Iværksætteri er en kunst, hvor man enten taber eller vinder. Hvornår er man iværksætter, og hvornår er man bare en person, der passer sit job bedst muligt? Interview med Mikael Konradsen, der som 1,5 år gammel i 1974 kom til Klitmøller og siden ikke har forladt byen. Overtog købmandsbutikken i 2007, som han har udviklet til det, den er i dag.

Er den hæder og pokal, SPAR Klitmøller netop har modtaget, en direkte følge af at turde begive sig ud i utrygheden?

Mikael Konradsen fra Klitmøller SPAR sidder begravet i papirer på sit kontor.
– Investeringen i vores nye SPAR i 2019 var på det helt rigtige tidspunkt. I år ville det have været en katastrofe på grund af coronaen.
– Har du været forudseende?
– Så skulle jeg jo være klogere end klog. Ingen kunne jo forudse coronaen. Så - det er bare held. Nogle gange forfølger heldet dem, der tør gå en smule ud over det vante.
– Betragter du dig som iværksætter?
– Tja, det er jeg måske nok …

– Er dit liv i virkeligheden en gang iværksætteri?
– Det er sjovt, du lige nævner det der, for det har jeg faktisk lige tænkt over i dag. Jeg får al og til noget ros for det, jeg laver, og det har jeg det mærkeligt med. Jeg er selvfølgelig glad og lettet og stolt over, hvordan tingene går.
– Det kunne også være gået den modsatte vej. Bagsiden af medaljen hedder utryghed, når man iværksætter!

– Nogle af tingene, har jeg ikke troet, var realistiske, og det var de så alligevel! Nogen har spurgt mig, hvordan turde du investere 10 millioner i SPARs fornyelse? Dertil er kun at sige, at det var nødvendigt. Jeg turde ikke lade være. Det er det, jeg siger, jeg er ikke klog nok til at lade være. Det er sådan en mavefornemmelse, der styrer mig mere eller mindre.

– Måske siger min mavefornemmelse mig mere end så meget andet.

Mikael fremhæver selv sine tre år på Thyland Ungdomsskole som de bedste i sit liv.

– Vi var en del af et fællesskab! Jeg følte, at jeg blev værdsat! Jeg blev omgængelig på en anden måde.

– Måske var jeg i skolen lidt af en ballademager, og ofte har jeg fået kontaktbogen med hjem med en eller anden påtale, der tit gik i denne retning: Mikael udnytter desværre ikke sine evner!

– Jeg startede der i august 87, netop som mine forældre havde åbnet Café Konrad. Jeg var nervøs, da vi mødte den første dag - og forsøgte nok at gøre mig lidt usynlig og håbede måske på, at jeg bare kunne komme med hjem igen.

– Men da vi skulle hjem om fredagen, ville jeg faktisk hellere blive på skolen!

– Kan du sige noget om andre iværksættere?
– Jeg synes, min erfaring fortæller mig, at det ikke er de klogeste, de mest intelligente! Men måske dem lige under, som jeg beskedent synes, jeg selv tilhører. Altså billedet af mig som 15-årig knægt, ikke, det siger meget. Jeg var - og er stadigvæk - vant til at agere i den virkelige verden. Jeg synes selv, jeg først og fremmest er løsningsorienteret frem for problemorienteret. Er øldepotet for lille derude bagved, så kan rummet måske slås sammen med naborummet. Er en ansat bedre til at arrangere varerne på hylderne, skal vedkommende naturligvis flyttes fra kassen. Det lyder banalt, men jeg ser hellere på løsninger end på problemer.
– Har du ikke haft fiaskoer?
– Jo. Jeg har engang købt en lejlighed i Thisted, som jeg tabte penge på, da jeg solgte den.

Sidste: Ny hæder til SPAR Klitmøller

– Vi er netop kåret til det sidste kvartals butik i Sparkæden for Nord/Østjylland. Altså den butik med den største vækst i Juli-August-September.

– Desuden blev det også endegyldigt afgjort, hvem der relativt vandt DM i økologi. Det gjorde Spar Aakirkeby på Bornholm, selvom deres salg ligger på 1/3 af vores andel. Konkurrencen gik ud på, at dem med den største procentvise vækst blev mester. Konkurrencen var lavet på den måde, så alle havde en chance for at vinde.

– Vi glæder os imidlertid over, at vi vandt vores egen konkurrence i det absolutte, nemlig at være den butik i Danmark med det største økologisalg. Og den konkurrence vandt vi i skarp konkurrence med en butik i Kbh. Det er vi glade for. Og også stolte.

Forfatter

  • Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg