Pot-kast er krævende

19. okt 2023 | Debat, Radio og TV, Satire, Sprogligt | 0 kommentarer

Få friske artikler fra THY.pt direkte i indbakken
Red.

Pot - kast forbedrer sundheden

Billedet fortæller det hele. Man tager en gammeldags natpotte og kaster den op i luften, og medspilleren skal så gribe den. Den første, der taber den, har tabt. En times effektiv træning gør meget.

I den professionelle version skal natpotten være en tredjedel fyldt med det indhold, der normalt skal i sådan en.

Englænderne har fundet på et tilsvarende ord. PODCAST, staver de det. Man kan slå det op i en dansk ordbog:
podcast substantiv, fælleskøn eller intetkøn
Bøjning -en eller -et, -s eller -, -ene
Udtale [ˈpʌdˌkɑːsd] 
Oprindelse kendt fra 2005 fra engelsk podcast af iPod, navn på en mp3-afspiller af mærket Apple, og cast af broadcasting 'udsendelse'

Betydninger

1.
distribuering af lyd- og videofiler, fx radio- og tv-programmer, via internettet til afspilning på bl.a. mp3-afspillere
Synonym podcasting Se også flowradio
Ord i nærheden radiotransmission   broadcasting   webcast   direkte transmission   samsending   tv-produktion.
»med podcast er man uafhængig af både tid og sted«, siger radiodirektør Leif Lønsmann, DR Pol2005
Podcast er radio og video overalt – når det passer dig. Via internettet abonnerer man simpelthen på radio- og tv-programmer, der kan høres eller ses på farten med en mp3-spiller, en mobiltelefon eller en bærbar computer
1.a
lyd- eller videofil distribueret som podcasting
Ord i nærheden fonogram   plade   multimedie   lydfil   MP3-fil   download
»Djævlens Advokat« er navnet på en ny podcast, som med liberale holdninger vil udfordre DRs ledende status i samfundsdebatten 
Koncerner som General Motors og Heineken producerer nu deres egne podcasts

 

Redaktørens konfirmation 1961, september. Fra venstre: Sigfred, Lone lillesøster, 3 år, mor, farfar, far, hamselv, 14 år, skjult bag ham farmor, Oldemor, morfar og foran Hanne søster, 9 år

Bortset fra Hanne og mig er i dag alle på billedet døde.

Oldemor blev ældst, 102 år. Næstældst blev farfar, 97 år. Yngst blev lillesøster Lone, kun 56 år.

Når man er fyldt 75 år …

- kan det være svært at finde sig i udenlandske ord og vendinger! Woke! Doorstep! Commitment! Boomers! Og så ordet pot-kast.  Det er for meget for en pensioneret overlærer. I dansk.

Er du klar over, hvor meget 75 år fylder?

Trekvarthundrede år  er 216.000 timer, hvor man bare sover eller svarende til at sige godnat 27.000 gange . På måltider bruger man på 75 år omkring 81.000 timer og har formentlig spist henved 150.000 kartofler. En pose med 30 kartofler koster i dag cirka 20 kroner. Mine kartofler har således kostet mig - eller mine - 100.000 kroner.
Måske har jeg set TV i 22.680 timer fra mit 12. år, hvilket er mere end tre år . Jeg har motioneret i ca. 27.000 timer ujævnt fordelt hen over årene.
Mageløst! Og så skal man forholde sig til ordet pot-kast. Det er der kommet et par enkelte totalt ligegyldige pot-kaste ud af, se længere nede …

Alle disse engelske ord klinger noget hult, mener redaktøren- Så her er der en almindelig, dansk hilsen optaget i Tønder Museums lydkuppel

Søskendeparret hanne & finn 1955 efter et vellykket  pot-kast, som finn vandt med en overlegen teknik

hvad de dog siger, da de skulle lave en pot-kast til fødselaren

Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive, hvilket har resulteret i lidt flere end 13 bøger samt dette pensionist-magasin med omkring 1.000 artikler, hvoraf en hel del er havnet i papirkurven.
Bøgerne kan lånes på biblioteket eller købes her på THY.pt under menuen ORDFATTER.

SPROGSJOV

MENINGER

0 Kommentarer

Indsend en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *