Et øjeblik …
Stundom, når storbyen klemmer mig flad med sit menneskelige mylder, sætter jeg mig ind i cabriolet’en, ruller taget tilbage og kører mod nordvest. Længslen har sat mig bag rattet og styrer bilen. Jeg er blot en heldig passager, der har fået et lift. Når jeg på Nordvestmors får øje på Vildsundbroen på venstre og Thisted på højre hånd, sker der en forvandling med mig. Der er ingen tvivl om, at luften er blevet renere og himlen højere. Når jeg ruller over broen og rammer Thylands jord, begynder jeg at tale højt med mig selv. På Thybomål. Ka do håew te dær boed Haanings eller mån det er havvælje i daw?
Jåååw, svarer jeg, mæn man ve aldri, hvordan te æ haw opfører saj.
Luften er ekstra frisk, når man sidder der i en vidunderlig aroma af gylle, da en møgspreder kommer farende hen over markerne langs asfaltvejen. Idet jeg trækker vejret dybt og kigger op på de høje blomkålsskyer, skriger en musvåge, idet den slår et skarpt sving, sit angrebsskrig og dykker ned og letter med en mus i kløerne. Som for at blære sig, suser den hen over mig og mit åbne tag. Det er en sådan tildragelse, jeg ikke kan få her i storbyen.
Da jeg nærmer mig Thisted, begynder jeg atter at tale højt igen. Skal jeg køre uden om byen, eller skal jeg køre direkte til Klitmøller. En storm er undervejs, så jeg træffer en beslutning om, at jeg sætter kurs direkte mod Vesterhavet, men efter et kvarters kørsel springer et rådyr let og elegant over vejen. Den kom inde fra Fayes Alle, som fører direkte ud i Vildtreservatet. Den karakteristiske røde bom er nede, så jeg parkerer bilen og vandrer ad grusvejen ind i skoven i læ af stormen, som nu tager til i styrke. Mit humør stiger, jo mere det stormer. Min bedste ven, orkanen gør mig ikke mindre end lykkelig. Nu kan jeg se toppen af Hanstholm fyr og de to bjerge, Risbjerg og Isbjerg.
I min familie konkurrerede vi om hvem, der havde set flest rådyr tidligt om morgenen. De fleste gange så vi ikke et eneste vildt. Det højeste antal rådyr var omkring 6-7 stykker. For et par år siden så jeg en flok på 200. Tættere og højere bevoksning i skoven, hvor dyrene gemmer sig om dagen, har afstedkommet den positive og markante fremgang.
Da jeg ser op på de flyvende skyer, ser jeg se to havørne i 30 meters højde lege med en hugorm. De skifter til at tabe hugormen og lade den anden gribe den.
