Lene Kjelgaard: Vi kommer til at stå endnu stærkere!

Nu kan vi se tilbage på 2022 – et år, der på mange måde ændrede på de flestes hverdag på den ene eller anden måde.

Januar 2022 lagde ud med at blive en af de varmeste januar måneder siden sidst i 1800-tallet. En måned med en del nedbør, men næsten ingen frostdøgn. Stormen Malik kom på listen over navngivne storme. Ellers var januar mest grå og måske lidt svær at huske, når man ser tilbage og ikke lige har personlige mærkedage, der satte sit aftryk.

Anderledes gik det, da vi kom ind i februar 2022, den måned står mere klar i hukommelsen – primært, fordi det var den 24. Februar, at Rusland invaderede Ukraine. Invasionen kom måske ikke helt uventet, der havde været tegn på det, – at Rusland forberedte sig på en invasion. Men kun de færreste troede, det blev en realitet. Erfarne krigsanalytikere troede til det sidste, at Rusland ikke turde, da de havde for meget at miste ved at angribe Ukraine. 

Men krigen kom, og første gang siden anden verdenskrigs ophør, er der nu igen krig i Europa. Konsekvenserne heraf er også mærkbare, – først og fremmest har det ramt Ukraine med frygtelige angreb og en barbarisk krigsførelse, som man ikke forestiller sig i en civiliseret verden; det er en humanitær katastrofe. Det har betydet, at flere i de krigshærgede områder har været nødt til at flygte for at beskytte sig og sin familie – det har også betydet, at der flygtes fra Rusland, unge våbenføre mænd flygter for at undgå at blive sendt i krig.

Dernæst har det sat sit præg på samhandlen med både Rusland og Ukraine, knap var vi kommet ovenpå Coronapandamien med uro om verdenshandlen og usikkerhed om forsyninger af varer mm. Ukraine har, som Europas spisekammer, en enorm betydning for verdenshandlen i forhold til forsyning af korn og andre landbrugsprodukter, her blev forsyningerne fra Ukraine begrænset – Rusland er også et vigtig land i den globale samhandel, og her blev der indført sanktioner for at ramme Rusland, – de fleste danske virksomheder opgav deres investeringer og samhandel med Rusland.

Krigen pressede verdenshandlen yderligere. Men krigen blev også en fremkaldervæske for, hvor dårligt vi i Europa havde sikret os mht. energi og drivmidler, – vi er alt for afhængige af gas og olie fra Rusland. Udfordringer med energiforsyning har nu betydet, at der blandt europæiske og danske politikere er langt mere fokus på at gøre os uafhængige af gassen, og en løsning herpå er denne grønne omstilling – nok en mere langsigtet løsning, men her og nu er det også vigtigt, at der findes alternativer, så vi ikke i Europa ved køb af den russiske gas er med til at finansiere Ruslands krig.

I 2021 startede prisstigningerne på energi – dels blev der ovenpå coronakrisen en stigende efterspørgsel, samtidig faldt udbuddet, – det medførte stigende priser, som sidst på 2021 begyndte at slå igennem på madvarer, daglige fornødenheder. Ruslands krig forstærkede den situation, nu blev der for alvor skabt usikkerhed om energiudbuddet.
I det meste af 2022 og også nu i 2023 er der stadig meget fokus på priserne på både energi og mad. Det er klart, at det fylder meget, for det rammer alle. Og politisk er det svært at gøre noget ved den inflation, det har medført. Hvis man kompenserer borgerne for de stigende priser, risikerer man at inflationen stiger yderligere, – og situationen forværres.

Nu kan vi så her først i 2023 glæde os over, at det ser ud, som inflationen er ved at toppe, – og økonomer peger også på, at renten henover over sommeren vil kunne falde igen. Det skal vi glæde os over, ligesom vi skal glæde os over, at Danmark som land står økonomisk stærk til at modstå de nye udfordringer.

Det glæder mig også, at vi som nation arbejder effektivt med den grønne omstilling og er langt med at kunne forsyne os selv med energi, – i 2022 blev det for alvor tydeligt, at energi- og forsyningspolitik også er sikkerhedspolitik.

Her i vores eget område arbejdes der med mere vindenergi  og etablering af Power to X anlæg i Hanstholm, så man kan opsamle overskudsproduktion og omdanne det til drivmidler for de transportmidler, der ikke kan drives med el. Der arbejdes også med at etablere biogasanlæg, – der kan omdanne landbrugets gylle og forskelligt industriaffald til biogas. Det kan medføre nye energikilder, der f.eks. kan erstatte naturgas og sikre billigere opvarmning i de områder i kommunen, hvor man i dag er afhængig af den dyrere naturgas.

Nok er vi ved indgangen til 2023 som nation præget af krig, energipris stigninger, inflation – det er dystert nok, men som en nation med kompetencer, innovationskraft og mod på udvikling, ser jeg også, at det pres der har været på landet i 2021 og 2022 kan blive afsættet til, at vi kommer til at stå endnu stærkere fremadrettet.

Det skal være mit håb for 2023 – og dermed vil jeg ønske THYpostens læsere et rigtig godt nytår.