I dag er der Folketingsvalg. En stor dag! Kunne jeg stemme på Sofia, ville jeg overveje det. At få et tænksomt barn ind i Folketinget kan på mange måder være velgørende. Måske kommer så både paven og dronning Margrethe og hilser på.

Bortset fra det vil jeg håbe, at Karsten Hønge, SF, får et dårligt valg. Det skal ikke kunne betale sig at holde vælgerne for nar ved at lade sig opstille, så partiet kan få nogle flere stemmer, lade sig vælge og så bagefter beslutte sig for, at der er noget andet, man hellere vil. Som et barn der kan vælge mellem Fårup og Djurs Sommerland.

Ærlig talt vil jeg også håbe, at DF får det dårlige valg, meningsmålingerne tyder på. Alene af den grund at de undlod at gå i en ansvarlig regering og tilmed har forsøgt at skræve over både blå og rød blok. Manden fra Thyregod fik en kold skulder af sine egne vælgere sammensteds til EP-valget. Det er en smule betryggende, at folk altså ikke hopper på den.

Jeg kan heller ikke lide, at S lover guld og grønne skove på pensionsområdet, men ikke vil fortælle, hvem det kommer til at gælde. Ukonkrete løfter er gift for folkestyret. I får masser af slik, børn, men bagefter viser det sig, at det kun er dem fra Rughavevej, der får lidt lakrids. Plus at de (dog ret konkret) farer ud med bål og brand mod friskolerne. Og at de lover skatteforhøjelser i et land, der har verdens næststørste skattetryk. Mette Frederiksen har i det hele taget kun snakket om luftkasteller og vindfrikadeller.

Det så ikke godt ud, at Lars Løkke, Venstre, pludselig hev 69 milliarder op af hatten blandt andet til os ældre; han ved jo godt, at vi ældre hele tiden ville blive flere og flere. Skal man bevare den samme standard på sundhedsområdet, skal der vel flere penge til. Selv om man selvfølgelig altid godt lige kan bruge et par millioner. Så vil jeg alligevel købe mig en ny kontorstol.

De radikale kan ikke lide symbolpolitik, siger Morten Østergård, mens han svømmer fra Lindholm ind mod land. De går hverken ind for forsvaret eller for kongehuset eller for socialisme og svæver altid lidt ubestemt mellem rød og blå, og som ikke længere har Vestager, men alligevel er mest rød eller er det lilla?

De pæne kommunister, som nu hedder Enhedslisten, slår syv kors for sig, hvis man taler om revolutionen, hvor den private ejendomsret afskaffes. Meeeen … alligevel taler de uafbrudt om de rige og ulighed og fattigdom og om klima og grøn balance, som for nogle er den nye religion. I samme åndedræt kan de alternative Alternative nævnes, hvis de da ikke er bortrejst med SAS og taber på karusellerne, hvad de vinder på gyngerne.

På den anden side af spektret har vi langt ude anti-islampartierne, der vil have alle eller så godt som alle muslimer ud af landet. Ja, ja, en smule dæmpning af visse religiøse strømninger og en insisteren på rene linjer og fuld ligestilling mellem kønnene kunne nok være berettiget, men sådan ligefrem at deportere nogen, er ikke en dansk kop te …

Klaus Riskærs enmandshær er heller ikke vejen. Skønt hans forslag om at lade staten sælge spiritus og cigaretter som i Sverige og Norge ikke var så tosset. Man burde samtidig hæve alderen for køb af cigaretter.

Tilbage står de konservative, der i princippet går ind for at bevare det, de tidligere gik imod. Pape ser nu så rar ud, selv om hans mantra altid er længere fængselsstraffe for hvad som helst.

Og Liberal Alliance, der synes godt om indvandrere, så længe de kan forsørge sig selv, og går ind for mindre stat og mere selvbestemmelse, hvilket vi lønmodtagere hader.

Nu har du, kære læser, fået alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vælge det rigtige parti.

Gå nu glad i boksen og sæt dit kryds! Se direkte fra valglokalet her!

 

Forfatter

  • Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg