Flat Preloader Icon Et øjeblik …

Runde fødselsdage

22. apr 2025 | 0 kommentarer

Få ugens nye historier fra THY.pt og jamenaltsaa.dk direkte i indbakken

Det der med runde fødselsdage ...

Da jeg fyldte 10 år, fik jeg i fødselsdagsgave min første Beatles-plade. Og et halvt år før min fødselsdag var John F. Kennedy blevet skudt.
Da jeg fyldte 20 år, var jeg dybt optaget af motorsport. Og måneden inden min fødselsdag havde ABBA vundet MGP med ”Waterloo.”
Da jeg fyldte 30 år, var jeg selvstændig ejendomsmægler og medejer af et typehusfirma. Og Prince udgav ”Purple Rain” og Wham! en sang, som jeg skulle komme til at hade resten af mit liv.
Da jeg fyldte 40 år, var jeg arbejdsløs og lige vendt hjem efter et par år i England. Og måneden før skete den første skolemassakre i Danmark, det var på Aarhus Universitet.
Da jeg fyldte 50 år, var jeg gift og selvstændig ejendomsmægler. Og det år blev Frederik gift med Mary, Alexandra og Joachim blev skilt, og Camilla og Charles blev gift.
Da jeg fyldte 60 år, var jeg forfatter med tre bogudgivelser bag mig og boede i Skåne. Og i Danmark var der nu ulve, og jyske bønder mente, at det mest var københavnere i cafémiljøet, der gik ind for ulve i den danske natur
Om få uger fylder jeg 70 år. Det er helt surrealistisk, og jeg forstår det ikke. For det var da i forrige måned, at jeg fik den dér første Beatles-plade?

Per Lau Jensens senest udkomne bog:

"Jeg har lige læst, "Den Sorte Smeds sønner", bind 1, som er en slægts- og samtidsroman.
jeg må indrømme jeg normalt ikke ville læse sådan en type bog, men jeg gav den en chance, og nu glæder jeg mig til at bind 2 bliver udgivet.
Jeg er historisks interesseret og bogen er fantastisk gennemarbejdet, så man får frisket sin Danmarks historie op samtidig, med at man også får en familie saga som er spændende.
Bogen er udgivet i november 2023 på Forlaget Superlux skrevet af Per Lau Jensen.
Hvorfor skriver jeg dette- jo, fordi vi faktisk ikke er for gode til at rose nogen for noget,men her er der grund til at sige tak til Forfatteren."
C. H.

"Jeg er også i gang med bogen - er nået til kapitel 13 og den er historisk god og genopfrisker især 2 verdenskrig og forholdende i familierne dengang."

A. F.

"Er helt enig- det er en fremragende bog!"

A. D.S.

Per Lau Jensen fylder 70 den 7. maj. I øvrigt.

Få ugens nye historier fra THY.pt og jamenaltsaa.dk direkte i indbakken

0 Kommentarer

Indsend en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Per Lau Jensen
Per Lau Jensen

(foto: Lars Gundersen) PER LAU JENSEN, født 1954, er opvokset i Holte nord for København. Han har tidligere været racerkører, ejendomsmægler og indehaver af et byggefirma, før han blev forfatter. Han har boet 15 år i udlandet, i England, i Skåne og på Costa del Sol, men er for nylig vendt hjem til Danmark og bor i dag i en landvilla på Lolland. Per debuterede sent som forfatter, men har altid skrevet. Siden 2009 har han fået udgivet otte skønlitterære bøger: to romaner, tre bøger indenfor krimi/thriller-genren og tre humoristiske romaner i serien om Madstiffen, Bølleschæferen og Pjoklederen. Desuden har han fået udgivet fire særudgivelser i begrænset oplag, alle humoristiske dagbogsromaner. I 2016 modtog Per Hans Henrik Møllers mindelegat for romanen ”illa Isabella.” www.perlaujensen.dk