vi kan meget sammen

her i thy

Tak:-)

Smil til en frivillig, var et citat fra en sportslig udøver ved en påskønnelsesfest for en del år siden.

Jeg synes, det er et motto som i de seneste uger igen er blevet højaktuelt at få italesat!

Børnehjælpsdag i Thisted 1957

NYTÅRSPARADE FOR ALLE UNIFORMEREDE KORPS I THISTED 1960

Den 4. højtid- Bryghusgeneralforsamlingen sidst i januar, i sidste weekend den 5. højtid, nemlig Thy Award og så traditionen med Thy Walk ´N Run, er nogle fantastiske eksempler på det, som specielt Thy er båren af, nemlig de frivillige, iværksætterne, idemagerne og ildsjælene, for de er med til at kitte vores samfund sammen.

Bryghusgeneralforsamlingen- hvad skulle de dog gøre, hvis ikke de frivillige dækkede bord, serverede, ryddede op og plukkede porse?

Ville der være Thy Award, hvis vi ikke havde de mange frivillige, som lægger mange mange frivillige timer for kun at hjælpe og understøtte andre? Og hvad skulle vi dog gøre, hvis ikke de frivillige hjalp til med at afvikle den store aften?

Thy Walk ´N Run, tænk, hvis ikke nogen havde tænkt at lave det kæmpe store arbejde med planlægning af ruter, for at vi kan nyde en gå- eller løbetur i vores smukke Thy?

Det er unikt for vores kommune med de mange frivillige, og det gør mig glad og stolt, at vi kan og vil det frivillige arbejde

Derfor forsøges det også fra kommunal side til stadighed at anerkende de frivilliges arbejde i mange forskellige sammenhænge over året.

Vi må aldrig underkende, hvad samarbejde og god omtale betyder for vores egen selvopfattelse af det sted, vi bor og arbejder, ligesom en god omtale bibringer og fastholder erhverv og borgere.

Vi er i Thy beriget med vældig mange foreninger, som ikke kunne eksistere uden de mange, der i dagligdagen er brandihærdige frivillige, og som hjælper til og forsøger at understøtte, påvirke og lette tilværelsen for andre medborgere.

Vi har borgere og erhverv, som hver især på deres måde, i det små eller det store, bidrager til,  at der er gode fortællinger fra Thy.
Det skal vi som politikere og borgere huske at anerkende!

Tænk bare tilbage på vores sygehus, som ikke i omdømme fik mange gode karakterer for bare få år siden.
Men, politikere, frivillige og engagerede folk kæmpede deres kampe og se nu, hvor det gode langsigtede arbejde og samarbejde bærer frugt.

Først blev vores sygehus tilvalgt som uddannelsessted for læger, så kom flere funktioner tilbage, og nu senest er sygehuset kåret med landets bedste fødeafdeling, og i de sidste dage er vi så flot med i toppen indenfor 53 behandlingsformer- Danmarks næstbedste samlet set.

Så endnu engang tak til alle for store og små bidrag, for at gøre vores egn, Thy, til det bedste sted at leve, bo og arbejde i!

Husk, vi er hinandens forudsætninger-, ingen kan alene det hele, men vi kan meget sammen

Forfatter

  • Ulla er født og opvokset i Hinding og har tilbragt hele sin barn- og ungdom i Thy. Uddannelsen foregik i Ålborg, hvortil hun kørte frem og tilbage. Hun var socialdemokratisk borgmester i Thisted fra 1. januar 2018 til 1. januar 2022

    Vis alle indlæg