THYrapi

THYrapi

af | 12. jul 2026 | Fællesskab, Natur, THY

Titelbilledet er fra Thisted Lokalarkiv og  fra 1967.

Måske er der ikke så mange psykologer i Thy? Almindelig nedtrykthed, tristhed, fornemmelse af meningsløshed kan afløses af mental opladning bare ved at gå en tur i Nationalparken - sådan en solskinsdag sidst på sommeren. Livets genvordigheder, bekymringer, trængsler, nedture og pinsler forsvinder med farveeksplosionerne i solen. Skovens dufte trænger ind i din hjerne og renser den. Et næsten terapeutisk forløb. September og oktober rummer en skønhed i farverne i naturen. Måske den tid bortset fra maj, hvor forskelligheden folder sig smukkest ud. Prøv det!

Elmelund Sansepark kunne være en god begyndelse

En frisk gåtur i en dansk bøgeskov kan være noget, der giver humør og livslyst. Jeg har selv prøvet det!

Når det har været varmest i vejret, er en tur i havet afsvalende køligt. Desuden er saltvandet vistnok bedre end nok så mange vitapro.

Thysk sommerlandskab. Nogle vil finde momenter i billedet, der godt kunne være anderledes.

Heldigvis er skoven tildels uberørt og kan give dig al den ilt og friske skovluft, du har brug for, når pres og stress skal viftes væk. Og - egeprocessionsspinderen er endnu ikke dukket op …

Frisk luft i THY
Tag en solskinstur til Syd-Thy
Åh, de skærme!

Åh, de skærme!

af | 15. maj 2026 | Fupnyt, Fællesskab, jamenaltsaa, Samfund, Satire

I Danmark er vi flere gange kåret som europamester i skærmtid blandt ældre. Stigningen i diagnoser, angst, depression og faldet i selvværd korrelerer med stigningen i skærmtid. Det er den kobling, som statsministeren nu siger, næppe er tilfældig. Det er den kurve, hun mistænker for at have knækket alderdommen.

»De mistrivselsproblemer, vi ser, er så alvorlige. De sker som en eksplosion, vi aldrig før har set,« lyder det fra Mette Frederiksen, der ser politiske indgreb og større ansvar hos familierne til de ældre som løsninger.

»Noget af det handler om at regulere techgiganterne. De skal påtage sig et ansvar for billedmaterialet, men som forældregeneration har vi måske heller ikke fundet vores ben i det her.«

Dit eget parti har skubbet meget på for at digitalisere plejehjemmene. Har I ikke også et ansvar?

»Jo da. Og der er masser af digitalisering, der er godt. Vi har en ældre generation, der skal sidde og leve deres sidste tid digitalt, men måske har vi været lige hurtige nok med at afskaffe bøgerne og især ugebladene. Og måske har vi taget noget af alderdommen fra vores forældre – uden at ville det,« siger statsministeren. Og tilføjer: "Programmer som X-Factor og Den store bagedyst for unge og alle de der ramasjangudsendelser er ikke godt for ældre. Vi skal have noget mere Hotel Romantik, Antikdueller, Retrosalg, Loppemarkedsprogrammer og direkte udsendelser fra auktionshuse, altså fra dem, der stadig fungerer."

»Vi skal regulere alt det, vi kan. Det billedmateriale, de ældre udsættes for, er alt for vildt. Ældre har fri adgang til hård porno. Det er da et problem,« siger statsministeren til de fremmødte journalister. For slukkede kameraer indrømmer hun, at når et par har fået lov til at komme op i hytten på Hotel Romantik, er det lige strengt nok, at de ber kameramanden om at forføje sig, når lyset skal slukkes! Så ved man vel nok, hvad der så skal foregå!!

Socialdemokratiet ville med udspillet »Fair Løsning« i 2011 trække de ældre gennem en »digital revolution«.

Blandt forslagene lød det, at »alle ældre udstyres med en digital værktøjskasse – det kan for eksempel være i form af en bærbar pc eller en  tablet.

Desuden kaldte partierne på »en omlægning af de nuværende samværsformer«.

Siden fulgte mere end et årti med stor digital vækst hos de ældre – blandt andet under to socialdemokratiske undervisningsministre.

Bøger forsvandt, og der blev landet over investeret massivt i digitale læremidler, smartboards og chromebooks.

Nu lyder der så nye tanker. Spørgsmålet er bare, hvad der skal ske. Og dette var lidt sværere for statsministeren at svare på.

Spørger man en pejehjemsleder herhjemme – eksempelvis forstanderen på De Forfærdeligt Frie Gamles Plejehjem i København, Sofie Lorensen, der også er socialdemokrat – vil det være en fejl at gå for hårdt til værks.

»Det er ikke skærmene i sig selv, der er problemet. De forsvinder ikke, og jeg vil da gerne advare mod, at man fjerner dem, og hvor skulle vi så se Downton Abbey og Antikduellen« spørger hun.

Beboerne på De Forfærdeligt Frie Gamles Plejehjem afleverer deres mobiler i en kasse, når morgenmaden begynder. Så kan de tage dem frem, når de skal have deres første glas rødvin.

– Det er ikke noget problem, erklærer Bernhard Bummelberg, kaldet Boomerangsen, fordi han, der er forhenværende overlærer, engang har smidt en boomerang efter en mor til en umulig dreng. – Jeg tager da bare SIM-kortet ud og sætter i min reservemobil. Det opdager de aldrig.

Plejehjemmet underviser alle i digital dannelse, og den udleverer computere til alle beboere. Og erfaringerne er gode.

»Skærmene udgør et socialt og et fagligt problem, men kun hvis man ikke kan bruge dem. Vejen frem er at danne vores ældre til den udfordring, skærmen er. At lære at mestre den uden at blive afhængig af den,« forklarer Sofie Lorensen.

Statsministeren slår ned det forkerte sted, siger Ædre Sagen, der staves i to ord, fordi ellers ved de ældre slet ikke, hvem foreningen repræsenterer, mens andre mener, hun har misforstået noget.

Det er ikke trafikken, der er farligst for de ældre lige nu. Det er mobiltelefonen.

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) under en spørgetime i folketingssalen.
For selvfølgelig skal vi passe på de ældste i trafikken, sagde hun som svar på Pia Olsen Dyhrs indlæg, der fremhævede, at de fleste villaveje i Danmark har et skilt med en gammel dame og teksten "pas på mig".
- Men hvorfor overlader vi så de ældre til dem selv – eller endnu værre til techgiganterne i den digitale verden? lød spørgsmålet fra SF-formanden.
– Det hedder "… hvorfor overlader vi så de ældre til sig selv …", indsparker den gamle overlærer træt. Han følger Folketinget tæt på sin iPad.

Ifølge Mette Frederiksen er blot det, at emnet bliver bragt op i folketingssalen, et tegn på fremskridt:
- I lang tid har vi sagt, at hvis man gav de ældre gratis psykologhjælp, ville man komme mistrivselsproblemerne til livs. Eller at det handlede om normeringer eller noget tredje. Eller hjælp i form af tilskud til rødvin og Viagra.

- Jeg tror, at det handler om mange ting, men rigtig meget starter og slutter med denne her, sagde statsministeren og viftede med sin Nokia mobiltelefon fra 1998.

Hotel Romantik

Hotel Romantik

af | 10. maj 2026 | Anmeldelse, Fællesskab, jamenaltsaa, Radio og TV, Samfund

Alle billeder er fra DR.

DRs datingserie veksler mellem rørende scener og musikhalløj

En af mændene fortæller meget direkte og følelsesbetonet (selvfølgelig, hvad ellers?) om tabet af sin kræftsyge yngre hustru. Vi seere når lige at synke ned i medfølelse, da han brat bliver afløst af et skingrende, volumenhøjt stykke irriterende dansk moderne popmusik, der virker i den grad voldsomt forkert.
Svarende til en gudstjeneste i en dansk folkekirke, hvor præsten midt i en alvorlig påskeprædiken pludselig slår tre flik-flak ned ad kirkegulvet.
Hvorfor denne diskreprans? Denne totale uovervejede forskellighed? Hvilken instruktør eller producer synes, at et så følsomt emne som denne mand fortæller om, stærkt bevæget i situationen, på sekundet skal afløses af musiklarm? 

Man kan diskutere, om det er i orden, at formatet udleverer deltagerne, for det gør det. Men de har nok indvilget i at deltage på de præmisser. 
Det er jo også spændende for os seere at iagttage det videre forløb. Lykkes det for nogen at finde sammen? Hvad tiltrækkes de af? Hvilke prøvelser skal de igennem først? Nogen skulle klatre opad på et bjerg, en stor udfordring. 
Om aftenen mødes de og hygger sig med god mad og drikkelse og synger og optræder for hinanden, igen for nogle en overskridelse af daglige normer måske. De skriver et brev, en meddelelse enten til sig selv eller til en, de har mistet, og det var meget følelsesladet. En kvinde fortæller om at miste sin søn, og her var der heldigvis ikke lirum-larummusik lige bagefter.

Serien lever således i de øjeblikke, hvor den enkelte fortæller om sit liv. Her er der ingen forstillelse, ingen reklame, ingen falsk varebetegnelse, kun udlevering af ofte skrøbelige og til dels tabubelagte oplevelser. Her er serien stærk!

Se trailer på YouTube
“Badehotellet” er folkelig, javist, men …

“Badehotellet” er folkelig, javist, men …

af | 29. apr 2026 | Anmeldelse, Artikler, Gamle Dage, Historie, Radio og TV, Samfund

Alle billeder er fra TV2.dk.

"Badehotellet" er en stor succes, fordi vi er mange, der følger med. Alligevel er der nogle sten i skoen, der ikke behøvede at være der.

Det er en god idé, der ligger til grund for "Badehotellet". Stig Thorsboe og Hanna Lundblad har skrevet serien, som kaldes en drama-komedie. Efter at 10. og sidste serie og sidste afsnit har afrundet det hele, og der nu kun er genudsendelser tilbage, er en anmeldelse på sin plads. Den kommer aldrig videre fra nu, og det er egentlig en skam. Vi må "nøjes" med genudsendelserne. Der er mange seere til historierne, og vi kan godt lide de mange episoder, der fylder det skønne, maleriske badehotel, der slet ikke eksisterer i virkeligheden.

At lade handlingen foregå i det naturflotte nordjyske med udsigt til hav og klitter og sol og sommer er en gevinst. At den foregår for 80 år siden kan være interessant.

"Matador" foregik også deromkring. Men der er dog et par små, men markante forskelle.

Forskellen ligger i skuespillernes karakterer, som de vises og føres frem på skærmen. Alle i "Matador" spiller seriøse roller, alle er her "rigtige" mennesker af kød og blod og især med følelser, der opfattes naturlige og virkelige. Forfatter og instruktør har formået at skabe en ægte, folkelig fortælling med drama, humor, realisme.

"Badehotellet" derimod hælder lidt mere til at skulle underholde. Nogle af rollerne udfyldes autoritativt og professionelt, mens andre er det rene vrøvl. De to søstre er noget karrikerede, men fastholder deres roller. Rollerne blandt personalet er sådan set aldrig til forhandling, de optræder ens i deres personligheder. Weyse er en parodi på sig selv. Sådan ville et menneske aldrig te sig. Hans rolle gør, at man ikke kan tage "Badehotellet" alvorligt. Det er en skam!

Havde Weyse været mindre fjollet og tåbelig, havde han måske været morsom og realistisk. Nu er han bare en pjatfigur.

Nogle af de andre roller er heller ikke helt i skabet, mens jeg gerne vil fremhæve Birthe Neumann og Bodil Jørgensen, der spiller deres roller med troværdighed, selv om Bodil Jørgensens drævende såkaldt jyske er en smule enerverende. Troværdigheden gælder forsåvidt også de fleste andre, især Lars Ranthe og Peter Hesse Overgaard samt historien om tyskeren og kærlighedsaffæren, mens jeg synes, at pigerne i køkkenet af og til er lidt for ungpigelallende. I det hele taget er det omsiggribende fjolleri med til, at jeg ikke kan tage serien helt så alvorligt som "Matador".

TV2 forsøger selvfølgelig at gøre den underholdende og interessant og følelsesladet, men den når desværre ikke "helt Matador" efter min mening. Den behøver sandelig ikke at være den rigtige. Men nu er det altså mig, der skriver anmeldelsen her 😉

TV2 har en hel side om "Badehotellet"
Skrap søndagsserie

Skrap søndagsserie

af | 27. apr 2026 | Anmeldelse, Artikler, Humør, Radio og TV, Samfund

Alle billeder er fra DR.

DRs søndagsserie er et sprudlende stykke sort humor

med masser af alvor og en Trine Dyrholm på toppen. Hun har været udsendt til krigszoner og har samlet en del erfaring herfra. Dem bruger hun skånselsløst til at løse problemer i den islandske bebyggelse, hun af en eller anden grund nu bebor.

Serien består af seks afsnit, og indholdet vælter rundt i besynderlige, men også dagligdags hændelser. En kat forstyrrer Trine i det lille stykke have, hun har fået til rådighed, den skider så at sige, og Trine, eller Ditte rettere sagt, kender ikke så mange løsningsmodeller: Katten bliver aflivet, farvel og tak.

Sådan følger det ene indslag efter det næste. Trine Dyrholm synger, slås og snakker dansk, engelsk og islandsk – samt lidt arabisk, polsk og måske et par andre sprog. Hun er tidligere elitesoldat og vistnok også efterretningsagent, der er stukket af fra tjenesten, og de forsøger at få hende lokket tilbage. Sandsynligvis fordi hun er dygtig. Hun kan nemlig mange ting: Forbinde sår, ordne en ung mands sygelige hang til computerspil, klare en følelsesforstyrret ung mands adfærd i forhold til hans kæreste, og det går ham ilde, kan vi godt røbe, og samtidig bager hun kage og arrangerer fødselsdagsfest, deltager i beboerrådsmøde og prøver ihærdigt at gøre beboerne bevidste om den grønne omstilling.
I begyndelsen og i slutningen af hvert afsnit synger og danser hun på en klippefront, hvilket DR var uheldig med at klippe i stykker efter første afsnit. Det er nu helt rettet til, og vi kan nyde både musik og optræden. "Smuk som et stjerneskud" og "Buster" gjalder ud over de islandske sagaer, og serien, der er et internationalt koncept, får forhåbentlig seerne i Tyskland, Finland, Sverige og mange andre lande til at være lige så begejstrede som undertegnede.
Godt gået, DR!

 

Den danske kvinde

Streamingtjeneste: DRTV
Premieredato: 3. april 2026
Genre: Komedie, drama
Instruktør: Benedikt Erlingsson
Manuskriptforfattere: Benedikt Erlingsson, Ólafur Egilsson Medvirkende: Trine Dyrholm, Jens Albinus, Besir Zeciri, Hilmar Guðjónsson, Kristín Þóra Haraldsdóttir, Halldóra Geirharðsdóttir
Land: Island, Frankrig
Antal afsnit: 6

 

Se trailer på YouTube