Jeg sad og holdt møde med redaktøren og hans hustru, da hendes telefon pludselig ringede.
– Nå, sagde hun, det nummer kender jeg ikke … 4014…. øh?
– Hallo?
Vi hørte tydeligt en engelsk-indisk stemme sige en smøre, vi har hørt før. Det er noget med, at hun kommer fra Microsoft, der har opdaget en fejl på hendes computer. Hun skal derfor straks afgive koderne til den, så de kan reparere den. Redaktørens kone har altså bare en Applecomputer, så Microsoft er helt ude af billedet. Da fru redaktøren havde hørt på damen i 10 sekunder, udbrød hun med et for hende højst usædvanligt ordvalg:
– Fuck dig!
Der blev en pause i røret på 0,5 sekunder. Så hørte vi en ophidset indisk-engelsk dame råbe:
– Shut up!
Der sluttede den samtale, og fru redaktøren blokerede straks nummeret. Dagen efter havde Jyllands Posten en artikel om Hans Christian Rasmussen fra Fyn, hvis nummer 4014…. var blevet spoofet af udenlandske kriminelle, der havde foretaget et hav af opkald til danskere, der alle svarede, fordi spoofing betyder, at den, der ringer, bruger det nummer i stedet for sit eget. Det skulle være nemt nok at lave det lille nummer.
Sagesløse danskere i dusinvis ringede derefter op på nummeret, som HC til at begynde med svarede på, lige så sagesløs og uvidende som alle andre. Til sidst hev han SIM-kortet ud og fik fred.
Nu er nummeret udgået. Han har haft det siden 1985, påstår han. Han må så leve med et nyt.
Et øjeblik …
