Harald Blåtand havde travlt de få år, han var konge. Men noget martrede ham i den grad. Fjender og antikristne kunne han slås mod, men dette ene problem, han havde, kunne han ikke få bugt med. Heldigvis er han lige genopstået for en kort stund og rider lidt forvildet, hvad man jo ikke kan fortænke ham i, rundt i Thy og havner i Klitmøller.

KlitPosten.dk møder Harald Blåtand nede på landingspladsen i Klitmøller en sen aftenstund.
– Tys, siger han, mens han ser sig om til alle sider. – Jeg har siddet i en underlig jernfirkant hele dagen og gemt mig! Men nu har jeg fundet mig en hest et sted her i nærheden og taget den i brug! Nu tør jeg komme frem!
Kong Blåtand sidder højt på hesten og hiver sit sværd frem parat til hug for at understrege alvoren:
– Unge skaldede mand! Dette er en hoved afbryder. Findes der en hekse doktor i nærheden? Svar mig fluks!

Da han taler oldnordisk iblandet gloser fra andre sprog, har redaktionens sproglige medarbejder, Sigurd Zweistein, bearbejdet dialogen med hjælp fra Google Translate, så den kan forstås af nutidige mennesker. Af samme årsag kan nogle gloser ikke oversættes, men må gættes. Og naturligvis er de fleste sammensatte ord delt. Af respekt for hans kongelige højhed er den oprindelige stavemåde bevaret i videst omfang.
– Hvad skal I bruge en heksedoktor til? Harald Blåtand kigger sig igen om til alle sider og dæmper stemmen:
– Min skrækkelige blåsorte tand! Den forskjønner ej vort fjæs; den giver os et elendigt eftermæle. Er vi sikker på. Vor indsats for at gøre danerne kristne vil forsvinde. Håkons! (Her er Google Translate noget usikker; den foreslår først Fandens! Af klart historiske årsager må det snarere gælde Haralds fjende Håkon).
– Vi har erobret hele Danmark og Norge! Udbygget Dannevirke! Bygget bro over Ravning Enge! Skabt Trelleborg! Bygget stavkirker her og der. Hugget i en stor sten. Og klaret ham der Poppo. Og så skal vi tituleres Blåtand. Vor fod! Forstå os!
– Her i nutiden kan den slags ordnes hurtigt, smidigt og rimeligt billigt.
– Vi har taget en pose guld med!

Harald hiver en lille lædersæk frem, åbner den og viser mig det glimtende guld.
– Jeg tror, det rækker. Men alle tandlæger har lukket lige nu. Æh, jeg tror desværre også, at I for altid vil hedde Blåtand til efternavn … Altid!
– Altid?

Her følger en række eder og forbandelser, der hverken kan oversættes eller - hvis de kunne - ville egne sig på tryk.
– Vær i det mindste glad for, at I ikke hedder Sortetand; den kunne da nemt have været mere sort end blå!

Ikke engang her i halvmørket kan det skjules, at Haralds ansigt bliver mørkerødt og opsvulmet, og hans mund udspyer galde:
– Øv, vi bliver i ringe humør.

Redaktøren når at dukke sig, så han ikke rammes af sværdet, og lige efter hugger Harald BlåSortetand sporerne i hesten og galopperer væk ud ad Baunbak og forsvinder.

Harald 1. Blåtand, død senest 987, konge af Danmark. Harald regerede ifølge Adam af Bremen først sammen med sin far, Gorm den Gamle, og efter hans død alene til 980'erne. På dette tidspunkt rejste hans søn, Svend 1. Tveskæg, et oprør, der førte til Haralds død i Venden. Han blev dog begravet i Roskilde, efter sigende i den kirke, han selv havde ladet opføre.

På den store Jellingsten kundgør Harald, at han har erobret hele Danmark og Norge. I løbet af få år, fra 979 til 981, opførtes en række større bygningskomplekser, der formodentlig må sættes i forbindelse med den påståede rigssamling: udbygningen af Dannevirke, broen over Ravning Enge og de store ringborge, bl.a. Trelleborg. Endvidere tilskrives opførelsen af den ældste stavkirke i Jelling også Harald.

Harald har ligesom flere tidligere danske konger haft indflydelse i Sydnorge og gennem sin jarl, Håkon Sigurdsson fra Trøndelagen, måske i mere af landet. Efter 974 kom Håkon i modsætning til Harald.

I indskriften på den store Jellingsten, som også tilskrives kongen, står der, at Harald gjorde danerne kristne. Haralds egen omvendelse til kristendommen ved missionæren Poppos jernbyrd er omtalt i Widukind af Corveys Sakserkrønike; Haralds dåb dateres til ca. 965.

Tilnavnet Blåtand forekommer først i Roskildekrøniken fra ca. 1140 og må sigte til, at Harald havde en iøjnefaldende blå (eller sort) tand.

Forfatter

  • Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg