Skrap søndagsserie

Skrap søndagsserie

af | 27. apr 2026 | Anmeldelse, Artikler, Humør, Radio og TV, Samfund

Alle billeder er fra DR.

DRs søndagsserie er et sprudlende stykke sort humor

med masser af alvor og en Trine Dyrholm på toppen. Hun har været udsendt til krigszoner og har samlet en del erfaring herfra. Dem bruger hun skånselsløst til at løse problemer i den islandske bebyggelse, hun af en eller anden grund nu bebor.

Serien består af seks afsnit, og indholdet vælter rundt i besynderlige, men også dagligdags hændelser. En kat forstyrrer Trine i det lille stykke have, hun har fået til rådighed, den skider så at sige, og Trine, eller Ditte rettere sagt, kender ikke så mange løsningsmodeller: Katten bliver aflivet, farvel og tak.

Sådan følger det ene indslag efter det næste. Trine Dyrholm synger, slås og snakker dansk, engelsk og islandsk – samt lidt arabisk, polsk og måske et par andre sprog. Hun er tidligere elitesoldat og vistnok også efterretningsagent, der er stukket af fra tjenesten, og de forsøger at få hende lokket tilbage. Sandsynligvis fordi hun er dygtig. Hun kan nemlig mange ting: Forbinde sår, ordne en ung mands sygelige hang til computerspil, klare en følelsesforstyrret ung mands adfærd i forhold til hans kæreste, og det går ham ilde, kan vi godt røbe, og samtidig bager hun kage og arrangerer fødselsdagsfest, deltager i beboerrådsmøde og prøver ihærdigt at gøre beboerne bevidste om den grønne omstilling.
I begyndelsen og i slutningen af hvert afsnit synger og danser hun på en klippefront, hvilket DR var uheldig med at klippe i stykker efter første afsnit. Det er nu helt rettet til, og vi kan nyde både musik og optræden. "Smuk som et stjerneskud" og "Buster" gjalder ud over de islandske sagaer, og serien, der er et internationalt koncept, får forhåbentlig seerne i Tyskland, Finland, Sverige og mange andre lande til at være lige så begejstrede som undertegnede.
Godt gået, DR!

 

Den danske kvinde

Streamingtjeneste: DRTV
Premieredato: 3. april 2026
Genre: Komedie, drama
Instruktør: Benedikt Erlingsson
Manuskriptforfattere: Benedikt Erlingsson, Ólafur Egilsson Medvirkende: Trine Dyrholm, Jens Albinus, Besir Zeciri, Hilmar Guðjónsson, Kristín Þóra Haraldsdóttir, Halldóra Geirharðsdóttir
Land: Island, Frankrig
Antal afsnit: 6

 

Se trailer på YouTube
Alderdom og skilsmisse

Alderdom og skilsmisse

af | 22. apr 2026 | Artikler, Samfund

Frank (71 år) kom hjem fra golfbanen, og noget var anderledes. Ingelise (69) sad bare der på stolen ved spisebordet; der var ikke lavet mad, noget var galt. Først troede han, at hun havde fået en nedslående besked af lægen. Så troede han, at det måske havde noget med ham at gøre. Det havde det.

– Fortæl, hvad der skete?

– Hun så ikke på mig. I et splitsekund tænkte jeg, at noget er helt galt. Har hun været hos lægen og fået at vide, at hun ikke har langt igen?
– Så rømmede hun sig og begyndte at tale til mig - stadig uden at se på mig.
"Jeg har lært en anden at kende, Frank. Det … det er meget mærkeligt, og jeg kan godt forstå, hvis det, jeg nu siger, slår dig lidt ud" sagde hun med meget lav stemme. Til at begynde med hørte jeg faktisk ikke, hvad hun sagde, eller rettere, jeg hørte det jo godt, men forstod ikke ordene …
– Men hun fik sagt noget?
– Hun sagde, at vi skulle skilles, hun ville flytte hen til ham den anden, hun ville forlade mig, og det gjorde hun så.
– Hvordan reagerede du?

– Med ingenting. Hun rejste sig umiddelbart efter, tog sit tøj og gik ud ad den dør der.
Frank peger. Han ryster på hovedet:
– Jeg sad længe. Kunne ikke forstå det. Jeg fattede det ikke. Godt nok var der gået meget rutine i vores forhold, men det gælder vel mange mennesker i vores alder. Herregud, jeg er 71! Den nat sov jeg ikke, og jeg vil gerne tilstå, at jeg græd, og det er mange år siden sidst.

– Hvordan gik den efterfølgende tid?

– Den gik slet ikke. Eller, altså, det gjorde den jo, men uden mig. Jeg var uden for mig selv og levede et fortvivlet liv. Ensomheden, tristheden, nedtryktheden fik bugt med mig, og jeg sad bare der. I over tre uger kom jeg ikke uden for en dør. Men så greb min søn heldigvis ind.

– Han vidste godt, hvad der var sket?

– Naturligvis. Han havde åbenbart besøgt mig hver dag siden den dag, og til sidst kunne han ikke holde det ud længere. Altså at se mig sidde der og flæbe. Så bankede han i bordet og sagde, at nu skulle jeg tilbage til livet og ikke sidde og tænke på den møgkælling længere!

– Var du enig i det udtryk?

– Både ja og nej. Det hjalp tilsyneladende en smule at kalde hende for det værste. Vi nøjedes ikke med møgkællingen. Det var med vilje, han brugte netop det ord. Han mente det ikke selv, brugte det som en slags pædagogik over for mig. Det fik sandelig en virkning. Det flød ud af mig, raseriet, og til sidst faldt jeg sammen og ja, brød faktisk helt sammen. Men på en måde var jeg blevet renset lidt ud. Eller jeg havde fået renset lidt ud.

– Hvor er du i dag?

– Min søn tog mig med til fodbold, jeg har altid interesseret mig for TFC, så vi gik derop, og der mødte jeg et par gamle venner. Jeg fik slæbt mig ud en tur på golfbanen, og det viste sig at være en god ide. Så. Lidt efter lidt fandt jeg appetitten igen. På et tidspunkt et par måneder senere endte det med, at jeg ringede til en gammel veninde, jeg vidste, der også havde mistet sin mand; han var nu død, men skilsmisse eller død - for mig var der ikke den store forskel.

I dag besøger vi hinanden jævnligt, spiser sammen, hygger os med TV og ture ud, men vi bliver nok boende i hver vores lejlighed. For der er mange fordele og få ulemper ved en sådan ordning. Vi snakker så godt sammen, så livet er igen begyndt for mig. Her på falderebet.
– Hvordan er forholdet til din tidligere kone nu?
– Vi har snakket sammen, men det med jul og fødselsdage går slet ikke. Mine børn besøger hende, og de fortsætter sådan set. Alt er i fuld åbenhed, hvilket jeg er glad for. Trods alt. På en måde tror jeg, at hun også er ked af det. Så mange års ægteskab præger en. Det kan man ikke bare slette ved at trykke på del-knappen.
– Hvis du skal konkludere noget som helst i din situation i dag?
– Det går fremad som sagt. Jeg er stadig mærket, men på en måde har jeg optaget den oplevelse i mig, så hver dag skal leves fuldt ud. Timeglasset holder ikke op.

Ikke al humor er lige sjov

Ikke al humor er lige sjov

af | 26. mar 2026 | Artikler, Humør, Samfund

Opdag Humorens Essens

Hvad er Humor?

Måske har den ansvarlige for disse to skilte, hvoraf det ene i hvert fald er overflødigt, humor?

Læs mere sproglig humor

Hvad er Humor?

Humor er en kompleks og universel del af menneskelig kommunikation, der ofte bruges til at lette sociale interaktioner og skabe glæde. Det kan bryde isen i akavede situationer og bringe folk sammen på tværs af kulturer og baggrunde. Humor påvirker vores liv ved at fremme mental sundhed, reducere stress og forbedre vores relationer. I samfundet spiller humor en vigtig rolle i medierne, politik og kunst, hvor det ofte bruges til at kommentere og kritisere aktuelle begivenheder og sociale normer.

Humor i Hverdagen

Eksempler på Humor

Hvad læserne Siger

★★★★★

"Humor har været en uundværlig del af mit liv. Det bringer smil og glæde i hverdagens travlhed."

★★★★★

"Jeg elsker at læse de humoristiske indlæg i THYnu. De giver mig altid et godt grin!"

★★★★★

"Tegneserierne kan være fantastiske! De viser virkelig humorens mange facetter."

Del Din Humoristiske Oplevelse

Har du en sjov historie eller en humoristisk tegning, du gerne vil dele? Vi opfordrer dig til at bidrage med dine egne oplevelser og kreative værker. Lad os sammen sprede smil og latter!

Del Din Oplevelse i GÆSTEBOGEN eller læg en kommentar herunder
Sne på fortovene

Sne på fortovene

af | 17. feb 2026 | Artikler, Debat, THY

sjap i frost

Lige nu er sne ikke en skønhedsdisciplin. Søle og sjask og våd sne, der fryser, er aldrig et kønt syn.

Her ser det helt naturskønt ud

Måske elsker beboerne sneen. Men det må være lidt træls at slæbe al den sne med ind?

men ikke her i kongensgade

Grundejeren har pligt til at rydde fortovet for sne. Punktum. Det er ikke sket her.

Eller på den modsatte side

Grundejeren har pligt til at rydde fortovet for sne. Punktum. Det er heller ikke sket her. Hvis en fodgænger falder og brækker benet, har vedkommende krav på erstatning, der så vil løbe mange gange op i udgoften til en mand med en sneskovl eller en løbende aftale med for eksempel Bjarnes Mini-Graverservice.

Giv et af dine organer til en anden

Giv et af dine organer til en anden

af | 21. jan 2026 | Artikler, Debat, Fællesskab, Politik, Samfund

Lige nu har regeringen, som vi normalt elsker at hade, fået gennemført en omvendt organdonation. Det betyder, at vi har ændret et tilvalg til et fravalg. Ikke alle var enige om, at det er en god idé.

Og det er faktisk ikke helt rigtigt. Selv om feltet er forhåndsudfyldt med et ja, gælder det ikke, før indehaveren har accepteret det.

Staten ejer ikke vores organer, mener A. Hertil siger B, at det drejer sig om at hjælpe et andet menneske, der lider af en dødelig sygdom, og som kan overleve, hvis vedkommende får transplanteret et rask organ fra donor. C mener, at folk over 18  burde tvinges til at tage stilling til organdonation med et JA eller et NEJ i stedet for nu, hvor det er de efterladte, der skal tage stilling - ofte i en i forvejen svær situation.

D siger, at mange modstandere pludselig bliver tilhængere, hvis de opdager, at de selv eller en af deres nærmeste har behov for en ny nyre eller et nyt hjerte eller en hornhinde …
Men humlen er, at loven faktisk har haft en positiv virkning!

Her kan du tilmelde dig som organdonor
Få mere at vide om organdonation

Når man tager stilling til, om man vil være organdonor, håber de fleste formentlig, at det aldrig bliver aktuelt for dem. Men det sker for nogle af os. I nogle tilfælde er det fordi, man har været involveret i en ulykke – måske en trafikulykke eller en faldulykke. For andre sker det, fordi de får en hjerneblødning. På sygehuset gør de alt, hvad de kan for at behandle, men hvis der ikke er mere at gøre i forhold til behandling, og der er en skade på hjernen, må man se på, om personen kan blive organdonor.

I 2022 blev der doneret ét eller flere organer fra 84 organdonorer.
Den ældste donor var 88 år.
338 mennesker er blevet transplanteret med organer fra danske eller udenlandske donorer.
239 mennesker fik transplanteret en ny nyre - heraf fik 78 mennesker doneret en nyre fra en levende donor. Nyretransplantationer er den mest udbredte form for transplantation.
460 patienter stod på venteliste til et organ ved udgangen af 2022.
14 mennesker døde, mens de stod på venteliste til et eller flere organer.

Organdonation i Danmark

(fra min ven Charles  G. P. Troelsen)

Den 19. december 2024 vedtog Folketinget en ny lov om organdonation, som træder i kraft den 1. juni 2025.

Sundhedsstyrelsen

Hovedpunkterne i den nye lovgivning er:

  • Automatisk registrering: Alle borgere over 18 år vil automatisk blive opført i Organdonorregistret.
    Sundhedsstyrelsen
  • Aktiv stillingtagen: Selvom man automatisk er registreret, skal man selv aktivt tage stilling til, om man ønsker at være organdonor. Dette kan gøres ved at logge ind på sundhed.dk med MitID og vælge 'ja', 'nej' eller 'ved ikke'.
    Sundhedsstyrelsen
  • Pårørendes rolle: Hvis en person ikke selv har taget stilling, vil de pårørende blive spurgt om beslutningen vedrørende organdonation.
    Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Formålet med den nye lovgivning er at øge antallet af organdonorer og lette beslutningsprocessen for de pårørende. Det er vigtigt at bemærke, at selvom man automatisk registreres i Organdonorregistret, er det nødvendigt at bekræfte sin stillingtagen for at blive donor.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

 

Hjalp loven fra 2024 så på organdonationen i 2025?