Slankekur? Bwadr!

12. aug 2025 | Artikler, Debat, Fællesskab | 0 kommentarer

Få ugens nye historier fra THY.pt og jamenaltsaa.dk direkte i indbakken
Hanne Havgasse

Et af de oftest forekommende ønsker er givetvis noget med at slanke sig.

Annonce

Derfor er det rart at læse eksperters råd: Hold nu op med alle de slankekure! Hvis de virker, virker de kun kort tid, og så er man skruet tilbage til begyndelsen og kan konstatere, at det hele kun har været godt for mirakelpillernes bagmænd. Tro ikke på piller med store, slagkraftige TV-reklameindslag! Det eneste, der slanker, er din tegnebog (hvis du ved, hvad det er for en størrelse?) og modsat fylder dine køb af disse piller bagmændenes bankkonti.

Eksperterne anbefaler dig at leve, som du plejer. Og så gør det ikke noget, hvis du skæver en anelse til de gode råd, der fra tid til anden strømmer af sted i tidens syndflod af leveregler.

Humlen er at tage den med ro, men gøre det nogenlunde velovervejet - og gøre det klogt!

Mere motion kunne blot være at tage trappen, ikke elevatoren, gå en smule længere, når man går og ikke nødvendigvis altid skyde genvej! Når du taler med svigermor, kan du trave rundt i dit hjem, mens du snakker! Hvorfor ikke? Måske opdager du den sidegevinst, der hedder, at du taler meget mere frit og utvunget, fordi du ikke sidder ned. Prøv det selv!

Flere grønsager kan ske med en ganske lille ændring i det daglige indkøbsmønster. Sørge for en pose ærter, gulerødder og broccoli i fryseren. Bønner er også godt, og en håndfuld giver din mad kvalitet.

Måske undlade det ekstra glas vin, hvor smagen alligevel er på retur. Drop smøgerne, hvis muligt. Uden at fornærme nogen (min egen smøgafhængige far døde af lungecancer) kan man vel godt tillade sig at kalde en ryger for en person, der har ild i nogle plantedele omviklet af papir og som sådan afhængig af nikotinen, der bevisligt er den største dræber. 

 

Så kommer vi til det psykiske. Det betyder meget mere, end vi forestiller os. 

Fremfor alt andet er humøret og livslysten noget af det vigtigste. Sørg for at fremme smil og latter. Om ikke andet kan man vælge en humørudsendelse på TV frem for en dokumentar om noget kritisabelt. Der er mængder af panderynkende hændelser i verden i dag. Da du formentlig ikke kan gøre noget ved Trump eller Putin eller andre af disse politiske personer, kan du måske afgøre, hvad der er vigtigst for dig.
Lån bøger af Finn Søeborg på biblioteket. Grin sammen med vennerne. Ikke mindst, hvis det golfslag, man lige har leveret ude på banen, havner i krat, skov eller naboens have. Hyg dig med vennerne. Elsk din kone eller mand. Hvis det er for meget, så nøjes med en gang imellem at stryge vedkommende i nakken eller omfavne i et kærligt kram.

Er du gift, skøn på det. En ægtefælle er noget af det mest uundværlige for os ældre. Har du ikke en sådan, kan det være en mulighed at skaffe sig en veninde eller ven, man har det godt sammen med. En, man kan drikke kaffe eller spise mad sammen med og i øvrigt snakke med om stort og småt.

Avatar photo

Hanne Havgasse er journalist med speciale i fruentimmerstof. Hun kommer fra en lovende skuespillerkarriere, men så kun hulhed og tomhed alle vegne. Hun er både feminist og maskulinist og forsvarer begge køns ret til at være her.
Hun er berygtet for sit temperament, så pas på med at modsige hende!

Annonce
Få ugens nye historier fra THY.pt og jamenaltsaa.dk direkte i indbakken
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

SPROGSJOV

MENINGER

0 Kommentarer

Indsend en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *