Trafik

Døde hunde og katte i gaderne, møddinger i portene og inde i gårdene, hestepærer og kokasser i gaderne, kloakvand i åbne rendestene, jord og grusveje næsten overalt, toppede brosten i Storegade (Gågaden), Store Torv og lidt af Vestergade.  Det var trafikanternes vilkår helt frem til år 1900.

Trafikken bestod udelukkende af hestetrukne køretøjer, trillebøre, tohjulede vogne skubbet eller trukket af mænd, kvinder og børn. Alle køretøjer havde træhjul, som ofte var belagt med jern.

Gadebilledet var helt anderledes end i dag. Skramlende vognhjul på de dårlige gader, vrinskende heste, gøende hunde, grædende børn og råbende mennesker blandede sig med de tvivlsomme dufte fra de åbne rendestene i vejsiderne.

Godt inde i 1900‑tallet kom de første biler til Thisted og med dem kom der også bedre og bedre veje og gader.

Fortove og asfalterede gader havde hidtil været ukendte, men efter 1920 begyndte en modernisering af gaderne i Thisted, og samtidig kom der flere og flere biler til byen.

Maaske Jens A. Hyldahl? Jens var en overgang portier på et hotel i Thisted.

En ny tid var begyndt ‑ bilalderen.

To taxaer venter på kunder foran Hotel Royal.

Telefonboksen foran restaurant Skandinavien tilhørte fire taxa‑ejere, som havde fælles telefonnummer. Ringede man til nr. 444 i Thisted, kom man altid i forbindelse med en af de fire vognmænd.

Da telefonboksen blev taget ned, blev den flyttet til en have på Møllevej, hvor den kom til at  fungere som stærekasse og fire stærefamilier kunne nyde livet i de historiske omgivelser.

bus 1930. Rutebilen Thisted-Hamborg af mærket Triangel på Nytorv

Der var meget gode rutebilforbindelser i 1936. Morgen, middag og aften kunne man komme til Hanstholm ‑ og omvendt.

Rutebilen var næsten altid fyldt med mennesker, som endnu ikke havde råd til at købe bil, og en køretur på tre kvarter til Hanstholm var hurtigere, end noget hestekøretøj kunne klare.

Fjedervognen og jumben var landboernes foretrukne køretøjer.

Fjedervognen var en slags "fattigmands‑charabanc" for folk fra de mindre gårde på landet. Fjedervognen blev brugt som familievogn, når gårdens beboere skulle ind til byen for at handle eller besøge familie og venner, men den blev også meget brugt som arbejdsvogn. Alt muligt blev flyttet rundt med fjedervognen. Høns, grise og får blev kørt ind på markedspladserne, fade, krukker, sukker, mel, snaps o.s.v. blev taget med tilbage.

Jumben kom for alvor frem i 1910, og den blev mere et luksuskøretøj, som man især brugte, når man skulle besøge venner og bekendte, og når man skulle i kirke om søndagen.
I 1861 købte Thisted by et stykke jord på ca. 1200 kvadratalen af købmand konsul Griishauge. Jordstykket lå lige op mod kirkediget og ned til Vestergades bebyggelse. Griishauge fik 660 rigsdaler for pladsen, men så skulle han også anlægge en 12 alen bred vej langs med pladsen (Frederiksgade).

Pladsen fik navnet Frederiks Torv og blev brugt som markedsplads de næste 80 år.

Der blev bygget stalde tæt ved Landmandshotellet op mod kirkediget, hvor nu Kvickly ligger. Her kunne landmænd og handelsmænd "parkere" deres dyr, mens de gik på Landmandshotellet og fik den værste tørst og sult stillet før den lange tur hjem.