Thy er sagen

Der sker så meget ondt i verden, men lad os holde fast i én ting: THY er i den grad et dejligt sted at leve;

Hvor er vi heldige at bo lige her!

COWI har for Thisted Kommune udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder frem til 1. januar 2032. Prognosen viser, at indbyggertallet forventes at falde fra 43.826 personer primo 2017 til 40.710 personer primo 2032. Dette svarer til et samlet fald i indbyggertallet på -3.116 personer eller -7,1 %. På landsplan ventes i samme periode en stigning i indbyggertallet på 6,8 %. De ukrainske flygtninge har dog bedret situationen en smule.

COWI har også undersøgt:

1. Fertiliteten er tilsyneladende højere i kommunen end på landsplan, idet der fødes flere børn her

2. Til gengæld er mortaliteten, dødeligheden, lidt højere i kommunen end på landsplan, når man sammenligner kurverne fra 2004 til 2016. Der er kun to år, hvor Thisted lå lavere end landsgennemsnittet.

Thy har det hele, stort set. Smuk, spændende natur lige fra Nationalparken til Vesterhavet til Limfjorden. Byerne kan stort set tilbyde det, man også kan få i langt større bebyggelser. Man behøver ikke (altid) at køre til Ålborg, hvis man skal undersøges på sygehus.

Vi har ikke noget IKEA, hvilket betragtes som en fordel af dem af os, som har brugt timer samt en hel del kendte og ukendte eder og forbandelser, når vi skulle samle et skab, der hedder IVAR.

Thu har sine unoder. SKAL man absolut til Ålborg eller næsten hvorsomhelst, kører man om morgenen med solen i øjnene og hjem om eftermiddagen – sgu med den samme sol i øjnene.

Man KAN fare vild i reservatet. Det prøvede en dame for et par år siden. Vi har fået et par ulve, hører jeg. Og, – det er et stykke tid siden, at vi havde et fodboldhold tæt på at rykke op i Superligaen.

Men disse småting ødelægger ikke det samlede indtryk: THY er bedst.

Thyrapi er en tur i skoven

Thisteds smukkeste bygning: Det gamle Rådhus

Den blå Løber i flotte omgivelser

vinter, gamle dage, sommer

Vis os et bedre sted i danmark