Springe eller sprænge?

af Hanne Havgasse | 8. jul 2026 | jamenaltsaa, Sprogligt

- og hvornår hedder det det ene og hvornår det andet? Især i nordjysk tager man det ikke så tungt. Min svigermor sagde altid: Jeg lå den på hylden! Den har lagt der i lang tid. I sportens verden hedder det: Han har strukket benet, selv om strukket slet ikke eksisterer. Vi har strakt os langt.

Disse udsagnsord eller verber kaldes transitive og intransitive verber. Er de transitive, trækker de et objekt med sig. De intransitive står altid "alene".

Jeg sidder med en bog. Der er intet objekt, så derfor hedder det sidder.
Jeg sætter min bog på hylden. Objektet bog er genstandsleddet, akkusativen, og så skal man bruge sætter.

Det er svært for os at skelne, især med et ord som springer.
Bomben springer i luften (intet genstandsled).
Han sprænger bomben i luften (genstandsled).
Bomben sprang (intet genstandsled).

Filosofisk kunne man spørge, om vi ikke bare kunne nøjes med et ord, eks. springer. Teoretisk kunne man godt. Men sproget ville miste noget.

transitivitet

Transitivitet er en grammatisk betegnelse for verbers evne til at forbindes med andre nominale sætningsled end subjektet. Man skelner mellem intransitive verber som eksistere, dø, sove, der kun forbindes med subjekt, og transitive verber som skabe, dræbe, vække, der også forbindes med objekt.

Etymologifra senlatin transitivus 'som går over (på noget)', afledt af transire 'gå over, overskride'

Blandt de transitive verber kan afgrænses gruppen ditransitive verber, som konstrueres med både direkte og indirekte objekt, fx give, sende, meddele nogen noget.

Verber, som kun forbindes med nominale led via en præposition, fx stole på nogen, profitere af noget, regne med noget, kan benævnes indirekte transitive eller regnes for intransitive.

På dansk ytrer verbernes transitivitet sig ved mange verber ved systematisk vekslen mellem transitiv og indirekte transitiv (præpositionel) anvendelse, jf. skrive et brev over for skrive på et brev og lukke hanen over for lukke for hanen.

(Herslund, Michael: transitivitet i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 19. maj 2024 fra https://denstoredanske.lex.dk/transitivitet)

Læs også: DOORSTEP er finere end pressemøde

Læs mere om transitive

Om vrede

af Hanne Havgasse | 29. jun 2026 | Debat, Fællesskab, jamenaltsaa

Hvad er vrede?

Tør du blive vred? Eller reagerer du hellere med surhed, vender agressionen ind mod dig selv og knytter næverne under dynen?

Reagerer du hensigtsmæssigt, når vreden bruser op? Eller har du lært at tøjle den, så du hindrer dig selv i dumheder?

En af mine veninder går grassat, når tingene ikke flasker sig for hende. En dag, hun stod i Brugsen og skulle betale, opdagede hun, at en nedsat vare ikke blev nedsat af systemet. I første omgang reagerede hun ved at påpege fejlen. Kassedamen rystede bare på hovedet og mente, at kunden havde taget fejl.

Her blev hun vred og råbte højt uanset de mange andre kunder i køen.

Hun skældte ud, råbte og skreg og forlod i hidsighed Brugsen uden en eneste af de varer, hun stod til at skulle betale for.

Var det en hensigtsmæssig måde at reagere på? For en kortsigtet betragtning: Ja, hun fik afløb for sine indre agressioner. På gåturen hjem dampede hun gradvist af og endte med at købe sine ting i en anden forretning.

Kunne hun have reageret mere hensigtsmæssigt? Burde hun (med tilkæmpet ro) have bedt om at få tilkaldt en ledende medarbejder trods køen? Burde hun have insisteret på at få ret, for det havde hun!

Vrede er en følelsesmæssig reaktion, der normalt opstår som respons på følelsen af frustration, harme, irritation eller utilfredshed. Det er en af de grundlæggende og naturlige menneskelige følelser, der opstår som respons på en situation, der opfattes som uretfærdig, truende, eller på en eller anden måde negativ eller skadelig.

Når en person føler vrede, kan det resultere i en række forskellige fysiske og mentale reaktioner. Disse kan omfatte hurtigere hjerteslag, øget blodtryk, spændinger i musklerne, en følelse af ubehag eller en intens trang til at handle på følelsen, enten verbalt eller fysisk.

Vrede kan være både sund og uhensigtsmæssig afhængigt af, hvordan den håndteres. I nogle tilfælde kan vrede motivere en person til at handle konstruktivt og løse problemer. Det kan også være en advarselssignal om, at noget i ens liv kræver opmærksomhed eller ændring.

På den anden side, hvis vrede ikke håndteres på en hensigtsmæssig måde, kan det føre til negative konsekvenser. Ukontrolleret vrede kan skade relationer, føre til aggressiv adfærd og endda påvirke ens mentale og fysiske helbred negativt.

At lære at håndtere vrede på en sund måde er vigtigt for at opretholde trivsel og positive relationer. Dette kan indebære at udvikle færdigheder til konfliktløsning, kommunikation og stresshåndtering samt at finde sunde måder at udtrykke og regulere sine følelser på. Professionel hjælp, såsom terapi eller rådgivning, kan også være nyttig for dem, der har problemer med at kontrollere deres vrede.

Vi snakkede længe om emnet. Jeg kan også blive sur. Hvad er surhed egentlig? Jeg slog emnet op på min mobil og kunne recitere en forsker i emnet, Mikael Hoffmann:

"Når vi gør noget uhensigtsmæssigt, der ikke på sigt giver os den belønning, vi gerne vil have, er det den dybeste ur-hjerne, der har taget kommandoen. Det er de emotionelle infantile følelser, der styrer os – og spiller os et puds.
Når der ikke er balance mellem vores tanker, vores følelser og vores ”selv” (dvs. værens-kernen), oplever vi smerte, frustration, skuffede forventninger og lignende.
Der er tre ting, vi aldrig kommer til at styre og kontrollere.

vores tanker
vores følelser
og andre mennesker

Dagens gode nyhed er, at det eneste, du nogensinde i dit liv kommer til at kunne kontrollere, er din egen adfærd. Dine handlinger! Hvad du vælger at gøre med din mund, dine hænder og dine fødder. Hvad du siger, og hvad du gør, og hvor du går hen. Om du råber og skriger, om du slår, eller om du sparker. Men du kan også lære at vælge at tie stille, eller blidt at stryge over håret, eller at stå stille og bliver stående.
”Tricket” er at kunne rumme dét, der er. At kunne observere og vurdere sine tanker og følelser, og ikke bare handle automatisk på dem. At du skaber balance mellem din rationelle bevidsthed og din følelsesmæssige opfattelse af verden. At du bliver i stand til at vælge dine handlinger, i stedet for at det er dine tanker og følelser, der vælger for dig. Tænk blot på alle de gange, dine tanker og følelser har taget fejl, og alle de problemer, det har skabt for dig."

Det var en ordentlig sang fra de varme lande

mener Lizzi. Der menes altså, at da hun ikke kan styre sine følelser eller tanker eller sin mand, skal hun handle. Og hvilken handling?

– Øh, måske skulle jeg have sat mig på hans skød og lukket blusen lidt op, mens han så fodbold? Eller hente en øl til ham? Eller gå i byen, drikke mig en kæfert til og vende hjem langt ud på natten?

– Åh, måske ikke det sidste, hvis du vil undgå at eskalere en surhed til en større konflikt … Hvis du havde hygget dig med ham under fodboldkampen, kunne det jo være, at han gjorde det samme over for dig, når I næste gang er uenige? En sidegevinst ville måske være, at du på den måde lærte at tackle din surhed, næste gang den viser sit grimme fjæs!!

Lizzi nikker- og smiler.

Vi skilles - en smule klogere på hinanden og på begrebet surhed.

Læs terapeutens råd: Sur i dagevis

Et lillebitte butikstyveri

af Hanne Havgasse | 28. jun 2026 | Debat, Fællesskab, Mad, THY

Kan det virkelig passe, det der sker lige foran mine øjne?

Et butikstyveri af den mere gelinde og flydende slags er i gang i den forretning, jeg lige er gået ind i for at købe madvarer. Et butikstyveri af den raffinerede slags. Nu tror du, kære læser, det er en dreng eller ganske ung mand med hætte over hovedet, der står og stjæler spiritus og stikker dem op under frakken?

Nej, nej. Det er såmænd en ældre dame med rollator! Hun står og propper flere jordbær fra nabojordbærbakkerne over i den jordbærbakke, hun har valgt. Der er åbenbart ikke nok efter hendes smag. Jeg siger noget halvtræls til hende, men hun er nok døv. I hvert fald går hun hurtigt - må man sige - derfra og drejer om hjørnet og - væk.

Jeg følger efter for at se, om hun napper flere - næsten lovlige - ekstra ting fra forretningen.

Jeg så det ikke. Men - rollator eller ej - gammel eller ej - det er umoralsk og forkasteligt at tilrane sig flere jordbær, end dem man betaler for. Basta. Der er oven i købet sat en seddel op over jordbærkasserne med tydelig tekst: Det er ikke tilladt at fylde jordbær fra en kasse over i en anden - eller noget i den retning.

Det kan godt være, at hun er en stakkels folkepensionist. Eller sygdomsramt enke. Men et eller andet skurrer i mine følsomme øjne, når jeg ser og hører om folk, der uretmæssigt tilegner sig noget, de ikke har i sinde at betale for. Og selvfølgelig er der forskel på "Den sorte Svane" og milliardsvindel og seks jordbær. Men i princippet egentlig ikke.

De andre kunder betaler for hendes jordbær, fordi der så er færre i deres jordbærbakke.

Kære dame: Jeg håber, du nyder de seks- syv ekstra jordbær, du fik dig tiltusket og nyder dem uden dårlig samvittighed, for det vil da for alvor ødelægge din dag. Og så tror jeg ikke, du er klar over lovgivningen på området:

Der er vedtaget ny lov om butikstyveri

🏛️ Hvad er vedtaget?

Loven, kaldet L 100, blev vedtaget i Folketinget den 23. januar 2025, og trådte i kraft 1. februar 2025
Hovedformålet er at styrke indsatsen mod såkaldt "borgernær kriminalitet", herunder især butikstyveri, hæleri, indbrud og cykeltyveri

📜 Hvad betyder det for butikstyveri?

Mindstebøde på 1.000 kr. ved første butikstyveri
Bøden skal altid overstige værdien af det stjålne
Ved gentagne tilfælde bliver traumtakster yderligere skærpet justitsministeriet.dk.

📌 Kort resumé

Emne	Det her betyder det
Lovnavn	L 100 – ændring i straffeloven og politiloven
Vedtaget	januar 2025
Trådte i kraft	februar 2025
Essentiel ændring	Skærpede bøder for butikstyveri (mindst 1.000 kr.)
Baggrund	Del af SVM-regeringens strategi "Sammen om en tryggere hverdag" mod borgernær kriminalitet

Småsnak

af Hanne Havgasse | 23. apr 2026 | Artikler, Debat, Fællesskab, Samfund

Snak til en fremmed

Og hvorfor nu det? Fordi det kan give dig en glæde over at være en del af et fællesskab. Så lille og betydningsløst, det måtte fremstå. Men ved at turde snakke til en vildt fremmed, signalerer du mod og mandshjerte (selv om du måske er en kvinde), du sender også det signal, at vedkommende er værd at beskæftige sig med, og at du også er ude på at blive bekræftet. I har begge fordele af det.
Din makker vil føle sig betydningsfuld, fordi du gider henvende dig til ham; du vil have en fornemmelse af, at du også betyder noget for ham.
Småsnak er for eksempel en snak om det heftige regnvejr: "For søren! Nu bliver vi da våde igen!" Det kan være: "Nå, har du også set den vin på tilbud?"  Det kan være: "Åh, jeg glæder mig til kampen i aften. Skal du også se den="
Næste gang du står i kø, vil det falde dig en lille bitte smule lettere at snakke til en fremmed. Tro mig: Dit selvværd uanset udgangspunktet vil stige for hver gang. Det giver nemlig noget at snakke med andre mennesker!

Psykologen mener

1. Små samtaler giver større trivsel
Forskning i socialpsykologi viser, at korte, uforpligtende samtaler (det man kalder “weak ties”) kan løfte humøret. 👉 Selv et par venlige ord kan gøre både din og den andens dag lidt bedre.

2. Det styrker følelsen af fællesskab
Når man taler med fremmede, bliver verden mindre anonym. 👉 Man går fra “mig alene” til “vi er faktisk mange her sammen”.

3. Nye perspektiver (og nogle gange gode historier)
Fremmede mennesker tænker ikke som dig. 👉 Det kan give små aha-oplevelser – eller bare en god anekdote.

4. Træning i sociale færdigheder
Småsnak er lidt som motion: 👉 jo mere man gør det, jo lettere bliver det.

5. Det kan åbne døre (helt uventet)
Nogle gange opstår der forbindelser:
fælles interesser
gode råd
lokale tips
👉 Ikke fordi man “netværker” – men fordi man er åben.

⚖️ Men… det er ikke altid en god idé
Det er vigtigt at mærke situationen:
Nogle mennesker ønsker ro
Nogle situationer (stress, travlhed) egner sig ikke
Kultur spiller også ind (vi danskere er ofte lidt tilbageholdende)
👉 En god tommelfingerregel: Start let – og mærk responsen.

🧠 Den korte sandhed
Ja, det er værdifuldt – ikke fordi det ændrer dit liv, men fordi de små forbedringer i hverdagen faktisk betyder noget.

💬 En god måde at starte på
Noget helt enkelt virker bedst:
“Der er godt nok kø i dag…”
“Har du prøvet den her før?”
Et smil + øjenkontakt
👉 Hvis der ikke kommer svar → så er det også helt fint.

Kvinder lever længere

af Hanne Havgasse | 15. apr 2026 | Artikler, Debat, Samfund

Kvinder bliver 83, mænd kun 79 (i Thy)

Jeg står i kø til kassen i SuperBrugsen, og foran mig er et selskab af et hold på en tre-fire yngre mænd og foran dem en gruppe på lige så mange kvinder. De lægger op til fest, tror jeg.

De sugerørstynde fedtfattige kvinder lægger varer på båndet. Broccoli, porrer, jordskokker, i det hele taget økologiske grønsager, også fra Thailand og Marokko og Ærø, økoskummetmælk, en hel oprindelig frit- og løsgående økologisk, men dog til sidst alligevel med nænsom økse (slå ikke så hårdt, morfar!) og med bind for øjnene dræbt jydekylling, den er eddermame stor, kan jeg bevidne, har nok årnli kvabbet rundt og mæsket sig med nedfaldsæbler og affaldspommesfritter og orme og almindeligt bondegårdssnask, mens den har muntret sig med hanekyllingerne i solopgangen. Hertil lidt snolder i form af karotter og små, sjove radiser til ungerne. En pose æbler og nogle ferskner afrunder deres indkøb sammen med superproteinrige grovboller og fire liter danskvand uden tilsætningsstoffer bortset fra E45.

Så kommer mændene bagefter. De skubber en kasse øl foran sig, smider fire store colaer, otte pakker chips, slik i lange baner op på båndet sammen med flere flasker slavewhisky, der stilles lidt mere forsigtigt, griner og skubber lidt til hinanden med maver, der ikke har rynker.

Tre år for broccoli, tre år!

« Ældre indlæg