"Singler i Thy" er en Facebook-gruppe, der i navnet præcist angiver, hvilke medlemmer den er beregnet for. Formålet er at få disse singler til at mødes under afslappede og til tider festlige omstændigheder og dermed give muligheder for nærmere bekendtskaber. Det skete for Lena og Finn. Nu hedder gruppen "Singler i Thy - Struer - Mors - Hannæs"

– Vi voksede fra hinanden, indrømmer Lena om sit tidligere forhold. – Herefter boede jeg alene i fem år. Jeg var med i en pigeklub med syv piger, damer, kald det, hvad du vil, og det var en tradition, at den sidste lørdag i august deltog vi i et kvindeløb, og vi samledes hos den ene. Af de syv piger var der to, der var i forhold, så vi blev enige om, at vi da godt kunne tage i byen!

– Det har jeg så lige siden hørt for, for jeg traf Finn; vi dansede og snakkede hele aftenen. Senere var der singlefest, som Majbritt var med til at arrangere. Til den fest blev jeg enig med Finn om at mødes der, og - så har vi faktisk været sammen siden!

– Det var Majbritt, der startede Facebook-gruppen "Single i Thy". Jeg havde, før jeg mødte Finn, ellers sagt mange gange, at jeg aldrig mere skulle have en mand! Jeg havde nok i min familie og mine veninder. Både med dem og med mine arbejdskolleger kunne jeg snakke om det hele. Facebook-gruppen er således en slags "aftalekalender" mere end et sted, hvor man betror sig eller "snakker" med andre. Dens styrke er, at mennesker, der ikke kender hinanden, kan starte der med at lære hinanden at kende, når der er møder eller udflugter eller sammenkomster.

– Jeg blev skilt fra min hustru i 2009 og prøvede at finde mit eget liv igen derefter, siger Finn. – Det er ikke sjovt at blive skilt! Jeg havde da nogle nedture …
– Så jeg prøvede at finde ud af, hvor jeg stod; jeg fandt gruppen "Single i Thy" for at se, om der kunne være andre i samme situation. Lena og jeg mødte hinanden via den gruppe.
– Jeg har to piger, og da jeg mødte Lena, opstod der nogle problemer, vi skulle håndtere. Pigerne, som på det tidspunkt var omkring syv og 10 år, syntes, at de skulle holde sig mere til deres mor og ikke til Lena og var en smule modvillige over for hende i modsætning til Lenas søn, der var 13 og tog venligt imod mig. Ja, vi har faktisk haft det kanon sammen, og der har aldrig været noget.
– Senere er det blevet meget bedre med mig og pigerne, indskyder Lena, – bare trist, at der skulle gå noget tid først. Måske følte de, at jeg tog deres far fra deres mor.
– Facebook-gruppen dukkede lidt tilfældigt op for mig, siger Finn. – Nærmest ved et tilfælde. Var det ikke sket, havde vi to aldrig siddet her.
Lena nikker smilende.

– Lena er født og opvokset i Vorupør, har faktisk boet der hele sit liv, haft sit eget hus der siden 85. Havde jeg dengang bare hørt om Lena, ville jeg aldrig nogensinde været flyttet til byen, men det gjorde jeg i 2010, og nu vil jeg aldrig nogensinde derfra igen! Nu har vi været gift i ni år!

Finn fortæller: – Og da jeg så Lena, sagde jeg helt spontant: "Dig har jeg da set før!".
– He, he, det er verdens ældste scoretrick, mente Lena, og først efter lidt snakken frem og tilbage erkendte hun, at det rent faktisk var rigtigt. Vi har i øvrigt generelt flere ens sider og interesser, hvis man kan kalde det sådan; for eksempel er vores fingre næsten lige store, se selv!

– Jeg tror, det, der er vigtigt, er, at man ikke skal begynde på at lave om på den anden! Man skal give hinanden et frirum, så hvis hun gerne vil gå en tur i byen eller løbe med veninderne, gør hun det, mens jeg måske hellere vil noget andet. Det er min erfaring, erklærer Finn.
– Enig, siger Lena. – Venindeklub til mig og madklub til ham! Er jeg i byen, henter han mig - og omvendt. Så det er både med at gøre en masse ting sammen og nogle ting hver for sig. Man skal se hinanden som selvstændige personer.

– Det er vigtigt at kunne snakke sammen, og det er ligeledes vigtigt at kunne holde mund sammen!

– Vi mænd kan godt være mindre åbne, end kvinderne kan! Jeg tror, siger Finn, at det at være åben over for den anden betyder en hel del!

Forfatter

  • Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg