I det følgende offentliggøres nogle indslag fra denne intense epoke i festen. Alt bliver anonymt gengivet; personerne har et bogstav i stedet for navn; måske passer bogstavet på navnet; måske ikke; det er jo, når alt kommer til alt, en privat fest. Dette er kun et lille uddrag, og hvis du, kære læser, fornemmer en fortælling noget i stil med de gamle folkeviser, tager du ikke helt fejl.
– … så gik min kammerat og jeg nytårsaften bagom med vores kanonslag, det var egentlig nogen, man kun kunne købe til skibe, altså egentlig et nødsignal, det var så stor her (fortælleren breder hænderne og armene helt ud og er lige ved at vælte en vinflaske en meter borte), så … gik vi bagom et hus, og så (her dæmpes stemmen) stod vi der lige foran deres stuevinduer (stifestdeltagerne bliver her ganske stille) og smed kanonslaget, og så eksploderede det, et forfærdeligt brag, men vi gav os tilkende og ønskede Godt Nytår.
– Da vi købte vores hus, blev vi advaret om, at der måske var en farlig mand på stien her, en farlig mand med hang til store kanonslag; for vores brændeovn, en temmelig solid Morsø-model, havde en lang revne! Den var opstået, fordi en eller anden havde smidt et kanonslag ind i den! Og det var sikkert dig, N!
N har gode argumenter til frifindelse:
– Det var altså ikke mig, der ødelagde din brændeovn. Det var din egen nevø, der smed en håndfuld heksehyl ind i den, fordi han var irriteret over en hund, der hylede hele tiden!
N afslutter denne del af fortællingen:
– Jeg vil så sige, at tonen her på Ørgårdssti er blevet lidt bedre, og det vil jeg gerne ha lov at skåle på!
L tager forsigtigt armene ned, kigger over på sin kone og udbryder lettere bekymret:
– Jeg tror, vi skal tage væk nytårsaften.
Vi er glade for vores stifest! Uden den ville verden være fattigere på oplevelser og overraskende menneskelige initiativer, så moralen er ganske klar: Alle I, der bor andre steder, kender nu opskriften på godt sammenhold:
Et øjeblik …
