-Satans også! Viggo lod den trille ind i siden i selve overhalingsbanen, helt ind til rækværket. Bjarne sad ved siden af og mærkede uroen brede sig. Viggo tændte alarmblinket. Og så sådan en novemberaften med blæst og regn.
Midt på Storebæltsbroen!
Viggo var netop i gang med i ret stor fart at overhale en noget langsomt kørende Hanomag og havde i den anledning udtalt sin uforbeholdne mening om den slags køretøjer. De skulle bare ikke have lov at køre på motorvej! Lige da han sagde det, mens han kiggede på Bjarne, var det, at motoren satte ud, der midt i overhalingssporet, og han kunne ikke lade den trille over i højre vognbane, fordi Hanomaggen var der plus flere biler bag den. Endnu en grund til at hade Hanomag!
Og så motoren i en Volvo! Det var aldrig sket før.
Han ringede straks efter vejhjælpen og kontaktede også for en sikkerheds skyld politiet. De tog det meget roligt, og vejhjælpen ville komme hurtigt.
-Tror du ikke, det er sikrere at gå ud foran øsen, spurgte han Bjarne. -Der kunne komme nogen og køre op bag i os!
De så sig forsigtigt bagud, inden de gik ud. Volvoens alarmblink lyste godt op, men alligevel var det halvfarligt. Der kom flere biler susende, og i novemberaftenens sorte blæst var det måske svært for dem at få øje på bilen i tide, de var i hvert fald længe om at vige udenom mod højre vognbane.
En bil kom direkte imod dem i overhalingsbanen.
-Skynd dig væk, råbte Viggo og løb længere fremad, hvorimod Bjarne satte hånden på gelænderet til det flade stykke mellem vognbanerne mod Nyborg, som de benyttede, og så vognbanerne mod Sjælland. Han sprang over.
For sent opdagede han, at der ikke var noget dæk mellem de to retninger og faldt, faldt og skreg, indtil han to sekunder senere mødte Storebælt og sit livs afslutning dybt nedenunder.
Et øjeblik …
