Thisted Kommune har nu arbejdet med de mange gode forslag, som er kommet ind i november måned 2019, og er klar med første oplæg til udviklingsplanerne for Klitmøller.
Derfor inviteres til 2. runde af borgermøderne. Planerne skal sikre, at vi får endnu mere ud af turismen samtidig med, at Vorupør og Klitmøller bliver bedre byer at bo og drive forretning i.

Vi vil præsentere et oplæg til fremtidens Klitmøller i en turismemæssig sammenhæng. Vi håber, at du vil være med til at kvalificere oplægget og give din mening til kende om udviklingen i din by!

Tirsdag den 18. februar 2020, kl. 19.00 til 21.00 på Klitmøller Friskole, Skolestien 3, Klitmøller, 7700 Thisted.

Forfatter

  • Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg