ud: Hvad mener du? Undgå for alt i verden at rette på andres sprogfejl. Det er nemlig en dødssynd, der har erstattet en af de andre syv. Gæt selv, hvilken.

Er man oppe i alderen, bliver det svært at følge med i det sproglige. Hvad mener du om disse hidsige ord:

"… Om du går sukkerkold, bliver hungry eller bare koger over, så har vi din ryg i den her guide OGSÅ i mellemlæggerdagene hvor du skal ud og bytte. Håber I overlever, bare husk at stay hungry og tuned og vi høres snart igen …"

og så kan vi ældre ryste lige så meget på hovedet, som vi gider. Den eneste trøst er formentlig en, vi aldrig får glæde af. Nemlig, at når de unge i dag bliver ældre, vil de også forsøge - krampagtigt og comitted and cool - at fastholde det sprog, de har lært, som oprindeligt var nyt og friskt og nu pludselig bare er blevet lidt gammeldags.

Måske er jeg bare en charlatan, en kanalje, der har set skriften på væggen. Hvis det er rigtigt, er ovenstående Facebookgruppe temmelig utidssvarende, ja, nærmest outstanding som museumsindslag, hvor jeg fremstår lidt latterlig i min insisteren på korrekt dansk.

Hallo? Nå. Jeg bliver ikke desto mindre ved lidt endnu. Der kan jo sidde en og anden derude i skumringen sammen med mig og fryde sig over fejl og mangler og sproglige grin!

Eller hidse sig op over udtryk som "… Han rakte ud til Politiken …", "… Prøv at sætte ord på …" og de helt banale: (Til vinderen af en tenniskamp) "Hvordan har du det?". Man kan godt blive træt af TV-værters klicheer: "Kan du helt konkret sætte ord på din oplevelse?".

Skulle du have lyst til at deltage, er det bare med at kommentere her nedenunder …