Borgmester Niels Jørgen Pedersen indrømmer, at kommunen har været generøs.
– Det drejer sig om et millionbeløb, som vi giver til fornyelsen på Søndre Kirkegård i anledning af fødselsdagen. Det er jo et område, som hidtil blot har ligget hen som et stort græsareal uden bord-bænkesæt. Derved er der kun nogle få skoleelever og gamle kærestepar, der synes, at området er attraktivt.
Alt vil blive således indrettet, at gravsteder, der stadig kan ses, vil blive bevaret. Det lille hus, som er kommunens smukkeste redskabsrum, bliver bevaret. Men alt andet lægges om til gavn og glæde for Thisteds borgere, som formodes at ville besøge området i større tal, end tilfældet er i dag. Og så hjælper det naturligvis også, at byen bliver 500 år!
Der anlægges en rullende trappe fra Kystvejen, så ældre gangbesværede samt slingrende fulderikker lettere kan få adgang. Et underjordisk toilet med både brusebade og sauna skal gøre opholdet endnu mere attraktivt.
– Det koster naturligvis, siger borgmesteren. – Men vi forventer, at borgerne tilsvarende husker os på den dag, der er kommunalvalg. Nu gik det jo knap så godt med navnet Thy Kommune, men vi bøjede os for thistedborgernes modvilje mod navneændringen.
Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive, hvilket har resulteret i lidt flere end 13 bøger samt dette pensionist-magasin med omkring 1.000 artikler, hvoraf en hel del er havnet i papirkurven.
Bøgerne kan lånes på biblioteket eller købes her på THY.pt under menuen ORDFATTER.
TJANSORKER? Det er blot substantivet for at orke tjansen at skrive. Og det gør jeg! Altså orker!













0 Kommentarer