Et øjeblik …
Efter et FDF-møde i Missionshuset i Thisted cyklede jeg over til min morfar og mormor. De havde lige solgt deres farvehandel, Peter Morell Mølgårds Farvehandel i Vestergade 40-42 og var flyttet til en lejlighed omme i Kongensgade 6.
Min mormor kom mig i møde og sagde ”Jamen er det dig, Jan?” Det spurgte hun sjovt nok om, selv om hun selvfølgelig godt vidste, hvad jeg hed.
Hun vidste, at min livret var og fandt den hjemmelavede tykmælk frem. Den var lavet af uhomogeniseret sødmælk, der var på nippet til at blive for gammel. At mælken var uhomogeniseret betød, at fløden lå sig øverst på tallerkenen. Oven på fløden voksede der grønt mug, som penicillin var fremstillet af. Min mormor sagde, at mug var meget sundt og fandt et glas mørk sirup frem.
Dengang i 1950’erne og 60’erne havde kun ganske få hjem i Thisted anskaffet sig et køleskab. Køleskabe var dengang for de flestes vedkommende alt for dyrt. Det var det også for min bedsteforældre, men de havde et stort og grønt isskab, som blev kølet ned ved hjælp af is, som man købte på den anden side af vejen i ismejeriet. En stor, aflang blok is blev lagt op på disken, hvor fru Nielsen hakkede den i stykker med en isøkse. Når jeg kunne komme til det, hentede jeg isen hos fru Nielsen, hvis man var mælkemand.
Da jeg kom tilbage med isen, kom der nogle mærkelige lyde inde fra stuen. Jeg gik derind og så, at min morfar sad med det store, højre øre næsten helt inde i radioen, som skrattede og hylede. I venstre hånd havde han en kæmpe cigar. Han var så optaget af radioen, at han glemte at suge i den, så den var gået ud. Nu drejede han på en knap, som fik radioen til at hyle og skratte endnu mere. Jeg ville vide, hvorfor radioen hylede og skrattede. Schyyyh, sagde min morfar på jysk uden at se på mig ”Di slåes i Jetman”.
Ude i det lille køkken var min mormor færdig med at vaske op. ”Ak ja, Jan. Nu bliver der nok krig i Vietnam. Hun sukkede dybt og så mig i øjnene. Mit hjerte bankede hårdt og jeg trak vejret hurtigere og hurtigere.
Vi fik først fjernsyn mange år senere, så jeg havde aldrig set hvordan en krig foregik.
Det var ved at blive mørkt, da jeg begyndte at cykle hjemad. Oplysningen af vejen var sparsom. Kun en lille pære med hvid glasskærm sad på telefonpælene. De stod så langt fra hinanden, at gaden var mørk det meste af vejen.
Pludselig begyndte mine ben at ryste under mig. Det svimlede for mig, så jeg næsten faldt af cyklen. Det sidste stykke vej op ad Møllevej kunne jeg simpelthen ikke cykle og måtte med besvær trække cyklen hele vejen hjem.
Den nat havde jeg et mareridt. Et enormt luftfartøj dækkede hele himlen, så det blev fuldstændig mørkt, Det gled langsomt og lydløst hen over vores hus. Jeg vågnede og opdagede, at det heldigvis blot var en tolv-årig drengs onde drøm. Nogle år senere gik det op for mig, at det var den 12. oktober 1962, hvor verden stod på randen af en atomkrig. Med Cubakrisen tabte jeg min uskyld og forstod, at det onde i højere grad end jeg troede var til stede i verden. Også i min lille verden udenfor lands lov og ret i Thy.
Cubakrisen
-
-
-
også kendt som den cubanske missilkrise, var en 13-dages konfrontation mellem USA og Sovjetunionen i oktober 1962, der bragte verden til randen af en atomkrig. Krisen blev udløst af opdagelsen af sovjetiske missiler på Cuba, hvilket skabte en ekstremt farlig situation i den kolde krigs kontekst. Her er en detaljeret gennemgang af hændelsesforløbet og betydningen af Cubakrisen:
Baggrund
Den Kolde Krig
Cubakrisen fandt sted i en periode med intense spændinger mellem de to supermagter, USA og Sovjetunionen, som repræsenterede henholdsvis kapitalismen og kommunismen. Begge nationer havde store atomvåbenarsenaler, og rivaliseringen mellem dem skabte en konstant trussel om atomkrig.
Revolutionen i Cuba
I 1959 overtog Fidel Castro magten i Cuba efter at have væltet den USA-støttede diktator Fulgencio Batista. Castro etablerede en kommunistisk regering og indgik en alliance med Sovjetunionen, hvilket gjorde Cuba til en strategisk allieret for Sovjetunionen i den vestlige hemisfære.
Opdagelsen af Missiler
I oktober 1962 opdagede amerikanske rekognosceringsfly (U-2 spionfly) sovjetiske mellemdistancemissiler under konstruktion på Cuba. Disse missiler havde kapacitet til at nå store dele af USA med atomvåben, hvilket skabte en umiddelbar og alvorlig trussel mod amerikansk sikkerhed.
USA’s Reaktion
Blokade
Den amerikanske præsident John F. Kennedy besluttede at iværksætte en blokade (eller “karantæne”) af Cuba for at forhindre yderligere sovjetiske våbenleverancer til øen. Dette blev annonceret i en tv-tale den 22. oktober 1962, hvor Kennedy også krævede, at Sovjetunionen fjernede de eksisterende missiler.
Diplomatisk Krise
Blokaden og Kennedys krav skabte en intens diplomatisk krise. De næste dage var præget af højspændte forhandlinger og militære forberedelser på begge sider. Amerikanske og sovjetiske skibe og fly stod overfor hinanden i farvandet omkring Cuba, og verden holdt vejret i frygt for en atomkrig.
Forhandlinger og Løsning
Hemmelige Forhandlinger
Bag kulisserne foregik intense forhandlinger mellem USA og Sovjetunionen. Den amerikanske udenrigsminister Robert F. Kennedy og den sovjetiske ambassadør Anatoly Dobrynin mødtes flere gange for at finde en løsning.
En Aftale Opnås
Den 28. oktober 1962 annoncerede den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov, at Sovjetunionen ville demontere missilinstallationerne på Cuba og returnere missilerne til Sovjetunionen. Til gengæld gav USA en hemmelig garanti om ikke at invadere Cuba og lovede at fjerne amerikanske Jupiter-missiler fra Tyrkiet på et senere tidspunkt.
Konsekvenser og Betydning
Aftagende Spændinger
Cubakrisen førte til en periode med afspænding mellem USA og Sovjetunionen, og begge lande blev mere opmærksomme på risikoen for atomkrig. Det førte til oprettelsen af en direkte hotline mellem Washington og Moskva for at lette kommunikationen i fremtidige krisesituationer.
Atomvåbenkontrol
Krisen understregede behovet for bedre kontrol med atomvåben, hvilket førte til senere aftaler om nedrustning og våbenkontrol, såsom Ikke-spredningstraktaten (NPT) i 1968 og SALT-forhandlingerne i 1970’erne.
Fidel Castros Regime
På trods af krisen og dens udfald forblev Fidel Castros kommunistiske regime på Cuba intakt. Castro fortsatte med at være en torn i øjet på USA i mange år, og de diplomatiske forhold mellem de to lande forblev anspændte.
Historisk Betydning
Cubakrisen anses for at være den nærmeste verden nogensinde har været på en atomkrig. Den tjener som en påmindelse om farerne ved atomvåben og vigtigheden af diplomati og kommunikation i internationale relationer. Krisen er et afgørende øjeblik i den kolde krigs historie og illustrerer, hvor tæt verden kan komme på katastrofe, og hvor hurtigt situationer kan eskalere.
Cubakrisen er derfor en vigtig lærdom om international politik, sikkerhed og samarbejde, og den har haft en vedvarende indflydelse på hvordan atomvåben og diplomatiske kriser håndteres i dag.
-
-
This poll is no longer accepting votes
