Et øjeblik …
Mine timer i thisted kirke
Mine forældre blev gift lørdag d.12.februar 1939 i Thisted Kirke, som er en af de smukkeste bykirker i Danmark; den står for mig som noget ganske særligt. Ikke at jeg lyttede til prædikener og oplæsninger af skriftsteder. Men i kirken var der meget andet, der interesserede mig.
Mærkelige begivenheder fandt sted i 1950’erne og i begyndelsen af 1960’erne.
I kirken skulle vi altid sidde musestille. Det, syntes jeg, godt var svært, og en gang imellem skubbede min mor til mig med sin venstre skulder og anbragte sin højre pegefinger på munden. Min far sad helt stille. En dag faldt han i søvn, og han sov lige til gudstjenesten var ved at være forbi. Pludselig eksploderede orglet med den skønneste musik. Min far fløj op med et brøl, så de andre kom til at fnise. Da vi kom hjem, grinede vi alle sammen i lang tid.
Den eneste, der måtte tale, var ham, der stod helt oppe ved loftet. Han havde noget mærkeligt tøj på. En stor, sort kjole og med en hvid tallerken om. Han stod og gyngede og råbte meget højt, indtil han fik øje på en dreng, der sad fast i gelænderet imellem to træstolper. En anden mand i sort tøj og hvidt slips gik ud af kirken og kom tilbage med en sav. Forsigtigt begyndte han at save meget forsigtigt. Der gik lang tid, inden den lille dreng fik sit hoved ud. Folk kunne ikke være helt stille og begyndte at tale sammen, indtil ham i kjolen begyndte at råbe igen.
Mine ældste søskende var lige gamle. Jeg havde hørt, at den ene blev født en time før den anden. En søndag morgen stod vi alle tidligt op, fordi vi skulle have det pæneste tøj på. Men min storsøster og storbror skulle have det allerfineste og nyeste tøj på. Min søster fik en snehvid kjole på og min bror en kulsort jakke og lige så sorte bukser på.
De tog af sted før os andre. Da vi kom ind i kirken, var der er ikke mange siddepladser tilbage. Det gav et hop i mig, da orgelbruset begyndte og alle rejste sig. Dørene gik op og ind kom et mylder af høje piger og lave drenge. Min far tog med det samme sit hvide lommetørklæde op og tørrede øjnene, mens min mor tog fat i hans ene hånd. Min søster og min bror skulle helt oppe i den anden ende af, hvor orglet var. Min far sagde, at de skulle komneres eller sådan noget. De stod allesammen med ryggen til os. Så så jeg noget meget mærkeligt, som jeg aldrig nogensinde havde set. På det mørkebrune, blanke gulv lå der en vandpyt, der hvor en af pigerne stod. Se der, mor. Hvad er det, ville jeg vide. Hun svarede ikke, men sagde syyhh.
Mærkelige begivenheder fandt sted i 1950’erne og i begyndelsen af 1960’erne.
I kirken skulle vi altid sidde musestille. Det, syntes jeg, godt var svært, og en gang imellem skubbede min mor til mig med sin venstre skulder og anbragte sin højre pegefinger på munden. Min far sad helt stille. En dag faldt han i søvn, og han sov lige til gudstjenesten var ved at være forbi. Pludselig eksploderede orglet med den skønneste musik. Min far fløj op med et brøl, så de andre kom til at fnise. Da vi kom hjem, grinede vi alle sammen i lang tid.
Den eneste, der måtte tale, var ham, der stod helt oppe ved loftet. Han havde noget mærkeligt tøj på. En stor, sort kjole og med en hvid tallerken om. Han stod og gyngede og råbte meget højt, indtil han fik øje på en dreng, der sad fast i gelænderet imellem to træstolper. En anden mand i sort tøj og hvidt slips gik ud af kirken og kom tilbage med en sav. Forsigtigt begyndte han at save meget forsigtigt. Der gik lang tid, inden den lille dreng fik sit hoved ud. Folk kunne ikke være helt stille og begyndte at tale sammen, indtil ham i kjolen begyndte at råbe igen.
Mine ældste søskende var lige gamle. Jeg havde hørt, at den ene blev født en time før den anden. En søndag morgen stod vi alle tidligt op, fordi vi skulle have det pæneste tøj på. Men min storsøster og storbror skulle have det allerfineste og nyeste tøj på. Min søster fik en snehvid kjole på og min bror en kulsort jakke og lige så sorte bukser på.
De tog af sted før os andre. Da vi kom ind i kirken, var der er ikke mange siddepladser tilbage. Det gav et hop i mig, da orgelbruset begyndte og alle rejste sig. Dørene gik op og ind kom et mylder af høje piger og lave drenge. Min far tog med det samme sit hvide lommetørklæde op og tørrede øjnene, mens min mor tog fat i hans ene hånd. Min søster og min bror skulle helt oppe i den anden ende af, hvor orglet var. Min far sagde, at de skulle komneres eller sådan noget. De stod allesammen med ryggen til os. Så så jeg noget meget mærkeligt, som jeg aldrig nogensinde havde set. På det mørkebrune, blanke gulv lå der en vandpyt, der hvor en af pigerne stod. Se der, mor. Hvad er det, ville jeg vide. Hun svarede ikke, men sagde syyhh.
Kirken indenfor
