Dennis Defekt: En dansklærers jeremiader over dansk sprog

Dansk undergår til stadighed ændringer, rettelser og forbedringer. Men der er altså også i visse tilfælde tale om forringelser …

Jeg sad forleden på en fortovscafé og fik et stille glas Riesling sammen med min gode ven, over- og dansklærer Poul Mortensen, ukendt fra TV og radio samt dagbladene.

– Ja, brokkede han sig, – det er, som om alle i dag jagter det forkerte. Er der en, der begynder at ligge sig i græsset i stedet for at lægge sig, efteraber vi straks allesammen og glemmer alt om transitive og intransitive verber.

– Nu er der vist ikke mange, der kender til disse udsagnsord, indskyder jeg brummende.

– En kendt journalist ved Danmarks Radio påstod i en kronik i Politiken, at "bomben sprængte midt på hovedgaden i den lille, libanesiske by". Jeg skrev straks til ham og tilbød min hjælp til et bedre dansk: Det hedder bomben sprang!

– Og ved du hvad? Ved du hvad? Jeg fik svar! Han skrev nemlig til mig, at jeg var helt i skoven med min påstand. "Skulle en bombe springe som en anden bold", spurgte han mig retorisk. Han var slet ikke ude på en stille analyse, hvilken han havde kunnet hente i Ordbog over det danske Sprog.

– Men jeg vil tale om inflationen!

– Inflationen? Inflationen??

– Den sproglige, naturligvis.  Jeg har udarbejdet en liste over irritationsord: rigtigt bruges overalt for at understrege ens tillægsord eller biord. Resultatet bliver, at validiteten af tillægsordet eller biordet svækkes. Bruger man ikke rigtigt i næste sætning, svækkes betydningen af tillægsordet allerede. Nogle gange er et rigtigt ikke nok. Så siger man rigtigt, rigtigt længe. Hvad ville din kone sige til, hvis du sagde til hende: Jeg elsker dig rigtig meget? Netop. Hun ville begynde at tvivle på det projekt. Så i din fortvivlelse bliver du nødt til næste gang at sige: Jeg elsker dig rigtig, rigtig  meget. Antallet af rigtige definerer troværdigheden.

– Jeg har allerede nævnt det: "Der ligger sig en regnsky ind over vestkysten", sagt af en meteorolog. Jeg skrev straks til ham: Kan det virkelig være rigtigt, at du sagde ligger? Ja, svarede han. Det kan det. Men det hedder altså lægger, fordi lægger er transitivt, hvilket vil sige, at det altid står med et genstandsled. Jeg lægger bogen på hylden. Jeg lægger mig i græsset. Hvorimod ligger er intransitivt og derfor altid står alene. Bogen ligger på hylden. Jeg ligger i græsset.

– Til lykke er et forholdsordsled og skal som sådan i to ord. Men nu må det gerne staves i et, fordi så mange gør det. Det er heller ikke længere moderne at skrive: For dem, der har lyst, er der gratis ord på biblioteket. I dag hedder det: For de, der har lyst …

– Men for er et forholdsord, og det styrer akkusativ eller genstandsleddet. Han parkerede bilen bag mig. Der ville ingen i dag finde på at sige: Han satte bilen bag jeg. Men spark lige et ekstra led ind og se, hvad der sker: Han parkerede bilen bag Sofus og jeg. Ikke sandt?

– Ja, men altså … starter ethvert svar på TV og såmænd også i virkeligheden. Er man meget intellektuel, nøjes man med altså. Eller ja, men …

– Politiet anholdte en mand. Nej. De anholdt en mand. Sidst hørt på TV2 News.

– Utroligt brugtes før noget mere end nu. Et godt eksempel på at visse udtryk kan svækkes.

– Normalt skyder en fodboldspiller bare bolden i mål. Men det er blevet moderne at sige, at han kynisk bragte sit hold foran. Kynisk? Det er en, der udviser eller er præget af foragt for den menneskelige natur og ligegyldighed over for andres ulykke! Hallo? Spiller de ikke bare fodbold? Pludselig bruger alle sportsjournalister det ord. Render fodboldspillere rundt og er ligegyldige med andres ulykker?

– Og så er der inflationen. Ordene fint, godt, udmærket er ikke længere gangbare på dansk. De er erstattet af superordene megafantastisk, fuldstændig fantastisk, sindssygt fantastisk. Det er gået med fint, godt, udmærket som med skolekaraktererne. Ligegyldigt hvor mange gange Folketinget ændrer på karakterskalaen, ligegyldigt hvor mange nye skalaer de finder på, vil der gå inflation i skalaen.