KA DO Æ HOW NØJ?
Der findes i dag ikke nogen effektiv, medicinsk behandling til demenssygdomme. MEN der er muligheder for at symptombehandle med relevant medicin, hvis man opdager sygdommen i tide. I de tidligere faser af sygdomsforløbet, kan medicinen have positiv effekt på hukommelse, evnen til at fokusere og holde overblik i hverdagen. Det kan give et bedre liv med demens – både for mennesket med demens og de pårørende.
Der er hjælp at hente til et bedre liv med demens.
Besvær med at kommunikere
Glemmer du aftaler; En samtale, du har haft for nylig eller en besked, du har modtaget? Glemmer du at have tændt for komfuret, når du er gået ind i stuen?
Der er hjælp at få. Thisted Kommune er faktisk langt fremme, når det gælder hjælp på disse områder. Klik på linksene herunder og bliv informeret.
De mennesker, der er mest udsatte for at udvikle demens, er først og fremmest ældre mennesker. Men alder er ikke hele forklaringen. Arvelighed, helbred og livsstil spiller også en rolle. Demens er ikke en naturlig eller uundgåelig del af det at blive gammel.
Hvem har størst risiko?
1. Ældre mennesker
Risikoen stiger tydeligt med alderen, især efter 65 år. Den er væsentligt højere blandt mennesker over 80 år end blandt personer i 60'erne og 70'erne.
2. Personer med demens i familien
Risikoen kan være højere, især hvis flere nære familiemedlemmer har fået demens i en relativt ung alder. De fleste tilfælde skyldes dog ikke en enkelt arvelig genfejl.
3. Personer med hjerte-kar-problemer
Forhøjet blodtryk, diabetes, højt kolesterol, overvægt og tidligere slagtilfælde øger risikoen. Blodkarrenes sundhed har stor betydning for hjernen.
4. Personer med bestemte livsstils- og sociale risikofaktorer
Det gælder blandt andet rygere, fysisk inaktive personer, mennesker med ubehandlet høretab eller depression og personer med langvarig social isolation.
Kan man selv gøre noget for at mindske risikoen?
Ja. Man kan ikke fjerne alle risikofaktorer, men man kan gøre en del:
-
Dyrke regelmæssig motion.
-
Holde blodtryk, kolesterol og blodsukker under kontrol.
-
Spise varieret og holde en passende vægt.
-
Undgå rygning og et stort alkoholforbrug.
-
Pleje sit sociale liv og holde hjernen aktiv.
-
Få undersøgt høre- og synsproblemer.
WHO vurderer, at op mod 45 % af demenstilfældene på befolkningsniveau kan forbindes med risikofaktorer, der potentielt kan påvirkes. Det betyder ikke, at man individuelt kan garantere at undgå demens.
Det vigtigste at huske: Man kan godt være over 80 år, have enkelte risikofaktorer og alligevel bevare sine mentale evner. Omvendt kan også mennesker med en sund livsstil udvikle demens.
Ved at klikke på Demensvenligt Thy kan du hurtigt og simpelt få et vink, om du skal gå til læge eller ej.
Bedre at gå der, hvis du er i tvivl, end at lade være.
7 tidlige tegn, du kan holde øje med
1. Hukommelsen svigter oftere
Du glemmer nylige samtaler eller aftaler og kan ikke huske dem igen, selv når nogen giver dig et vink. Det er mere bekymrende end at glemme, hvor du lagde nøglerne.
2. Du får sværere ved at planlægge
For eksempel bliver det vanskeligere at følge en velkendt opskrift, holde styr på regninger eller gennemføre noget, du tidligere klarede uden problemer.
3. Du mister orienteringen
Du bliver usikker på steder, du kender godt, eller har svært ved at finde vej på velkendte ruter.
4. Du får sværere ved at finde ord
Du mister ofte tråden i samtaler eller har gentagne gange svært ved at finde almindelige ord – ikke blot et enkelt navn, der driller.
5. Hverdagsopgaver bliver vanskeligere
Du laver usædvanlige fejl med penge, medicin, elektronik eller andre ting, du normalt har styr på.
6. Din dømmekraft eller adfærd ændrer sig
Du bliver mere usædvanligt mistænksom, initiativløs eller forvirret, eller du træffer beslutninger, der ikke ligner dig.
7. Du gentager dig selv
Du stiller det samme spørgsmål flere gange eller fortæller den samme historie igen uden at opdage det.
Sådan kan du selv følge med
Du behøver ikke teste dig selv hver dag. Prøv i stedet følgende:
-
Skriv ned, hvis du gentagne gange glemmer en aftale, en samtale eller en opgave.
-
Se på udviklingen over nogle uger eller måneder. Er der en reel forværring?
-
Spørg en, du kender godt, om vedkommende har bemærket ændringer i din hukommelse eller adfærd. Andre opdager undertiden forandringer før en selv.
-
Læg mærke til hverdagen. Kan du stadig klare dine sædvanlige opgaver, følge samtaler og lære nye ting?
Det er vigtigt at vide, at hukommelsesproblemer også kan skyldes eksempelvis søvnproblemer, stress, depression, medicin eller andre sygdomme. Nogle af disse årsager kan behandles.
Hvornår bør du kontakte lægen?
Bestil tid hos din egen læge, hvis du eller dine nærmeste oplever vedvarende eller tiltagende forandringer. Lægen kan undersøge hukommelsen og blandt andet tage blodprøver for at se efter andre mulige årsager.
Vigtigt: Hvis forvirring eller andre mentale ændringer opstår pludseligt, skal du søge lægehjælp hurtigt. Det er ikke typisk for almindelig, langsomt udviklende demens.
Du kan også læse Nationalt Videnscenter for Demens' oversigt over 10 advarselstegn på demens.
I Thisted Kommune
- Prognose for 2030: Tallet forventes at stige til over 1.040 personer.
- Prognose for 2034: Det anslås, at antallet vil nå op på omkring 1.400 personer med demens.
Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive, hvilket har resulteret i lidt flere end 13 bøger samt dette pensionist-magasin med omkring 1.000 artikler, hvoraf en hel del er havnet i papirkurven.
Bøgerne kan lånes på biblioteket eller købes her på THY.pt under menuen ORDFATTER.
0 Kommentarer