Fire gutter driver gæk med en tolder - og så er det ikke engang løgn!

En dejlig forårsfredag i det herrens år 1966 tog vi fire 18-19 årige gutter med spritbåden fra Kollund til Flensborg og retur som sædvanligt. Det var tilladt at medbringe til Danmark 2 pakker cigaretter á 20 styks plus en pakke, der var åbnet.  Altså 3 pakker i alt.

På Kollund Mole var min far tolder, og undervejs opstod den sære idé at lave et nummer med ham.
Men det skulle gå helt anderledes.

Vi sad nede i salonen og nød en flyver, og jeg spekulerede imens på, hvordan vi skulle snyde min far; men så var det, at Bangsgård fik en god idé:
– Har I set, at oppe, ja, der,  foran sidder Kolby?
Kolby var chef for toldgrænsekorpset og var øjensynlig på en lille privat sejltur med æ spritte.
– Og? Spurgte vi andre undrende. Ti-øren var ikke faldet endnu.
– Skal vi lave et nummer med ham i stedet?
Hviskende betroede Bangsgård sig til os, og vi var – selvføgelig – straks med på ideen.
Meyer var den første, der strøg op til kiosken og købte 3 pakker Prince. Han stoppede dem under jakken og kom ned til bordet og stod, så Kolby tydeligt kunne se ham. Han hældte alle tre pakker ud på bordet, og diskret med ryggen til stak Møf dem til sig og forsvandt op til kiosken for at hente sin portion.
Da han kom ned, hældte han sine 3 pakker ud på bordet – plus Meyers 3 pakker, mens han grinede højt. Kolby stirrede opmærksomt på ham.
Nu var det min tur. Lige så diskret som Møf tog jeg de 6 pakker på bordet, uden at Kolby så det, og gemte dem på mig under trøjen.
Nede igen kunne jeg triumferende hælde 9 pakker ud på bordet. Bangsgård sluttede af med kort efter at hælde 12 pakker ud!

Da skibet lagde til kaj ved Kollund Mole, sprang Kolby af sted, og da vi noget senere og mere sindigt gik fra borde, blev vi straks hevet ind i et undersøgelsesrum af to toldere. De klædte os halvt af, men fandt 12 pakker i alt. 12 pakker! Ikke en for mange. Trods anstrengelserne måtte de lade os gå, og da jeg som den sidste lukkede døren efter os, hørte jeg den ene tolder grine til den anden: – For fanden, de har snydt Kolby …

Jeg husker ikke konkret, hvad min far sagde senere på aftenen. Men jeg forstod så meget, at han på den ene side var godt gal i skralden – og på den anden side temmelig fornøjet med, at den noget trælse Kolby blev narret eftertrykkeligt.