Jeg vil godt anbefale noget så sjældent som en israelsk familieserie. Den er i to sæsoner, der hver indeholder 12 afsnit á cirka en time. Altså 24 timer i alt.

Og hvorfor så det?

For det første irriterer det mig, at når DR sender en film eller en del af en serie, kan vi aldrig få lov at høre hele afslutningsmusikken med tekster. Jeg husker endnu, hvordan vi i min barndom sad om lørdagen og så "Næste uges TV". Mellem hvert af de daglige programmer tonede en ung dame frem på skærmen for at fortælle os noget om det næste program. Programmerne fik lov at slutte helt. Ja, der var oven i købet noget, der hed "Pause". Her viste man guldfisk, der svømmede rundt i en glasbowle til stor glæde for os seere. Nu i 2019 går der højst tre sekunder, før en speaker med høj, eksalteret og påtaget begejstret stemme og dermed noget barnagtigt annoncerer de næste programmer.

For det andet kan man se eksempelvis Netflix´ seriefilm, når det passer en. Du kan afbryde den, når det er bedst for dig, og når du tænder for den næste dag, starter den præcist der, hvor du sluttede. Og du får lov til i ro og mag at høre og se både startfasen og slutfasen, medmindre du afbryder den.

Den danske teksning er fuldt ud på højde med DRs, så der bliver du heller ikke tabt bag af TV-vognen.

Den israelske serie, Shtisel (Hebræisk: שטיסל‎) er et drama, der handler om en jødisk ortodoks familie, Jerusalem, og skrevet af Ori Elon og Yehonatan Indursky. Den havde premiere den 29. juni 2013, og i år kan man forvente at få 3. sæson.

Vi følger Shulem Shtisel, Shtiselpatriark og rabbiner i den lokale yeshiva, der er en religiøs skole, som fokuserer på studiet af Talmud og Torah, jødiske religiøse tekster. Han bor alene sammen med sin søn, Akiva, der både savner en pige, er lidt flakkende og har kunstneriske talenter. Der er en datter, Giti, der er gift og har børn og en anden søn, der ligeledes er gift, dog uden børn.

Det lyder altsammen en smule kedeligt, men jeg garanterer for, at der er familiedrama for alle pengene. Fascinerende er det at overvære, hvordan forældrene skal finde børnenes ægtefæller, og disses spæde oprørsforsøg i den anledning. Der er masser af scener, der fremtvinger tårer og latter, og ofte føler man sig hensat til 1800-tallets Danmark og Steen Steensen Blichers "Brudstykker af en landsbydegns dagbog". Man er det 21. århundredes tilskuer til det 19. århundredes vaner og kulturelle riter. Det kan da godt være, at de snakker enormt meget i mobiltelefon, men de går ikke ligefrem på nettet. De ortodokse.

Tegner du abonnement på Netflix via internettet, får du den første måned gratis. Så kan du sagtens nå at se alle 24 afsnit og så beslutte, om der skulle være andet af samme høje karat, eller om du vil afslutte dit medlemsskab.

 

 

Mona Lisa Olesen er KlitPosten.dks TV- og radioanmelder.

Forfatter

  • Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg