På Thisted Kommunes hjemmeside kan man læse om de regler, der findes for gågaden (se nederst i artiklen). Hvad må forretningerne, hvornår må biler køre der, arramgementer og andet. Først tager vi en hurtig gennemgang fra vest til øst.

Med en speciel kameraindstilling tager vi på tur ned ad Thisteds gågade fra Vestergade i vest over Store Torv og Storegade til Østerbakken i øst. Flere bygningsværker på vejen er flotte, men et af dem tager prisen som det absolut flotteste. Det klipper vi ind som et foto.

Vi gengiver nogle af de regler, kommunen har udstukket. Der er flere på hjemmesiden

 

Anvendelse af gå- og opholdsarealer i Thisted midtby

Thisteds gader og torve er byens fælles opholdsrum, hvor der skal være plads for og til alle byens borgere og erhvervsdrivende og byens gæster.

Formålet med gågaderegulativet er at sikre attraktive og velfungerende gågader og torve, som anvendes så der bl.a. tages hensyn til adgang for områdets beboere og at redningskøretøjer kan komme frem, hvis uheldet er ude.

Regulativet administreres af Teknisk Forvaltning, Drift og Anlæg i samarbejde med relevante samarbejdsparter.

Regulativet gælder for området, som ses under bilag og er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 30. august 2016.


Kommunen er ansvarlig for vejinventar som skilte, lysmaster, træer, bænke, affaldskurve m.v. Inventaret må ikke anvendes i forbindelse med udstilling, som reklame eller ved udeservering.

Skilte viser det tidsrum, hvor varekørsel er tilladt i gågaden – der skelnes mellem varekørsel og beboerkørsel.

Der skal altid være mindst 3 meter fri kørebane passage, så redningskøretøjer m.v. kan komme frem.

Opstår der skader på belægningerne m.v. som følge af brug i forbindelse de tilladte aktiviter, skal udgift til udbedring af skader afholdes af den, der har tilladelsen.

Nu kun for de professionelle og før kl. 11

Vareudstilling og skilte m.v. placeres så det er muligt at passere langs butiksfacade og ved fast gadeinventar. Vareudstilling og skilte må heller ikke forhindre adgang til døre- og portåbninger og lignende

  • Udstillingsarrangementer m.v. må ikke hæmme den frie oversigt eller det frie udsyn til offentlig skiltning og/eller trafikregulerende foranstaltninger
  • Ansvaret for skader, på enten stativer eller forbipasserende, er den forretningsdrivendes ansvar
  • Alle udstillingsgenstande, herunder også blomsterudsmykning, skal fjernes uden for forretningernes åbningstid
  • Alle udstillingsgenstande fjernes uden varsel hvis de er til gene for trafikkanter, fodgængere m.v. Genstandene kan afhentes på kommunes materielgård mod betaling af omkostninger for flytningen
  • Permanent belysning af skilte, udsmykning, udstillinger m.m. kræver tilladelse
  • Der ydes ikke kompensation i forbindelse kabelarbejder, vedligeholdelsesarbejder eller mindre gadeomlægninger
  • Der skal altid være mindst 3 m fri kørebane i alle gader, samt på pladser, torve m.m., af hensyn til redningskøretøjer

 

Musik, flag m.v.

Midlertidig anvendelse

Man kan få tilladelse til at anvende Store Torv til arrangementer som dans, optog, sportsløb, udstillinger m.v. Hvis man ikke har brug for hele torvet, kan man aftale at anvende et mindre område, hvilket kan være hensigtsmæssigt ved flere arrangementer samtidig. På torvedage har stadepladsholdere fortrinsret til pladsen foran Det gamle Rådhus.

Musik

Man må spille musik uden forstærker i gangzoner mellem kl. 9.00 og 18.00, blot man husker at tage hensyn til vareudstilling og færdsel på gaden.

Flagning

Flagstænger opsættes af kommunen, men du kan få tilladelse til midlertidig anvendelse af bøsningerne i fortovet til reklameflag m.v.

Der må kun flages med nationalitetsflag, mens flagning med udenlandske flag kræver tilladelse fra Politiet.

Udsmykning

Udsmykningen af gaderne i forbindelse med jul, sommer osv. udføres af Handelstandsforeningerne sammen med kommune. Opsætningen skal overholde en frihøjde på 4,2 målt fra belægning og må ikke være til hinder for færdsel med redningskøretøjer m.v.

Juleudsmykningen i og over gader m.m. må opsættes 2 uger før første søndag i advent og skal fjernes i den første hele arbejdsuge efter nytår. Krav for installationer til juleudsmykning/lyskæder skal følge de gældende regler.

Plakatsøjler og informationstavler

Kommunens plakatsøjler og informationstavler skal benyttes ved opsætning af plakater. Plakatsøjlerne rengøres, og plakaterne fjernes regelmæssigt. Opsætning andre steder kræver tilladelse, der må dog ikke opsættes plakater m.v på facader, gadeudstyr, herunder informationstavler, buslæskure, trafikskilte, forsyningsskabe m.m.