No Dexit

Udsættelse eller ej. At UK forlader EU med et så snævert flertal, som tilfældet er, er betænkeligt. Hvorfor har man i UK ikke anvendt en afstemningsmodel, der ligner vores ved grundlovsændringer? Eller i det mindste haft to afstemninger? Eller haft som forudsætning, at der skulle være kvalificeret flertal for at forlade EU? Eller haft to eller tre forslag at stemme om, hvilket ville indbære, at vælgerne vidste, hvad de sagde ja eller nej til?
Der er mange spørgsmål. Herhjemme er tilslutningen til EU stigende parallelt med den britiske debat om brexit. EU har i det store og hele betydet en velstandsstigning, vi ellers måske ikke ville have haft helt så meget af;  hvad der er betydeligt vigtigere, er at EU har betydet fred blandt medlemsstaterne i flere år nu siden 1945 end de første 45 år af 1900-tallet.

Samarbejde og lytten til hinanden, hvad enten det er store eller små nationer, handelsaftaler og en fælles optræden i bestemte tilfælde har gavnet Danmark. For mig at se er der intet alternativ til EU.

Men EU skal heller ikke lovgive i stort og småt og efterhånden overtage Folketinget. EU skal ikke have en fælles hær. Udvidet politisamarbejde, ja, gerne. Euro i stedet for kroner, ja, gerne. Vi er alligevel bundet op på kursen. EU er menneskeskabt og derfor fyldt med fejl. Men kender vi et bedre system, hvor nationerne binder hinanden op på aftaler og skaber fremgang og velstand?

EU skal opretholde og udvide samarbejdet og fællesskabet, men ikke gå ind over de enkelte staters suverænitet. Amen.