Den efterfølgende debat om trafikken i højsæsonen i Klitmøller viser, at det kan være svært at finde et kompromis til at afbøde de værste følger. Ensretningen var et tre måneders gennembearbejdet arbejdsprojekt med inddragelse af alle interesserede erhvervsdrivende samt foreninger fra Klitmøller, og hvor kommunen med stor interesse og fleksibilitet lyttede og tog alle bemærkninger i regi. Alle deltagerne var endvidere enige om, at ensretningen var bedre end det mareridt, som var før. Byen har efterhånden fået det ry ude omkring, at den er utilnærmelig i højsæsonen, så de kører hellere et andet sted hen for at få eftermiddagskaffen eller aftensmaden. Fredag den 12. juli blev projektet standset efter fire døgn. Med rette kan det diskuteres, om man i det hele taget med så kort tid er i stand til at lave et erfaringsbaseret konklusionsmateriale.

1. Vi kan lade være med at gøre noget som helst. Det drejer sig om 5-6 ugers større eller mindre kaos, som vi - som i de forrige år - må vænne os til. Vi må acceptere mange biler mange steder og mange mennesker, der trods alt gør det muligt for forskellige virksomheder og erhvervsdrivende at få en hæderlig gennemsnitsomsætning hele året. Men vi skal nok regne med, at sidste års kaos bliver forstørret med 10-20% hvert år af turister.

2. Vi kan få indført fartbegrænsning på 30 kilometer i hele byen. I forvejen kører de fleste pænt forsigtigt, så det vil ikke være til gene for ret mange. Det vil betyde en lidt større tryghed for de bløde trafikanter herunder skateboarderne, især vil det gavne i den østlige ende af Ørhagevej. Til gengæld kan det virke overflødig i store dele af døgnet i store dele af året. Da  skatere ikke lovligt kan være på kørebanen, men alligevel kører der, er det en ekstra grund.

3. Vi kan få indført P-restriktioner omkring de tre- fire flaskehalse, der er på Ørhagevej mellem Fitness-centret og landingspladsen. Eftersom bilerne er nødt til at bruge fortovet til både parkering og kørsel, vil det være ekstra farligt for bløde trafikanter, når man skal forbi hinanden. Hvad er alternativet her?

4. Området på og omkring landingspladsen kræver særlig opmærksomhed, for det er her, det hele akkumuleres. For det første vil en tydeligere opstregning og opmaling på asfalten med pile betyde, at gæster kører den rigtige vej rundt. Det har Simon Reeve anført over for kommunen. For det andet en tydeligere skiltning af 2-timers parkeringen. For det tredje kunne man forbyde parkering af større autocampere, men ikke standsning. De kan så læsse grej af og på og må finde et andet sted at parkere. Der kunne etableres langt flere p-pladser på Trøjborg, som angivet i Helhedsplan for Klitmøller. Området er statsligt under Naturstyrelsen, og det kræver uheldigvis en hel del mere. Samtidig skal der udvikles manuelt styrede lystavler, så gæster og bilister i god tid kan blive advaret om, at der ikke er ledige p-pladser på landingspladsområdet og derfor må køre andre steder hen. Det kunne også være ud til Splittergab, hvorfra der kan gås, cykles eller surfes.

5. Bendt Grandjean-Thomsen har foreslået en betalingsbom tværs over vejen cirka ud for le Garage. Et som nævnt manuelt styret system med lystavler, der registrerer, om der stadig er plads på landingspladsen, ville være velkomment - og dyrt. Men det lader sig jo gøre. Bendt mener samtidig, at lokale fastboere kunne udstyres med et gratis kort. Imod taler, at det vil medføre lange køer af bilister, der venter på at komme igennem.

Gudhjem har et ensretningssystem, der fungerer udmærket; det gør det kun, fordi de har vænnet sig til det gennem længere tid, og argumentet er, at alternativet er værre. Nemlig ingen trafikregulering.

Sektionsleder Tobias Geertsen mener, at befolkningen må se Klitmøller i fremtiden. Turistpræget i endnu højere grad? Nationalpark- og havpræget på den anden side? Der vil være en grænse for byens kapacitet, og hvor sætter vi den og hvordan?

Har nogen bedre forslag eller forslag, der endnu ikke har været offentliggjort, er man velkommen i debatten. Hvad finder vi ud af til næste år?

Forfatter

  • Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg