Pinlige ældre Mænd gør sig til på gaden

Vi har aftalt med vores datter at mødes uden for Superbrugsen. Jeg vandrer i god tid ud af YouSee, hvor jeg har oset rundt indenfor blandt unge mennesker og følt mig lidt udenfor, og stiler over mod Superbrugsen. Der kommer hun jo. Min datter. Travlt har hun for ikke at komme for sent. Jeg løfter glad hånden og vinker.
Men hun svarer ikke. Hun stirrer næsten hånligt på mig, der er på vej over gaden, konstaterer jeg forbløffet. Jeg vinker ivrigere. Hun knejser med nakken og er ligeglad og drejer ind gennem svingdøren til forretningen, næsten som om hun flygter fra mig. Og hun har helt tydeligt set mig.
Det var som pokker. Jeg ligner et mosefund i en tørlagt mose. Jeg efter hende …
Hun står henne i bagerafdelingen lige ved indgangen. Jeg går hen mod hende og opdager så, at det slet ikke er hende. Hun ligner bare datteren så fuldkomment.
Mine gamle knæ bærer mig tilbage til indgangen, der nu er udgangen, hvor jeg udenfor læner mig overlegent ind mod muren.

Endelig kommer min datter – vistnok – oppe fra Mødrehjælpen.
– Hej, far!
– Det kan enhver jo sige. Må jeg se noget ID?