Jan Morell: Ambulance og Absence

Jan Morell: Ambulance og Absence

En vindstille sommeraften brølede og brusede havet så meget, at det var svært at få ørenlyd. Et fænomen, der opstår, når en storm på havet i løbet af kort tid lægger sig, mens havet stadigvæk er i skummende oprør.
Min bror og jeg var på besøg hos onkel Johannes i Klitmøller. Johannes var skomager og var meget optaget af ny teknologi, videnskab og motorkøretøjer. Han havde i mange år drømt om at skifte sin røvskubber ud med en Vespascooter. En røvskubber er en cykel med en lille motor på bagagebæreren. Den kræver ikke kørekort i modsætning til Vespaen. Så i en høj alder tog han kørekort.
En dag tog han os med ind i et hønsehus, hvor den funklende nye Vespa stod. Han startede motoren og gassede op, mens han stolt så os i øjnene gennem en benzinduftende røgsky. Han tilbød os en tur.
Først kørte han af sted med mig, så jeg som den mindste kunne cykle i forvejen og på den måde blive indhentet af min storebror, så vi kunne cykle sammen resten af vejen.
Mørket var så småt ved at falde på, da jeg hørte en ambulance i det fjerne. Den kom nærmere og nærmere. Idet den passerede mig, måtte jeg stå af cyklen. Mine ben kunne ikke bære mig. Jeg var så nervøs og rystet, at jeg i buldrende mørke måtte trække cyklen de sidste fire kilometer.
Idet jeg stillede cyklen i cykelstativet, kom min mor ud indefra naboen, borgmester Christian Iversen og frue, som var de eneste i kvarteret, der havde telefon. Mit hjerte hamrede, da jeg så hende gå ned af trapperne. Jeg sagde til hende, at hun ikke behøvede at fortælle, hvad der var sket.
I et sving ved indkørslen til Klitmøller fik min onkel en absence og kørte lige ud med det resultat, at scooteren fløj hen over en grøft og landede på trappen uden for min grandonkels købmandsbutik. Min bror fløj bogstavelig talt af sted på røv og albuer. Han kurede henover grus og tørt marehalm gennem et råddent stakit og landede til sidst inde i køkkenhavens brombærkrat. Der gik hul på hans albueled i en grad, så en knogle var blevet synlig.
Min onkel blev kørt på Thisted Sygehus. Dog blev han udskrevet et par dage efter. Det sidste, jeg husker om ulykken, var en blikspand med rødt vand, hvor min onkels tøj lå i.
Johannes, som var ekstrem indremissionsk, mente, at Gud havde holdt hånden over de to. Måske havde han ret?

"Røvskubber"

er et alsidigt slangord i dansk, der kan anvendes i forskellige kontekster fra bilverdenen til humor. Som med mange slangudtryk er betydningen ofte afhængig af konteksten, og det er vigtigt at forstå denne kontekst for at bruge ordet korrekt.
Jan Morell: Et mareridt, der forandrede mig!

Jan Morell: Et mareridt, der forandrede mig!

Efter et FDF-møde i Missionshuset i Thisted cyklede jeg over til min morfar og mormor. De havde lige solgt deres farvehandel, Peter Morell Mølgårds Farvehandel i Vestergade 40-42 og var flyttet til en lejlighed omme i Kongensgade 6.
Min mormor kom mig i møde og sagde ”Jamen er det dig, Jan?” Det spurgte hun sjovt nok om, selv om hun selvfølgelig godt vidste, hvad jeg hed.
Hun vidste, at min livret var og fandt den hjemmelavede tykmælk frem. Den var lavet af uhomogeniseret sødmælk, der var på nippet til at blive for gammel. At mælken var uhomogeniseret betød, at fløden lå sig øverst på tallerkenen. Oven på fløden voksede der grønt mug, som penicillin var fremstillet af. Min mormor sagde, at mug var meget sundt og fandt et glas mørk sirup frem.
Dengang i 1950’erne og 60’erne havde kun ganske få hjem i Thisted anskaffet sig et køleskab. Køleskabe var dengang for de flestes vedkommende alt for dyrt. Det var det også for min bedsteforældre, men de havde et stort og grønt isskab, som blev kølet ned ved hjælp af is, som man købte på den anden side af vejen i ismejeriet. En stor, aflang blok is blev lagt op på disken, hvor fru Nielsen hakkede den i stykker med en isøkse. Når jeg kunne komme til det, hentede jeg isen hos fru Nielsen, hvis man var mælkemand.
Da jeg kom tilbage med isen, kom der nogle mærkelige lyde inde fra stuen. Jeg gik derind og så, at min morfar sad med det store, højre øre næsten helt inde i radioen, som skrattede og hylede. I venstre hånd havde han en kæmpe cigar. Han var så optaget af radioen, at han glemte at suge i den, så den var gået ud. Nu drejede han på en knap, som fik radioen til at hyle og skratte endnu mere. Jeg ville vide, hvorfor radioen hylede og skrattede. Schyyyh, sagde min morfar på jysk uden at se på mig ”Di slåes i Jetman”.
Ude i det lille køkken var min mormor færdig med at vaske op. ”Ak ja, Jan. Nu bliver der nok krig i Vietnam. Hun sukkede dybt og så mig i øjnene. Mit hjerte bankede hårdt og jeg trak vejret hurtigere og hurtigere.
Vi fik først fjernsyn mange år senere, så jeg havde aldrig set hvordan en krig foregik.
Det var ved at blive mørkt, da jeg begyndte at cykle hjemad. Oplysningen af vejen var sparsom. Kun en lille pære med hvid glasskærm sad på telefonpælene. De stod så langt fra hinanden, at gaden var mørk det meste af vejen.
Pludselig begyndte mine ben at ryste under mig. Det svimlede for mig, så jeg næsten faldt af cyklen. Det sidste stykke vej op ad Møllevej kunne jeg simpelthen ikke cykle og måtte med besvær trække cyklen hele vejen hjem.
Den nat havde jeg et mareridt. Et enormt luftfartøj dækkede hele himlen, så det blev fuldstændig mørkt, Det gled langsomt og lydløst hen over vores hus. Jeg vågnede og opdagede, at det heldigvis blot var en tolv-årig drengs onde drøm. Nogle år senere gik det op for mig, at det var den 12. oktober 1962, hvor verden stod på randen af en atomkrig. Med Cubakrisen tabte jeg min uskyld og forstod, at det onde i højere grad end jeg troede var til stede i verden. Også i min lille verden udenfor lands lov og ret i Thy.

Cubakrisen

      • også kendt som den cubanske missilkrise, var en 13-dages konfrontation mellem USA og Sovjetunionen i oktober 1962, der bragte verden til randen af en atomkrig. Krisen blev udløst af opdagelsen af sovjetiske missiler på Cuba, hvilket skabte en ekstremt farlig situation i den kolde krigs kontekst. Her er en detaljeret gennemgang af hændelsesforløbet og betydningen af Cubakrisen:

        Baggrund

        Den Kolde Krig

        Cubakrisen fandt sted i en periode med intense spændinger mellem de to supermagter, USA og Sovjetunionen, som repræsenterede henholdsvis kapitalismen og kommunismen. Begge nationer havde store atomvåbenarsenaler, og rivaliseringen mellem dem skabte en konstant trussel om atomkrig.

        Revolutionen i Cuba

        I 1959 overtog Fidel Castro magten i Cuba efter at have væltet den USA-støttede diktator Fulgencio Batista. Castro etablerede en kommunistisk regering og indgik en alliance med Sovjetunionen, hvilket gjorde Cuba til en strategisk allieret for Sovjetunionen i den vestlige hemisfære.

        Opdagelsen af Missiler

        I oktober 1962 opdagede amerikanske rekognosceringsfly (U-2 spionfly) sovjetiske mellemdistancemissiler under konstruktion på Cuba. Disse missiler havde kapacitet til at nå store dele af USA med atomvåben, hvilket skabte en umiddelbar og alvorlig trussel mod amerikansk sikkerhed.

        USA's Reaktion

        Blokade

        Den amerikanske præsident John F. Kennedy besluttede at iværksætte en blokade (eller "karantæne") af Cuba for at forhindre yderligere sovjetiske våbenleverancer til øen. Dette blev annonceret i en tv-tale den 22. oktober 1962, hvor Kennedy også krævede, at Sovjetunionen fjernede de eksisterende missiler.

        Diplomatisk Krise

        Blokaden og Kennedys krav skabte en intens diplomatisk krise. De næste dage var præget af højspændte forhandlinger og militære forberedelser på begge sider. Amerikanske og sovjetiske skibe og fly stod overfor hinanden i farvandet omkring Cuba, og verden holdt vejret i frygt for en atomkrig.

        Forhandlinger og Løsning

        Hemmelige Forhandlinger

        Bag kulisserne foregik intense forhandlinger mellem USA og Sovjetunionen. Den amerikanske udenrigsminister Robert F. Kennedy og den sovjetiske ambassadør Anatoly Dobrynin mødtes flere gange for at finde en løsning.

        En Aftale Opnås

        Den 28. oktober 1962 annoncerede den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov, at Sovjetunionen ville demontere missilinstallationerne på Cuba og returnere missilerne til Sovjetunionen. Til gengæld gav USA en hemmelig garanti om ikke at invadere Cuba og lovede at fjerne amerikanske Jupiter-missiler fra Tyrkiet på et senere tidspunkt.

        Konsekvenser og Betydning

        Aftagende Spændinger

        Cubakrisen førte til en periode med afspænding mellem USA og Sovjetunionen, og begge lande blev mere opmærksomme på risikoen for atomkrig. Det førte til oprettelsen af en direkte hotline mellem Washington og Moskva for at lette kommunikationen i fremtidige krisesituationer.

        Atomvåbenkontrol

        Krisen understregede behovet for bedre kontrol med atomvåben, hvilket førte til senere aftaler om nedrustning og våbenkontrol, såsom Ikke-spredningstraktaten (NPT) i 1968 og SALT-forhandlingerne i 1970'erne.

        Fidel Castros Regime

        På trods af krisen og dens udfald forblev Fidel Castros kommunistiske regime på Cuba intakt. Castro fortsatte med at være en torn i øjet på USA i mange år, og de diplomatiske forhold mellem de to lande forblev anspændte.

        Historisk Betydning

        Cubakrisen anses for at være den nærmeste verden nogensinde har været på en atomkrig. Den tjener som en påmindelse om farerne ved atomvåben og vigtigheden af diplomati og kommunikation i internationale relationer. Krisen er et afgørende øjeblik i den kolde krigs historie og illustrerer, hvor tæt verden kan komme på katastrofe, og hvor hurtigt situationer kan eskalere.

        Cubakrisen er derfor en vigtig lærdom om international politik, sikkerhed og samarbejde, og den har haft en vedvarende indflydelse på hvordan atomvåben og diplomatiske kriser håndteres i dag.

Jan Morell: Gassens grusomhed og tørre tæsk

Jan Morell: Gassens grusomhed og tørre tæsk

To rækker af gasblus fik pigernes tidligere husholdningslokale på Thisted Borgerskole til at lugte, som var det umiddelbart efter gaseksplosionen 26. september 1964 i Valby. Lokalet i Thisted stod tomt nogle år, men nu kom det til at hedde gaskammeret. Her kunne man ikke se, hvad der foregik. Thi der var ikke vinduer i lokalet. Men indimellem kunne man til gengæld høre, hvad der foregik i gaskammeret.
I det lange frikvarter hørte jeg engang en, der skreg ti gange.
De viste sig, at viceskoleinspektøren var i gang med at straffe Kalle fra 5.D. for en forbrydelse af ukendt art. Måske han havde slået en elev, der var mindre end ham selv. Måske havde han sagt sgu eller fanme. Han kunne også have forladt skolegården for at købe en jødekage hos bageren på den anden side af vejen. Det var nemlig forbudt at forlade skole. Man måtte kravle over den låste gitterport.
Ovenstående hændelser skete i 1959. Altså lang tid før det blev forbudt at bruge spanskrøret som afstraffelse. Først 1967 blev revselsesretten ophævet i folkeskolen. Jeg skal indrømme, at jeg tit og ofte var en ballademager i gymnasiet, men åbenbart lige nøjagtig så uvorn, at jeg fik en lussing i 2.G.
Gymnastiklæreren , hr. Jensen og oldtidskundskabslæreren, hr. Seedorf syntes åbenbart, at jeg var fræk. Det var netop to af mine hadefag dengang i 1967, så der var en sammenhæng.
Året efter skyllede 1968-opgøret ind over en del af de europæiske lande. Den fysiske afstraffelsesepoke var forbudt, takket være blandt andet ungdomsopgøret.
Et nyt fænomen skyller i dag ind over landet: mobning, men det er en helt anden sag. Og måske en langt værre end fysisk krig. En koldkrig, om jeg så må sige.
Tager man skade af at få et par flade? En spontan og uplanlagt lussing er i min optik. Og dog. Skammen over ikke at have opført sig ordentligt i skolen medførte i mit tilfælde, at jeg aldrig nogensinde fortalte mine forældre noget om de mange gange, jeg havde fået tærsk.
Omvendt var det i skolen. Her havde det at få tæsk ligefrem højstatus. Jeg pralede simpelthen af det. Måske jeg ikke praler af det i dag, men i godt selskab underholder jeg glad og gerne om mine tildragelser.
Til et jubilæum kom to af mine lærere i folkeskolen hen til mig. De satte sig ned, og de gav mig begge en undskyldning, hvilket jeg blev meget berørt af. Vi løftede glassene, så hinanden i øjnene og grinede sammen og udbragte en skål.

Billederne er Thy.pts- og Jan Morells

Spanskrør

      • også kendt som rotting eller bambusrør, refererer til en stiv, fleksibel stang lavet af rottingpalmen. Det har haft forskellige anvendelser gennem historien, men i nogle sammenhænge er det især kendt for sin anvendelse som et piskeredskab i skoler og andre institutioner. Her er nogle aspekter af spanskrør:

        Materiale

        • Rottingpalme: Spanskrør er fremstillet af rotting, en type palme, der vokser i tropiske regioner, især i Sydøstasien.
        • Egenskaber: Rotting er stærkt og fleksibelt, hvilket gør det velegnet til forskellige anvendelser, herunder møbler og håndværk.

        Historisk anvendelse

        • Disciplinering: Spanskrør blev traditionelt brugt som et disciplinærredskab i skoler og institutioner, hvor det blev anvendt til at straffe elever ved at slå dem over hænderne eller bagdelen.
        • Symbolik: Anvendelsen af spanskrør blev ofte set som en streng, men effektiv metode til at opretholde disciplin og orden.

        Moderne anvendelse

        • Håndværk og møbler: I dag bruges rotting mere almindeligt til at lave møbler, kurve og andre håndværksprodukter på grund af dets styrke og fleksibilitet.
        • Dekorative formål: Spanskrør anvendes også i dekorative elementer og kunsthåndværk.

        Kontrovers og forbud

        • Kritik: Brugen af spanskrør som straf har været stærkt kritiseret for at være voldelig og skadelig for børn. Mange argumenterer for, at det kan føre til fysisk og psykisk skade.
        • Forbud: Mange lande har nu forbudt fysisk afstraffelse i skoler, herunder brugen af spanskrør, som en del af en bredere bevægelse mod vold og for fremme af børns rettigheder.

        Kulturhistoriske aspekter

        • Litteratur og medier: Spanskrør er ofte blevet beskrevet i litteratur, film og andre medier som et symbol på streng disciplin og autoritær kontrol.
        • Traditioner: I nogle kulturer har spanskrør haft en traditionel rolle, men moderne holdninger har i mange tilfælde ændret synet på og brugen af sådanne metoder.

        I dag er brugen af spanskrør som disciplinærredskab stort set afskaffet og anerkendes bredt som upassende og skadelig. Fokuset er nu i højere grad på positive og ikke-voldelige opdragelsesmetoder.

Jan Morell: Tragedie på havet vendt til noget godt

Jan Morell: Tragedie på havet vendt til noget godt

I marts 1885 tog alle bådene i Nørre Vorupør i Thy på fiskeri. En let forårsbrise lokkede fiskerne ud til deres fiskepladser. Men overraskende slog vinden om i vest. Kort tid efter blæste det op og efter en halv time truede en fuld storm de mange fiskere. Bådene vendte om i et håb om at nå i land. Men bådene blev knust i brændingen. Tretten kvinder mistede deres mænd og et utal af børn blev faderløse. Ulykken var den hidtil største på hele Vestkysten.
På baggrund af den grusomme ulykke skete der noget uventet. Jens Munk-Poulsen, der selv var fisker og havde fået en lærereksamen, hørte om hvad der var hændt og drog hjem til sin by for at hjælpe. Det havde lovet sin Gud.
Hans ide gik ud på at fiskerne skulle rotte sig sammen i nøden. Planen blev med et stort flertal vedtaget blandt fiskerne. Alt, med undtagelse af deres boliger, blev nu kollektivt ejet. Havbådene blev fælleseje. De enker der havde flest børn fik flest fisk. Mens enker med færre børn fik færrest fisk og så fremdeles.
Fiskerkompagniet af 1887 var blevet en realitet. En succes skulle det vise sig. I løbet af kort tid blev fiskerlejet det mest velhavende på hele Vestkysten. Munk-Poulsen havde nemlig gode kontakter til forskellige importører i Altona og Hamburg. Nu blev der råd til et eksportkontor og med tiden et isværk, et missionshus og en kirke. Efter ulykken var der nemlig et stort behov for at bede til Gud om at blive skærmet for flere ulykker. Brændevinen blev konverteret til tro for langt de fleste fiskere.
I en dokumenteret beretning om den stærke tro fremgår af en hændelse, hvor fire fiskere faldt overbord hundrede meter fra landingspladsen. En af de troende opdagede at den vantro ikke havde korkbælte på. Han svømmede hen til den druknende og råbte: Do ka få mi bælt. Det er bæst så’en. Så ka do nå å wen da mod Jesus. A har jo allerede omvendt ma, så de er bæst te a drukner. Solidaritet i socialistisk/kommunistisk forstand. Næstekærlighed i kristen forstand. Det kristne islæt fadede først ud i 1978. Efter den tid blev det igen lovligt at fiske om søndagen.

Billederne er Thy.pt- og Jan Morells fotos

Jan Morell: Stine Kudsk – benbrudslæge eller kvaksalver

Jan Morell: Stine Kudsk – benbrudslæge eller kvaksalver

I en af Marie Hellebergs fantastiske romaner, Kvinderne Fra Thy, optræder en ugift og meget fattig kvinde, der boede i en ydmyg træhytte i Årbjerg tæt på Vester Vandet Sø i Thy.
Hun var kendt som amatørjordmoder. Som betaling fik den fattige kvinde naturalier til livets fornødenheder. Det kunne være i form af en levende gris, en kok og en høne, et får eller lignende.
Det endte med at hun fik autorisation som professionel jordmoder. Nå blev hun godt betalt med mønter.
Fortællingen giver mindelser om en virkelig historie om en anden fattig kvinde, Stine Kudsk, som også var født ved Vester Vandet. Det er ikke usandsynligt at Marie Helleberg har været inspireret af fortællingen om Stine Kudsk.
Hun var i miles omkreds kendt for sin indsats på sundhedsområdet, som blandt andet bestod i at behandle benskader. Det foregik på mange forskellige - og set i et nutidsperspektiv højst ejendommelig måder. Således fremstillede hun selv en såkaldt ægsmørelse.
I gruekedlen kogte hun 24 snese æg. Af blommerne fremstillede Stine Kudsk en olie, som blev blandet med forskellige ingredienser som svampen mønje-vokshat, lyng og noget så avanceret som terpentin. Duften eller stanken af olien kendes af gode grunde ikke.
Stine forsøgte senere at få sundhedsmyndighederne i Thisteds tilladelse til at virke som kirurg.
Men forgæves. Der kom endnu et afslag, men tredje gang lykkedes det hende at få papir på, at hun måtte virke som læge med speciale i ortopædisk kirurgi, kunne man måske på nutidsdansk kalde faget.
Myndighederne måtte indse, at hun kunne noget som ingen andre kunne. Der er bevaret en del remedier, som dokumenterer hendes virke: det drejer sig blandt om en doktorstol, et kakkelbord, et åreladningsapparat og en del malerier. Hun brugte de forhånden nærværende materialer så som hønsetråd, som hun formede i hænderne, så det kunne anvendes som knæskånere. Redskaberne var ikke så dyre som de er i dag. Benbrudslægen samlede pinde, som kunne støtte et brækket ben. Hun var ikke blot kreativ, men havde sans for den mentale sundhed. Således havde hun nogle musikinstrumenter stående i konsultationen. En harmonika stod til rådighed i venteværelset, så den der kunne spille, kunne få de tilskadekomne til at falde til ro før hun kaldte den næste ind til undersøgelse og behandling. Men det var ikke kun patienter, der nød godt af musikken. Ofte dukkede folk op blot for at høre den liflige musik.
Stine Kudsk blev mere og mere kendt for sine usædvanlige evner. Ifølge hendes optegnelser blev 2196 patienter behandlet på godt 30 år. De kom ikke kun fra Thy og omegn. Selv fra Norge kom der patienter, som havde hørt om den kloge kone i Thy. Skudehandelen var på det tidspunkt på sit højeste. Nordmændene tog turen fra Sydnorge til især Klitmøller, hvor de fleste skudeejere på den tid hørte til. Herfra sejlede man korn til Norge, som i de år var plaget af fattigdom og sult. Når de vendte hjem, havde de lasten fuld af fyrretræ til de bådebyggere, der byggede de små kystbåde til fiskerne.
Fru Kudsk var nu blevet en Fru-ikke-hvem-som-helst. Hun må siges at have været langt forud for sin tid og var den allerførste kvindelige læge med autorisation i Danmark. Først 5 årtier senere åbnede den første kvindelige akademiker og uddannede læge sin praksis i København. Hendes navn var Nielsine Mathilde Nielsen (1850 til 1916).
Stine Stentoft blev i 1809 født i Vester Vandet Sogn, og giftede sig i 1826 til efternavnet Kudsk, da hun giftede sig med Niels Kudsk. Han døde imidlertid meget ung, så hun måtte gifte sig med broren Peder. Stine døde i februar 1897 - 88 år gammel. En meget høj alder dengang.
På Nors Kirkegård kan man den dag i dag se hendes gravsted.

Under min higen og søgning i gamle bøger, opdagede jeg til min store forbavselse, at min oldefar, Hans Christian Morell Mølgård fra Sundby Thy var gift med Stine Kudsks søster Ane Kirstine. Det betød at min nysgerrighed skærpedes betydeligt. Min oldefar opbevarede i øvrigt en del af Stines lægeudstyr, som nu findes på Thisted Museum.

Titelfoto: Stine Kudsk (1809-1897) året før hun døde.
Tak til mine inspirationskilder:
Kilde 1: min fortælling er en historisk gendigtning, som er inspireret af Ebbe Kløvedal Reichs bog Viljen Til Hanstholm fra 1981 – Dansk Byplanlaboratoriums Skriftserie nr. 24.
Kilde 2: en artikel af tidligere museumspædagog, Svend Sørensen i Historisk Årbog for Thy og Mors
Kilde 3: en artikel af tidligere chefredaktør på Thisted Dagblad, Jørgen Milthersen i Jul I Thy.
Kilde 4: Marie Hellebergs roman, Kvinderne Fra Thy.

 

Billederne er Thy.pt- og Jan Morells fotos