1947. Frederikstorv. Billede modtaget af Jørgen Hundahl, Tilsted

For‑ og nutid mødes på Frederiks Torv

Læg mærke til de hvide tavler langs kirkediget. Frederiks Torv var her i 1930´erne holdeplads for rutebiler, som kørte til og fra Thisted. På de hvide tavler var de forskellige rutebilers pladser angivet.

1 1936 gik som nævnt al hovedvejstrafik igennem Thisted by. Skulle man fra Aalborg til Struer, måtte man køre op ad Storegade (se billedet), op over Store Torv og Vestergade, og den modkørende trafik skulle samme vej .

1 1920 havde kun ganske få mennesker bil. Læge Hammer og dyrlæge Thomsen kørte rundt på motorcykel, men ellers havde lægerne, dyrlægerne, taxa‑ og vognmændene biler.

En af de første biler i Thisted og omegn blev købt af proprietær Jacobsen fra gården Rolighed. 10.000 kr. kostede bilen, og folk syntes, det var ganske meningsløst at købe en bil til privat brug, når han havde stalden fyldt med heste.

På billedet ser vi postbud Niels Thinggård Nielsen på en af sine sidste ture med den gamle postvogn.

I perioden 1917 til 1936 kørte Thinggård fra Thisted til købmanden i Kjelstrup, hvor han læssede pakker af og videre til købmand Jacobsen i Skovsted, hvor han mod betaling staldede sine heste op, tog sin cykel og kørte ud med breve og aviser.

Alt muligt mellem himmel og jord kunne Thinggård ordne for landboerne: Købe tøj til børnene, hente medicin, hente og bringe pakker m.v.

Østre Borgerskole, ca. 1930. Senere Thisted gymnasium. Dernæst Thisted-Hurup Handelsskole. Opført 1921. Ny fløj 1951.

I 1936 var der tre skoler i Thisted by

Østre Skole blev bygget 1920 og blev senere hjemsted for Thisted Gymnasium, Handelsskolen og Voksenuddannelsen (VUC). Vestre Skole – eller Borgerskolen – blev bygget 1883 – 92. Den sidste og ældste skolen i 1930´erne var Mellem‑ og Realskolen, der blev oprettet i 1856 i den bygning på Plantagevej, der nu rummer Plantagehuset.

Det samlede antal skoleelever pr. 1. jan. 1936 i Thisted by var 1180. Af disse gik 909 i borgerskolerne, og 271 gik på Mellem‑ og Realskolen fordelt på 11 klasser. Sidstnævnte skole fejrede i øvrigt sit 80-års jubilæum i 1936.

Det var på flere måder anderledes at gå i skole i 1930´erne. Skoleåret begyndte i april måned, og prøver og eksaminer fandt sted i marts måned. Man skulle dengang gå i skole i mindst syv år, enten alle syv år i en af borgerskolerne, eller efter fire-fem år i borgerskolen efterfølgende fire-fem år i mellem‑ og realskolen, hvor man afsluttede med at tage enten mellem‑ eller realeksamen.

Skoledagen var lang. I de større klasser mødte man fra otte til tolv og igen fra fjorten til seksten ‑ også om lørdagen! I de to timer mellem tolv og fjorten var eleverne hjemme for at spise til middag.

Netop i 1936, hvor det meste af filmen er optaget, afsluttedes den første ottende klasse i Thisted kommune. Klassen havde 17 elever.

Thisted Borgerskole ca. 1966. Jan Morell efter afsluttet realeksamen. Ovenover fire billeder fra filmen. De er fra Vestre Skole. Det fjerde til højre forneden viser en dreng, der er sendt uden for døren! Han er tydeligvis ikke helt stolt over situationen.

------

Første klasse på Vestre Skole i 1936

Meta Olesen fortæller:

- Jeg begyndte i første klasse april 1936. Her fik jeg Rigmor Schelle som klasselærer. Vi nød meget at gå i skole, og vi var meget glade for vores klasselærer. De andre lærere var også flinke og meget respekterede. Mødte man lærerne på gaden bukkede eller nejede man pænt. Jeg husker, at vi var på besøg hos klasselæreren i dennes hjem, og det var ikke så almindeligt dengang. De fleste af os havde specielt skoletøj, og vi måtte skifte, når vi kom hjem.

Meta Olesen forlod Vestre Skole i april 1940 for at gå på realskolen. Fjorten dage senere besatte tyskerne Vestre Skole.

I fjerde klasse på Vestre Skole 1934.

Asger Blaabjerg, der senere blev direktør i Han­dels‑ og Landbrugsbanken i Thisted, fortæller:

- Vores klasselærer var Niels Skov, som ses bagest i klassen i en skrivetime. Noget af det første, vi lærte i skolen, var, hvordan vi skulle gøre, når vi mødte en lærer på gaden. Vi skulle stå pænt ret, evt. tage huen af og bukke, også selv om vi passerede på det andet fortov. Når vi tiltalte en lærer, skulle vi sige ”De” og ”hr. lærer”. Når en lærer kom ind i klassen, sprang alle op og stod ved pultene indtil der blev sagt: "Sæt jer". Respekten for lærerne blev om nødvendigt opretholdt ved håndfast afstraffelse eller eftersidning. Det fandt vi alle naturligt, og vi elever turde i hvert fald ikke fortælle noget hjemme, for så blev straffen blot gentaget, fordi man ikke havde opført sig ordentligt. I de to første år arbejdede vi især med at lære stavning, læsning, regning og skrivning. Vi fik "skudsmål" to gange årligt i karakterbogen, som skulle underskrives af en af vores forældre. I tredje klasse fik vi historie, naturhistorie, geografi og tegning, og i fjerde klasse fik drengene sløjd og pigerne håndarbejde. Fra tredje klasse fik vi karakterer og nummerplacering i klassen fire gange årligt, og dette var den eneste kontakt mellem skole og hjem. Det var en streng skole, men den var god i de fleste tilfælde. Dog havde ordblinde og andre handicappede elever det svært. Hvert år tog hele skolen på udflugt, og da var der fest. Vestre Skoles elever tog med særtog med kreaturvogne til Sjørring, hvor man legede på Sjørring volde, slutter Asger Blåbjerg.