Sct. Hans i Klitmøller

Vejret er altid vigtigt, når der afholdes Sct. Hans i Klitmøller. Det gælder både ved stranden og på campingpladsen.  Jens Jørgen har lavet en Sct. Hansaften efter svensk mønster. Et forholdsvis lille bål, en forholdsvis lille heks og så en god tale, i aften leveret af Jens Erik Hald, der er gammel Klitmøller-dreng. Han kunne blandt andet fortælle om en god barndom i Klitmøller:

– Klitmøller er noget særligt. En af min fars kolleger havde et lille sommerhus i Klitmøller. Primitivt indrettet og uden el: En ren Eva Madsensk kolonihavehus-cykletur derud fra Thisted. På en anden cykeltur ned til købmand Nielsen forbi villa "Skjæssi". Her havde man hønsehold. På en eller anden måde kommer en ung hanekylling ind i hans forhjul, og han bliver helt væk i en sky af fjer, inden han får standset. En fjerløs hanekylling får sig gjort fri af forhjulet og løber forpjusket væk. Men i den følgende tid cyklede vi ikke mere den vej!

– Jeg blev gul spejder. Under Sonja og Børge Thorup. Børge var fiskeskipper og gik altid i korte bukser. Også om vinteren. Dog mødte han en dag op i korte bukser, men med lange, hvide underbukser indenunder! Det er jo koldt, som han sagde.

– Jeg blev lærer på den helt nye Hanstholm Skole i 1967, og en dag kom Hans Bach op til mig på lærerværelset og spurgte, om jeg ville være sekretær i Klitmøller Lystfiskerforening. Jeg skulle vælges på en generalforsamling. Det blev jeg et par dage senere. Ved skriftlig afstemning endda. Enstemmigt! Hans Bach var både formand, dirigent og eneste stemmetæller.

– De fastboende i Klitmøller var stort set delt i to: Dem, der kom på kroen, og dem, der kom i missionshuset. Med tiden tabte Indre Mission terræn og blev afløst af surferbevægelsen. I begyndelsen var surferne en slags bumser, der efterhånden blev fortrængt af folk, der havde større forståelse for samarbejde og hensyntagen, og derved steg forståelsen også fra de fastboende. I dag kører det jo i stor forståelse og har skabt synergi ikke bare her, men på hele kysten.

Jens Erik Hald sluttede med at ønske alle en god Sct. Hans. Bålet blev tændt, og Midsommervisen blev sunget. På den originale melodi. Shubiduas version er ikke helt slået igennem her på vestkysten.

Gitte Overgaard og Jens Erik Hald synger for, og sangen breder sig i den skønne sommeraften ud over hele campingpladsen med hjælp fra de forsamlede gæster.

En af dem kommer fra Dortmund, 880 kilometer væk: 75-årige Inga Okulla, hvis forældre også har besøgt campingpladsen i mange år. Inga blev skilt fra sin mand i 70´erne og har først sidste år fået et barnebarn. Hun er på pladsen med sin hund, en labrador.

– Det kunne være dejligt, hvis der var en musiker, der kunne spille for! Jeg kender mange "Segelflieger" på Mors ved Tøsø; der kørte mine forældre ofte hen. Vi kørte i begyndelsen kun til Sønderborg, men så fortalte andre os, at det rigtige Danmark ligger noget længere mod nord. Derfor tog vi til Thy og Mors og har aldrig fortrudt. Luften, naturen, havet … det er så skønt!

Flere af gæsterne giver udtryk for stor anerkendelse af June og Jens Jørgens arbejde og - især - måde at være på. "De er så venlige og ligetil", er der flere, der siger. Sikkert er det, at Nystrup Camping er i voldsom fremgang i disse år.

– Sidste år havde vi alt booket op i 2, 5 uger i højsæsonen, siger June. – Til næste år har vi allerede to uger fuldt booket, så vi er spændt på i år! Du har snakket med Inga? Om nogen tid kommer et andet tysk ægtepar, der er kommet her i - hold fast - 45 år! De bliver ved!

At der næsten er tale om familierelationer med gæsterne, bliver man overbevist om, når man ser, hvordan værtsparret ubesværet snakker og hygger sig med gæsterne. Inde i forsamlingshuset kan man købe pølser og øl og kaffe til få penge.

Det er lige før, man bliver misundelig på gæsterne, for når man selv bor i Klitmøller, skal man jo ikke bo ude på campingpladsen. Men de mange gæster, de tiltrækker, nyder godt af restaurant- og butikslivet i Klitmøller - og omvendt.

Klik ind på campingpladsens Facebook-side.