En glad SPAR-Klitmøller-ejer erkender, at trods disse tider sker der alligevel godt nyt af og til. For eksempel har Bar´Sushi meldt deres ankomst, opstilling, indkvartering og salg til juli ved SPAR.

– De var her sidst i 2018, og det var en mega succes, mener Mikael Konradsen.

– Når de ikke kom i 2019, skyldtes det udelukkende, at de blev så glade for samarbejdet i sushibaren, at det endte med, at de blev forældre. Men nu er de tilbage igen - og dermed med til at forhøje de tilbud, vi har i Klitmøller hen over sommeren.

– De tager normalt rundt på festivaller, men det er ikke muligt i år. De ville under alle omstændigheder gerne til Klitmøller igen, så nu kommer de! Der vil dagligt være åbent mellem 12 og 21.

Hvad er sushi?

Sushi (japansk: eller eller 寿司) japanernes nationalret, er japanske retter af kunstfærdigt udskåret rå fisk eller skaldyr og marinerede ris. Der findes talrige regionale variationer. Den mest udbredte er nigiri-sushi, som stammer fra Tokyo og består af rå fisk med den stærke peberrod wasabi, som presses på en risbolle eller sammen med ris og grøntsager rulles ind i nori-tang; serveres med wasabi, sojasauce og grøntsager.
Sushi er en gammel asiatisk tradition. Oprindeligt var sushi en metode til at konservere rå fisk. Det gik ud på at presse friske fisk mellem lag af salt og ris – under vægten af tunge sten. Risene og fiskene lå og gærede i helt op til et år – risen blev kasseret, inden man kunne spise de konserverede fisk. Nogle sushirestauranter i Tokyo benytter stadig denne oprindelige metode – også kaldet narezushi.[bws_pdfprint display="pdf,print"]

Forfatter

  • Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg