Kanalrundfart

Poul Erik, Jens Christian, Jens Arne og de andre store drenge dryssede noget rundt den sommer. 1957 havde særdeles varme dage i juli, og vi drenge blev helt naturligt drevet mod vand.

Vi badede som regel i Grønå, men den lå langt væk, og af og til var det mere bekvemt bare at daske ned til kanalen og lægge sig på den græsbevoksede bred mellem vandrotter og mosehuller. Så kunne man altid gå ud i kanalen, hvis bund de fleste steder bestod af sand, og få sig en dukkert.

En lørdag eftermiddag havde Jens Christian fået en idé, der var lidt mere spændende end ellers. Han informerede de andre om det, og jeg fik lov at følge med som den sidste og yngste.

Længere nede drejede kanalen ind under diget og fortsatte på den anden side. Dybt nede var der et cementrør, der sikrede vandets løb under diget.

Jens Christian pegede triumferende på røret og sagde:

-Hvem tør svømme igennem røret og ud på den anden side?

De stod lidt og trykkede sig. Man vidste jo ikke rigtig, hvad der var derinde, men krokodiller og andet krapyl var der nok ikke. Til gengæld skulle man holde vejret de knap fem meter, og man skulle kunne svømme helt igennem.

Da ingen syntes at turde tage udfordringen op, smed Jens Christian selv trøjen og vadede ud i kanalen med det ædle formål at udfordre røret og skæbnen. Vi andre stod tavse og så, at han varmede lidt op ved at svømme frem og tilbage langs bredden. Pludselig trak han luft ind og forsvandt ned under vandet.

Vi løb op over diget og så spændt på rørets udmunding dernede på den anden side. Der skulle han komme ud. Efter et par sekunder yderligere begyndte nogle af os at blive urolige. Hvorfor kom han ikke?

Vi sprang tilbage, men der var intet spor af Jens Christian.

Poul Erik og Jens Arne for ud i kanalen og dykkede ned til røret. De kom hurtigt op igen, mens de råbte:

-Hent hjælp! og jeg sprang af sted efter voksenhjælp.

Et solidt trådgitter i midten af røret, der skulle hindre fremmedlegemer i at komme igennem, dybt under diget, havde også forhindret Jens Christian i at svømme igennem. Han kunne ikke vende på grund af rørets beskedne diameter, og da han ville svømme eller kravle baglæns, blev han standset af en gren, der havde sat sig fast. Poul Erik og Jens Arne søgte forgæves at hive ham ud, men de kunne ikke rigtig komme til i det snævre rør.

Jens Christian blev 12 år.