Gratis koncert og opera! Mange mennesker var mødt op. Der måtte i hast sættes flere stole frem.

De sidste sad næsten helt nede på Nytorv, men alle kunne høre, hvad der blev sunget, mens ikke alle hørte helt godt, hvad der fra scenen blev sagt.

Her er så kunstnerne:
Guido Paevatalu, baryton, Niels Jørgen Riis, tenor, Signe Asmussen, sopran, Julia Meera, sopran, Leif Greibe, pianist:
Startsangen var den kendte Verdi-opera "La Traviata":
… som du garanteret også kender

Leif Greibe, den meget dygtige og meget rutinerede pianist, blev ydmygt siddende under præsentationen og ses derfor ikke på dette billede. Men herunder er han med helt til højre - opkaldt af de andre.

1. halvdel var mest opera af Verdi og Pucini. "Don Carlos" var for en gangs skyld med og tak for det. Den er ikke så ofte i centrum af Verdis mange operaer.
Anden halvdel var mere til operette-toner, selv om der i foromtalen kun stod operaer. "Mød mig på Cassiopeia" og "Farinelli" betød, at publikum kunne nynne med og heraf skabtes en god stemning.
Galleri
Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive, hvilket har resulteret i lidt flere end 13 bøger samt dette pensionist-magasin med omkring 1.000 artikler, hvoraf en hel del er havnet i papirkurven.
Bøgerne kan lånes på biblioteket eller købes her på THY.pt under menuen ORDFATTER.
TJANSORKER? Det er blot substantivet for at orke tjansen at skrive. Og det gør jeg! Altså orker!





0 Kommentarer