Lige da han var oppe på siden af den grå Peugeot, så han chaufførens ansigt og blev helt paf. Så smuk med langt, lyst hår. Og smilede hun ikke til ham?

Han havde travlt, og sveden stod ned over panden og irriterede ham. Bandede over den der gyllespreder, der havde forsinket hele turen, så han til sidst blev nødt til at overhale ud over dobbelte spærrelinjer. For helvede! Sådan en bonderøv! Og så lugtede det strammere end noget offentligt toilet! Tropesommer så tidligt på året gjorde sit til, at odøren var værre end slem.

Markerne på begge sider af vejen var fyldt med ajle og gylle. Fordampningen af ammoniakken var næsten ikke til at bære, og på trods af de lukkede friskluftventiler var kabinen fyldt med overgemt grisetis og 32 hæslige, stillestående grader.

Hans gamle Audi havde fået tæsk, havde den. Den havde måske ikke det nymodens aircondition, men den ku´ køre stærkt! Den grå Peugeot kørte kun 82, selv om han søgte at presse den. Han kunne se, at chaufføren havde lyst hår, og han forsøgte straks at huske tre blondinevittigheder, men opgav alene på grund af temperaturen.

Han trak ind til højre igen frækt og tæt foran den og lod Audien strække ud igen. 120. 125. 130. Øsen var fannerme helt på toppen, men larmede værre end nogen teglværksovn og føltes tilsvarende. Han rullede vinduet ned, men fik det hurtigt op igen. Stanken fra markerne var ikke til at holde ud, så var det bedre med sved ud af alle porer. Han vædede læberne og mærkede den salte smag.

Tilfældigt kastede han et blik i bakspejlet. Minsandten om ikke Peugeoten var lige i hælene på ham med den smukke blondine bag rattet. Hvad fanden? Kunne hun virkelig køre så stærkt? Han tørrede sveden væk fra øjnene.

Ærgerligt at han snart skulle dreje. Han blev altid ægget af en smuk kvinde, der vidste, hvad hun ville. Kvinder, der kørte stærkt, tiltrak ham. De ville bestemme farten, og de ville frem.

To kilometer længere fremme drejede han væk fra markernes toiletlugte og fortsatte ad en snoet sidevej.

Audien rystede og hvæsede, og han havde det dårligt. Solen stod lige ned gennem forruden uhindret af solskærmen. Skjorten var fugtig og skjoldet foran, og hans lænd var ubehagelig våd af sved bagpå. Han drømte lidt om et koldt brusebad og bagefter en liggestol i skyggen og en kold pilsner i hånden.

Han blev helt paf, da han igen så Peugeoten i bakspejlet. Hvor fanden kom den fra?

Nu forstod han. Hun havde selvfølgelig set ham under overhalingen, lagt mærke til hans mørke hår og skuespilleransigt og var blevet uimodståeligt interesseret i at lære ham bedre at kende. Han vidste, at han med sit italienerhår og charmerende smil lagde damerne ned. Det havde han altid gjort.

Nu blinkede hun minsandten med forlygterne. Hun ville i kontakt med ham. Forlygterne? Han overtændte snart.

Han bremsede og kørte ind på rastepladsen og holdt. Audien, det store dyr, prustede ud. Det kunne han også godt trænge til. Pulsen havde overtaget den sekscylindrede motors banken.

Peugeoten holdt lige bagved. Han tørrede igen sved af panden og lod lige en hånd glide gennem håret og så i spejlet, at hun steg ud. Hold da kæft, hvilken kvinde! Stram mørk nederdel, højhælede sko, en lyseblå, kortærmet skjorte, der bare var limet om en lækker overkrop, og så ansigtet! Han var helt væk i sidespejlets konkave gengivelse.

Han skulle lige til at åbne døren, da hun tappede på ruden. Han rullede det ned og smilede sit mest forførende smil op til gudinden i himlen.

Hun åbnede sine fyldige læber og vippede sit etui ned foran ham:

- God dag Hr.! Det er færdselspolitiet! Må jeg ha´ lov at se kørekortet?

Forfatter

  • Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg