Tre grunde til, at julemanden findes

Julemanden er en mytisk person i visse kulturer, der juleaften uddeler gaver til de artige børn. Julemanden går i andre lande under navne som Santa Claus (USA), Father Christmas (England), Jultomten (Sverige) og Julenissen (Norge), Babbo Natale (Italien) og Weihnachtsmann (Tyskland). Myten om Julemanden er især udbredt i USA og Tyskland (hvorfra myten stammer)

For at komme ind i husene med gaverne lander han på tagene og kravler så ned igennem skorstenene. Julemanden lægger gaver under træet eller i julesokkerne. Hvis der er stillet juleguf frem, spiser julemanden lidt af det, og efter besøg hos alle børn i verden er det klart, at der sætter sig lidt på sidebenene.

Resten af året bor han sammen med sine julenisser og laver alt legetøjet i sit værksted. Han må formentlig også have en julekone, når han nu har en del julenisser, men hende hører vi ikke meget til. Hvor julemanden rent faktisk bor, er der en del diskussion om. Steder, der har været foreslået, er f.eks. Grønland, Nordpolen, Tyrkiet, Finland og Rusland.

For det første lever julemanden, fordi det er en årelang tradition stammende helt tilbage fra år 343, og traditioner er ikke sådan lige til at slå af banen. Bare tænk på alle andre religiøse traditioner, der stadig florerer

For det andet lever julemanden, fordi vi så nemmere kan opdrage vores børn, når vi kan true med, at det kun er de velopdragne, han besøger juleaften (bruges ordet velopdragen i dag?)

For det tredje lever julemanden, fordi vi mennesker skal have noget venligt, godt, rart og dejligt at tro på, for verden kan umuligt være så ond, som den tilsyneladende ser ud til at være med alle de diktatorer, der tager for sig af magten. Ingen nævnt. Ingen glemt.

… at på et tidspunkt går det op for én, at julemanden er en fata morgana; han eksisterer ikke, det er bare noget, de voksne har fundet på for at drille dig, og du kunne få den tanke, at så gælder det nok også alt det andet, de prøver at prakke dig på: Forestillingen om en gud, der har styr på alt for dig og alle andre og en skøn fortælling om verdens skabelse, der heller ikke lige stemmer overens med videnskabens opdagelser. Forestillingen om én verden, forenet af FN, hvor alle arbejder hen imod et solidarisk fællesskab, hvor diktaturer og onde hærchefer, der tager magten, er afskaffet. Hvor sult og hungersnød og krige og elendigheder er afskaffet. Hvor ulighed er et ukendt ord.

Den verden eksisterer heller ikke.

Det ender med, at du ikke tror på noget som helst. Ribbet for alle illusioner. Det hele startede ellers så godt med en mand med rød strikhue fra Mødrehjælpen …