Et øjeblik …
Gud er en kvinde
Jeg vågnede i morges kl. 7, det er sent for mig, der plejer at stå op mellem kl. 5 og 6. Og så var jeg endda stadig træt, så jeg lå en time, hvor jeg sådan gik ind og ud af søvnen.
Og pludselig viste Gud sig for mig og sagde:
“Hvis du tror på mig for fremtiden, og priser mig i skrift og tale, vil jeg lette dig for al sygdom og alle skavanker.”
Shit! tænkte jeg. De feministiske frontkæmpere havde ret, Gud er en kvinde.
Og hun sagde:
“Jeg vil gøre dig til et lykkeligt menneske.”
Det lød jo godt. Jeg var interesseret.
“Og jeg vil også sørge for dig økonomisk og love dig Arne-pension,” sagde hun.
Og så kunne jeg pludselig godt se, hvem det var.
“Du er en falsk gud, dig vil jeg ikke tilbede. Jeg vil hellere sælge min sjæl til Djævlen!” råbte jeg.
“Top,” sagde hun. “Hvad skal jeg give for den?”
*
Okay, det allersidste kan muligvis godt være kommet til mig i mere vågen end drømmende tilstand. Det er svært at sige, når man sådan ligger og er ved at vågne op.
