Jeg går hen til Super Brugsen med en pose med pantflasker. Danskvandsflasker, der ikke vejer meget, men fylder en del. Jeg ville egentlig ikke gå derhen, men jeg mangler mælk og skal alligevel i Brugsen.

Pantflasker

Der er aldrig problemer med at betale pant, når man køber noget væske. Problemerne starter først, når man skal have penge for sin pant. Der kan for eksempel stå en kvinde med hele tre store sække med dåser og plastikflasker. Hun stopper møjsommeligt en flaske ad gangen ind i maskinen, og det bliver jul, inden hun er færdig. Somme tider kan man være heldig, når hun efter den første sæk og tre timer nådigt lader en komme ind i rækken og fodre automaten med ens fattige fire flasker. Tak, søde!

Ingen Pant retur

Til gengæld tror jeg, hun bliver møgsur over at møde denne plakat på den ind til pantrummet aflåste dør! Måske har hun slæbt de tre sække med møje og besvær og svedeture og banden og svovlen fra bilen, der står i den anden ende af Frederiks Torv, fordi der ikke var andre p-pladser ledige, og så møder hun dette skilt! Der bliver ikke kage til kaffen i det hjem!

Jeg bliver, for at sige det ærligt, også møgsur, for det sker af og til, at Brugsens pantautomat strejker eller går i knude som en ældre, gigtplaget patient. Hvad gør man så, når man er gående? Står der med en fyldt pose med tomme flasker: Skal man så gå ind og handle? Skal man i arrigskab tømme flaskerne inde på uddelerens kontor, hvis man ellers kunne finde det? Eller skal man vredt gå hjem igen, mens man udstøder ord, der slet ikke egner sig til et pænt Thy-magasin?

Jeg beslutter mig for pænt og ordentligt at klage til bestyrelsen. Så derfor går jeg ind i Brugsen for at nappe et telefonnummer på den.

superbrugsens bestyrelse sidder på glasdøren

Det skulle være let. Alle fotos af bestyrelsesmedlemmerne er sat op på skydedøren ind til grøntområdet lige nedenunder Corona-opslagene (nederst til højre på billedet), og det er er bare at gå helt hen og aflæse et telefonnummer. Skulle det være så svært?

Ja, det er ikke alene svært. Det er nærmest umuligt. For hver gang man vil se nærmere og læse teksten, glider døren desværre til side aktiveret af selve bevægelsen, og alle medlemmerne forsvinder ind til højre og bliver usynlige. Det sker hver gang. Se selv videoen. Jeg henvender mig til en yngre kvindelig ansat, der giver mig ret i, at det er uheldigt. Det skal hun nok få rettet.

Det er ikke sket endnu. Her en måned senere. Jeg har opgivet at klage over Super Brugsens pantautomat. Selv om jeg fik et lettere tilfælde af arrigskab, da den her forleden igen var i udu. Det er sgu da helt pantastisk!!

Forfatter

  • Finn Wilkens

    Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg