KlitPosten.dk har pr. 1. januar 2021 808 følgere og et kliktal (læsere, der klikker sig ind på bloggen) på 286.000 for 2020. Opgaven er at udkomme med en artikel hver dag – og af og til flere.
Udvalget af artikler er bredt, læserne er i alle aldre, dog ikke de yngre, de fleste er mølboer, thyboer, og nogle bor uden for reservatet.
Nogle eksempler på anbefalinger:
Humoristisk , lokal og venligsindet med et gram af alvor👍😅
Alt fra alvor til humor på højt plan! Og events fra lokalområdet 👌🏼
Alsidig, humoristisk , som gør det interessant og sjovt at læse
Godt lokalstof med et herligt glimt i øjet 😉
Jeg har vist en gang fortalt dig, hvor meget jeg værdsætter din “Klitpost” og, hvor uundværlig den er, men det kan ikke siges for tit!
Tak for orienteringen. Godt vi har Klitposten!
Er du interesseret i at få dit firma med, kan du købe en bannerannonce, der bliver vist hele tiden, men kun med logo og et billede. Du kan udvide bannerannoncerne ved at få firmavenlige artikler, hvor netavisen besøger jer og skriver reportager. De vil få betegnelsen reklameartikler, men jeg skriver ikke noget, jeg ikke kan stå inde for.
Du kan nøjes med ét sponsorbidrag, eller du kan sponsere flere gange. I sidste tilfælde vil der være meget fokus på dig og dit firma, der vil blive omtalt jævnligt.
Henvend dig på 4040 1447 eller skriv til redaktionen@klitposten.dk
Det kan medføre, at netavisen bliver annoncefri på artikelsiden
Forfatter
-
Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.
Vis alle indlæg