Det kan undre, at et byskilt uden navn får lov til vedblivende at være uden navn. Men KlitPosten.dk har naturligvis et bud: Det er ganske enkelt vedtaget, at kommunens fremmeste by, Klitmøller, selvfølgelig ikke behøver at skilte med sit navn. Hvorimod kommunens hovedstad, Thisted, åbenbart finder det nødvendigt at skilte sig, så alle kan finde den. Eller: Er Vej og Park bare fuld af humor?

"Skiltevejledningen fastlægger rammer for skiltning i Thisted Kommune med formålet at fremme kvalitet af skiltning og at sikre, at der udvises hensyn til gadebilleder, byrum og landskaber, når der opsættes skilte og reklamer. Skiltevejledningen giver et overblik over   retningslinjer for skiltning og kriterier der vægtes ved Thisted Kommunes vurderinger af ansøgninger om skiltning. Samtidig kan Skiltevejledningen bruges som inspirationskilde til gode og brugbare skilteløsninger."

Forfatter

  • Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg