Et øjeblik …
Nogle fortove er fint rengjorte for sne som her på Thorsgade, - i hvert fald her til venstre …
Eneste trøst er formentlig, at vinteren først kom efter helligdagene …
Det tog nok omkring en halv time at få al den sne væk …
Ikke engang en smøgtrængende gad sidde her …
sjap, sjap, sjap
Med lidt god vilje kunne dette scenarie godt opfattes poetisk …
Der er noget, der undrer mig. Forleden var jeg - som tidligere beskrevet - til venindejulefrokost og lagde der mærke til det samme fænomen, jeg har set alle mulige andre steder.
Der findes mennesker, der kun kan tale om sig selv, og som ikke er spor interesseret i andre.
Ja, det er noget af en påstand. Bevis det, siger du.
Og så kommer du nok i tanker om, at du også kender en eller flere, der snakker mere, end de lytter.
Nogle gange foregår det sådan (navnene er opdigtede, de hedder noget andet, men det er jo ligegyldigt):
Marie starter med at oplyse, at hun lige har været i Berlin. "Og da vi så kom ind på hotellet, viste det sig, at der ikke var elevator!"
Straks udbryder Bente: "Ja, men det har jeg også oplevet! Sidste år var vi i Paris, og der …"
Herefter har Bente overtaget hele snakken, og ingen spørger Marie ud om det videre forløb.
I ethvert selskab findes der en Bente, der altid er parat til at overtage snakken og dirigere den derhen, hvor HUN synes, den skal hen.
Værre er Super-Bente, som ikke alene overtager snakken, men som også er bedrevidende. Hende kan du aldrig imponere med din viden, for den har hun forlængst gennemskuet. Hun ved det hele, og hendes gentagne motto er: "Nej, nu skal du høre, hvordan du skal gøre det!"
Træls at snakke med en person, der blot venter på, at du skal blive færdig, så hun kan komme til.
Nu har jeg hele vejen skrevet om kvinder (det er nok dem, jeg kender mest til), men jeg er sikker på, at der findes en Bente også hos mændene …
Min veninde, Johanne, var forleden til venindejulefrokost med 29 andre kvinder i passende alder. Hun kom til at sidde ved siden af Birgit ved et bord til otte, og da alle havde sat sig, bød værtinden, Britt, velkommen; hun forklarede lidt om menuen og fremhævede nu, da det var hendes tur, at hun ville favne bredt. Blandt andet derfor havde hun givet Birgit tilladelse til at ryge under frokosten - som den eneste i selskabet. Og man skal beskytte mindretallet, fremhævede hun med et lille smil.
Johanne tænkte, at det jo nok kun lige gjadt en enkelt smøg i pausen, og det kunne man vel som ikkeryger sagtens acceptere. Selv om - kunne hun så ikke bare gå udenfor?
Højt sagde hun til sit bord, herunder til Birgit, at hun jo havde problemer med netop rygning, idet hun i mange år havde døjet med astma og permanent skulle tage medicin.
Birgit tog en smøg frem fra sin pakke og tændte den: "Nå, jeg glæder mig i hvert fald til frokosten!" og havde ikke flere kommentarer.
Hun røg uafbrudt i pauserne mellem de enkelte retter, og ingen af de andre sagde noget.
Først bagefter kom de alle og udtrykte medfølelse med Johanne.
Hvad burde de have gjort? Hvad skulle værtinden have gjort?
Der er tre kasser åbne og lang kø alle tre steder. Vi står tålmodige alle og venter på, at det skal blive vores tur. Jeg står bag en kvinde, der bærer på en kasse vin med seks flasker rosévin.
– Er den ikke tung, spørger jeg denne for mig ukendte.
– Nej, det er ikke så slemt, siger hun med et smil. – Men måske burde jeg have taget en kurv?
– Du vidste måske ikke, at du også ville købe vin?
– Jo, faktisk. Men da jeg kom, var der ingen kø ved kasserne.
– Sådan er det altid. Det er en regel, der ikke er skrevet ned: Når man kommer ind i butikken, er der masser af plads ved kassen, og når man skal betale for varerne , er der en kilometerlang kø!
Hun smiler igen, faktisk griner hun lidt:
– Der er flere regler. Jeg står tit i en kø og ser, at nabokøen går hurtigere. Så kan jeg finde på at skifte kø og stille mig op i den anden kø. Men det skal man aldrig! For her er en simpel, men fastslået regel: I samme øjeblik forsinkes den nye kø, samtidig med at den gamle, den man forlod, pludselig - som ved et trylleslag - bliver ekspresekspederet!!
Jeg nikker grinende, og så er det hendes tur ved kassen. Da hun er færdig og har betalt, nikker hun med et smil:
– Hej, og tak for snakken!
Regel 3: Du kan godt snakke med fremmede mennesker
- og de havde mange kommentarer! De fleste er kongetro, kan man forstå; her var vist ingen republikanere? Som en af dem forleden mumlede: Det er svært at have noget mod kongehuset, når de er så satans sympatiske!
★★★★★
“Har I set, de har åbnet toiletterne på Frederiks Torv!”
Flere offentlige toiletter-tilhænger
★★★★★
“Hvor kommer de fra? Nå, dernede! Jeg troede, de skulle komme oppe fra …”
Hesteinteresseret
★★★★★
“Borgmesteren så noget træt ud?”
Stemte på V sidste gang. For sidste gang?
★★★★★
“Hvor mange politiere er der mon? Sikkert flere end 20! Sjældent at se politi i Thisted”
Lov og orden-tilhænger
★★★★★
“Jeg var i Hanstholm her til morgen og Hans Majestæt fik lov at trykke min hånd!”
Taler russisk, men ikke efter feb. 22
★★★★★
“Ham den unge betjent i civil. Er han leder? Hvorfor tager de ikke en ældre - som mig f. eks.”
Bilentusiast med stor selvtillid
Den 5. maj 1938 deltog Kong Christian X og Dronning Alexandrine i indvielsen af Oddesundbroen.
Det er et af de tidligste dokumenterede kongebesøg i nyere tid med visuel dokumentation via fotos.
I august 2009 besøgte Dronning Margrethe og Prins Henrik
Thy, bl.a. Klitmøller.
I august 2011 besøgte Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary Thisted som en del af deres officielle program.
Dronning Margrethe deltog i sommertogtet og lagde til i Hanstholm Havn den 30. august 2021.
Hun besøgte bl.a. Nationalpark Thy og deltog i modtagelsen ved Bunkermuseum Hanstholm.
