Et øjeblik …
Kan det virkelig passe, det der sker lige foran mine øjne?
Et butikstyveri af den mere gelinde og flydende slags er i gang i den forretning, jeg lige er gået ind i for at købe madvarer. Et butikstyveri af den raffinerede slags. Nu tror du, kære læser, det er en yngre herre med langt hår og tatoveringer, der står og stjæler spiritus og stikker dem op under frakken?
Nej, nej. Det er såmænd en ældre dame med rollator! Hun står og propper flere jordbær fra nabojordbærbakkerne over i den jordbærbakke, hun har valgt. Der er åbenbart ikke nok efter hendes smag. Jeg siger noget halvtræls til hende, men hun er nok døv. I hvert fald går hun hurtigt – må man sige – derfra og drejer om hjørnet og – væk.
Jeg var så overrasket, at jeg ikke fik hevet min mobil frem for at fotografere hende. I stedet tænkte jeg et par splitsekunder senere: Jeg følger efter for at se, om hun napper flere – næsten lovlige – ekstra ting fra forretningen.
Jeg så det ikke. Men – rollator eller ej – gammel eller ej – det er umoralsk og forkasteligt at tilrane sig flere jordbær, end dem man betaler for. Basta.
Det kan godt være, at hun er en stakkels folkepensionist. Eller sygdomsramt enke. Men et eller andet skurrer i mine følsomme øjne, når jeg ser og hører om folk, der uretmæssigt tilegner sig noget, de ikke har i sinde at betale for. Og selvfølgelig er der forskel på “Den sorte Svane” og milliardsvindel og seks jordbær. Men i princippet egentlig ikke.
De andre kunder betaler for hendes jordbær, fordi der så er færre i deres jordbærbakke.
Kære dame: Jeg håber, du nyder de seks- syv ekstra jordbær, du fik dig tiltusket og nyder dem uden dårlig samvittighed, for det vil da for alvor ødelægge din dag.
